Svaret afhænger naturligvis af situationen, og gøres ikke lettere af, at planteskolebranchen de sidste 20 år hele tiden har udviklet nye produkter, som ikke er standardiserede.

Først: Hvor stor skal planten være? Det afhænger af flere ting: Hvor dygtig er man til kulturpleje? Hvor godt er kulturarealet rengjort for græsser og flerårigt ukrudt? Har man mulighed for at efterbedre, hvis nogle planter dør?

Generelt vil jeg altid anbefale at anvende så lille en plante som muligt – afhængig af situationen. Små planter er billigere at købe, lettere at plante, og får en bedre sundhed og stabilitet, når de bliver ældre. Men små planter er mere udsatte for skader.

Eksempel på løvtræplanter (se billedet øverst).

Til venstre bøg 2/0. Denalmindelige planteskolestørrelse.

Et rigt forgrenetog kort rodsystem, som erlet at plante. Godt rod/topforhold.

Planterne er utvivlsomtunderskårede.

Til højre bøg 1/0. En typiskmeget lille plante. Mængden af rødder er beskeden. En sådanplante vil få store vanskeligheder med ukrudtet og i forbindelsemed tørke.

De tre almindeligste plantetyper i Nordmannsgran.

De tre almindeligste plantetyperi Nordmannsgran. Tilvenstre 2/2. Store knokledeplanter, som er både omprikletog underskåret. Bemærkprikledeformationenpå venstre plante. Planterneer underskåret og har et intensivtog forholdsvist kort rodsystem, som gør plantningen acceptabelpå trods af den store størrelse.

I midten 3/0-planter. God skudstruktur, som ikke er præget afomprikling. Rodsystemerne er intensive og veludviklede, menunderskæringen har her ikke været udført tilstrækkeligt effektivt.De lange rødder kan medføre roddeformation ved plantningen.Til højre 2/1-planter med intensive tætte rodsystemer efter enunderskæring, som har gjort roden kort og let at plante. Derkunne være symptomer på et omplantningschok efter udpriklingen.Vær opmærksom på, om der er tydelige sunde topskududen tendens til tvegedannelse.

Vurderingen af plantebehovet

Så kunsten består i at vurdere: ”Hvor lille en plante kan vi klare os med i denne kultur?” Der kan være en række forhold, som gør, at man alligevel hellere skal vælge en stor plante. I nedenstående tabel forsøger jeg at sammenfatte fordele og ulemper.

Af tabellen fremgår, at man især skal vælge større planter, hvis der ikke hegnes mod vildt samt hvis der er ekstensiv kulturpleje og/eller meget flerårig ukrudt (især græs).

Hvis man derimod er dygtig til at renholde sine kulturer for græs og har effektiv vildtbeskyttelse, så kan man med fordel vælge en mindre plante.

En altid ukendt faktor i skovkulturen er klimaet. Man ved aldrig på forhånd om plantningen efterfølges af tørke eller frost. Ved efterårsplantning undgår man i reglen tørke, men risikerer kold jord og nul rodvækst. Det giver vinterudtørring. Ved forårsplantning kan forårstørke og for nogle arter også forårs nattefrost være alvorlige problemer. Der er således også fordele/ulemper ved begge plantetidspunkter.

Spørgsmålet er dernæst: Skal det være en 2/0, en 2/1 eller en 3/0? Og skal det være en 2/1 eller 2/1+? Hvad dækker disse begreber over? (se faktaboksen) Indtil for ca. 30 år siden var det standard at de fleste træarter stod 2 år i frøbed og 2 år i priklebed. Man brugte 2/2 planter.

Op gennem 1980’erne blev man dygtigere til at gøde, vande, underbeskære og prikle på mere optimale tidspunkter,og det blev mere almindeligt at lave og bruge 2/1+ planter. Om priklingen giver en kraftigere rod, men desværre også ofte en prikle/rod-deformation.

Gennem de sidste 15 år har flere planteskoler lært sig at så spredt, eller tynde ud i frøbedene, så planterne fårplads nok, og man undgår omkostningen og omplantningschokket ved ompriklingen. Sådanne planteskoler leverer 3/0 planter, som aldrig har været priklet. Mange planteskoler har også forsøgt sig med løndyrkning i Poleneller med at købe frøbedsplanter i Polen/Holland og kun lave prikleprocessen i Danmark.

Hvad giver den bedste plante?

Sandheden er, at kvaliteten altid afhænger af planteskolens håndværksmæssige dygtighed. Plantens betegnelse er mindre vigtig. Gode planteskoler højdesorterer deres planter, og det er mere relevant at forholde sig til plantens størrelse og kvalitet. Når man så har lagt sig fast på en given plantehøjde, bør man sikre sig at rodmasse og rodkvalitet er tilfredsstillende (se forrige artikel).

Endvidere er der stor forskel på træarter. Nogle arter vokser så hurtigt i frøbedet, at de altid kun står ét år i frøbed. For eksempel vokser ahorn, birk,rødel og flere andre arter så hurtigt, at de i reglen sælgessom 2-årige planter (1/1 eller 2/0) med en højder på 40-60 eller 60-100 cm. Aldersbetegnelserne i faktaboksen betyder derfor altid noget forskelligt for forskellige træarter.

Selv om dækrodsproducenterne er begyndt også at lave store planter i container, så er store planter i reglen barrodsplanter. En af de vigtige beslutninger vedr. småplanter er valget mellem en dækrodsplante eller en 1-2 årig barrodsplante. Her kan praktikere og planteskolefolk skændes i årtier og aldrig blive enige.

Der er en stærkt tendens til at når en skovfoged har vænnet sig til at bruge en bestemt plantetype, så fortsætter han med det – uagtet at et alternativt valg ofte kunne være en fordel. Sagen er jo, at valg af plantetype og plantestørrelse påvirker adskillige andre beslutninger omkring skovkulturen, og de fleste praktikere bliver hurtigt vanemennesker: ”Det her virker bare hver gang”.

Men det skal fastholdes, at skovfogeden bør justere sit valg af plantestørrelse og type efter skovejerens evne til kulturpleje. Forfatteren har forsket i plantekvalitet i årtier og haft adskillige studenterprojekter med sammenligning af Jiffy dækrodsplante og barrodsplanter. Der kan være fordele at hente ved en god Jiffy plante, men det er vigtigt også at kende og forstå ulemperne ved disse uforveddede planter, for at kunne træffe detrigtige plantevalg.


Hvad betyder 2/1+?

Tallet før skråstregen er antal år i frøbed. Tallet efter skråstregener antal år i priklebed. Planten bliver altså ”priklet”om (omplantet) fra det ”myretætte” frøbed til at stå påstørre afstand i priklebedet. Plus-tegnet betyder at planterneer rodbeskåret (ofte underskåret).


By: Christian Nørgård Nielsen

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #25

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning