Da begrebet ‘hjemmehørende træarter’ forsvandt
Tre respekterede forskere har trukket tæppet væk under begrebet hjemmehørende træarter. De har i en videnskabelig artikel i Scandinavian Journal of Forest Research forklaret, hvorfor en fastholdelse af dette begreb kan blive skadeligt for skovenes fremtidige tilvækst og sundhed. Forkerne ledes af den danske trægenetiker, professor Erik Kjær.
I mange af vore tilskudsordninger favoriseres eller ligefrem påbydes brugen af hjemmehørende træarter. I certificeringsordningerne stilles krav om en vis procent hjemmehørende træer. Vi hører det gentaget til hudløshed af naturorganisationer og meningsdannere. I det nye skovprogram der muligvis allerede er på gaden, når dette blad udkommer, må vi sikkert høre det igen:
Hvis vi skal have en rigtig naturlig skov i Danmark, så skal den domineres af hjemmehørende træarter. I den såkaldte `Naturkanon ́ kan man således læse: ”Skovens hjemmehørende træer og buske er noget af det mest oprindelige natur, vi har. En fokus på skovens hjemmehørende træer og buske er naturens chance for at genvinde tabt terræn”.
Hvorfor er så mange så glade for det hjemmehørende?
Det er der flere grunde til. Et fornuftigt argument er, at de hjemmehørende træarter har været her i så mange år – med skiftende klimaforhold – at vi føler os sikre på, at de vil trives stabilt også i fremtiden. Det mener man traditionelt, at man kan være mere usikker på, når det drejer sig om træarter, der indføres fra helt andre egne af jordkloden. Som f.eks. lærk fra Japan, ædelgran fra Calabrien, nordmannsgran fra Kaukasus, douglasgran fra Nordvestamerika eller rødeg fra Nordøstamerika.
Et andet hovedargument er, at eftersom de hjemmehørende træarter har været en del af den danske natur i så mange år, så er der opbygget en mangfoldig flora og fauna, der lever omkring eller på disse træarter, således insekter, svampe, laver m.fl. Mens de indførte træarter kun i mindre omfang medbringer en ligeså stor biodiversitet.
Grænsen mellem hjemmehørende og fremmede træarter er uklar og kunstig
Forskerne forsøger i deres undersøgelse at undersøge, hvorledes øget brug af fremmede træarter (exoter) kan bidrage til mere sunde og produktive skove – uden at man sætter økologiske eller sociale hensyn over styr.
De tre forskere siger for det første, at grænsen mellem hjemmehørende og fremmede arter slet ikke er klar. Som eksempel nævner de hasselen, som alle opfatter som enrigtig `dansk ́ art. Men undersøgelser har vist, at den formodentlig blev indført af mennesker engang i tidlig holocen. Den trives fortrinligt – man siger, at den er fuldt naturaliseret. Noget tilsvarende gælder ahornen.
Her en eksot, det vil sige en ikke-hjemmehørende, fremmed, indført træart: Rødgranen – en nyttig og vigtig, men også en noget udskældt træart. Den ser her rigtig sund ud – som de fleste steder. Der er dog risiko for, at den på lang sigt vil komme i problemer pga. den globale opvarmning. Der er ca. 94.000 ha med rødgran i Danmark.
Her er en anden eksot: Cypres. Den ser også sund ud. Cypres har vist sig at være den træart i vores træartsforsøg, der klarede sig bedst i alle de store storme, hvor den holdt sig fremragende på benene. Dens produktion er ikke meget større end bøgens, men den er nyttig i en række sammenhænge.
Et vigtigt aspekt i den forbindelse er, at de nordiske skove er meget artsfattige sammenlignet med de fleste andre skovregioner. Det skyldes isen, som dækkede Skandinavien i mere end 150.000 år, og som først smeltede bort for omkring 12.000 år siden. Det tager lang tid for nye træarter at indvandre efter en sådan hændelse. I tidligere mellemistider havde vi betydeligt flere træarter her, blandt andet tsuga, valnød, sumpcypres, seqouia, tulipantræ, ægte kastanje m.fl. Forskerne skriver således:
”Når man betænker vores geologiske historie, vil listen over træer, der er egnede til at gro her i de nordiske lande, indeholde mange arter og slægter, som ikke længere findes naturligt her – uden at dette skyldes manglende tilpasning eller dårlig konkurrenceevne. Det støtter den tanke, at plantning af arter fra Nordamerika og Asien absolut kan være relevant med henblik på øget produktivitet og skovdyrkningsmæssig fleksibilitet”.
Klimaændringer bør føre til andet træartsvalg
Både vi som praktikere og forskerne konstaterer da også, at alle de ovenfor nævnte `eksotiske ́ træarter tilsyneladende trives fortrinligt her. Mens vi desværre – i hvert fald for en tid – har måttet vinke farvel til kernedanske træarter som ask og elm.
Også forventningen om betydelige klimaændringer i løbet af de næste 100 år øger interessen for at inddrage nye arter eller flytte træarter i den udstrækning, de eksisterende lokale arter ikke naturligt flytter sig hurtigt nok. Forskerne skriver her:
”De fremtidige ændrede vækstbetingelser forventes at resultere i betydelige ændringer i artssammensætning og vegetationstyper i Europa. Disse ændringer stiller spørgsmålstegn ved den sikre forvisning hos mange, at de hjemmehørende arter vil klare sig bedre i fremtiden end introducerede arter”.
Hvor stor en del af vore skove er p.t. med indførte arter?
Det lykkedes som bekendt vore forfædre at fjerne stort set al skov i Danmark – kun 2-3% var tilbage år 1800. Derfor er de danske skove i dag resultatet af en kæmpetilplantningsindsats. I denne har man langt hen ad vejen følt sig fri til at anvende de træarter, der overlevede og trivedes bedst. Man begyndte godt nok med de hjemmehørende arter som birk, bøg og eg, men succes fik man først, da man tog de indførte arter som bjergfyr og rødgran i anvendelse.
Den seneste skovtælling viser, at 47% af de danske skove i dag er bevokset med eksoter. Til sammenligning er de tilsvarende tal i Finland 0,1%, i Norge 5% og i Sverige 18%. Men i Island, som også har måttet starte forfra med skovrejsning, er andelen af eksoter så høj som 78%.
Grunden til den relativt store andel eksoter i Danmark har været disses bedre succes under vanskelige forhold (f.eks. ved tilplantning af hederne – se foorige nummer af Skovdyrkeren). Eller det har simpelthen været for at opnå en større tilvækst. I de officielle træartsforsøg vokser de hyppigst anvendte eksoter (alle nåletræer) med 15-17 ton tørstof/ha/år, mens vore hjemlige arter som bøg og eg kun producerer 4-8 ton.
Men hvad med biodiversiteten – tager den skade?
Forskerne behandler fire bekymringer, man kunne have. Den første går på, om de indførte træarter kunne blive invasive, dvs. sprede sig og udkonkurrere den eksisterende, naturlige vegetation. Det er ikke erfaringen. I Arboretet i Hørsholm er samlet mere end 2.000 arter af træer og buske. Kun fire af disse har vist sig at have invasive egenskaber: Rosa rugosa, glansbladet hæg (serotina), gyvel og bjergfyr. Men problemet er meget lille. Samlet set er konklusionen, at det ikke alene må betragtes som acceptabelt – det er oven i købet fornuftigt og nødvendigt med øget brug af eksoter i nordisk (inkl. dansk) skovbrug. Blandt andet for at imødekomme behovet for biomasse i fremtidens samfund og for at sikre skovenes sundhed.
Den anden bekymring kunne være, om nogle af de indførte arter vil hybridisere (blande sig) med originale, danske arter. Der findes få eksempler i ask og eg (sydeuropæisk augustofolia-ask kan krydse med almindelig ask, og en ligeledes sydeuropæisk eg (Quercus pubescens) kan krydse med vores vintereg). Men forskerne afviser, at det er et betydende problem.
Endelig er der problemstillingen med biodiversiteten. Her er der ting, der taler både for og imod, men måske overraskende konkluderer forskerne, at fordeleneer større end ulemperne, og at introducerede træarter i nogle tilfælde og for nogle artsgruppers vedkommende øger den samlede biodiversitet.
Konklusion
Men det skal naturligvis ske med fornuft og følsomhed. Så vi ikke slipper nye invasive arter løs, og så det ikke medfører introduktion af nye sygdomme og skadevoldere. Endelig anbefaler de tre forskere, at der tages hensyn til evt. nye arters påvirkning af landskabet.
Bøg og eg er naturligvis stadig gode og værdifulde træarter i de danske skove, og de skal stadig anvendes bredt. Men den meget grundige gennemgang, som de tre forskere har foretaget (83 litteraturhenvisninger!), betyder i hvert fald, at du under ingen omstændigheder behøver at have dårlig samvittighed, når du planter et nåletræ i din skov. Tværtimod. (Men når du gør det, så husk at følge de til enhver tid givne proveniensanbefalinger).
Summa summarum: Plant, hvad der trives, og hvad der passer dig!
Per Hilbert / phi@skovdyrkerne.dk
Kilde: Erik Dahl Kjær, Albin Lobo og Tor Myking: The role of exotic tree species in Nordic Forestry. Scandinavian Journal of Forest Research. 2014
By: Per Hilbert
