Vandrestier i det åbne land
I forbindelse med et besøg på en 11 ha skovrejsningsejendom i Midtjylland (Christian Rauff – se Skovdyrkeren nr. 11) kom det frem, at skovejeren på ejendommen har taget initiativ til et såkaldt ’spor i landskabet’. Vi fik svar på, hvad skovejeren så i det, og hvilke fordele og ulemper han havde af folks færdsel på ejendommen.
`Spor i landskabet´ er en organisation og et samarbejde mellem Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer, Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd – og senest også Danmarks Jægerforbund.
Projektet blev søsat i 1997 som et fælles projekt, som ad frivillighedens vej skulle etablere vandrestier i det åbne land. `Sporene´, som vandrestierne kaldes, skal give befolkningen mulighed for anderledes natur- og kulturoplevelser samt meget gerne skabe dialog mellem jord-brugeren og byfolket. Blandt andet give sidst nævnte en større forståelse for det, der sker derude. Senest er Nordea-fonden gået ind i projektet med penge, og man satser på i år at komme op på 500 lokale `spor´.
Kan altid nedlægges igen
Et spor kan kun etableres, hvor lodsejeren er positivt interesseret. Og det kan nedlægges igen, hvis det giver for mange gener. Det kan også lukkes i perioder med jagt.
Christian Rauff siger, at en af fordelene ved et organiseret spor er, at man kan styre publikums færden på ejendommen. Folk følger nemlig troligt det udlagte spor. Han mener ikke at have haft gener af stien, men derimod en masse god kontakt med positive mennesker, der anvender sporet. På den måde er der tale om god PR for skovbruget som erhverv.
Vi er naturligvis klar over, at det langt fra er alle skovejere, der vil synes om idéen. Især hvor jagten er vigtig, kan megen trafik være forstyrrende. Erfaringen er også, at løse hunde nogle steder kan være et problem.
Her kræves tydelig skiltning. Men hele konceptet – og skiltningen omkring det – er med til at understrege det helt centrale, at de vandrende er gæster på anden mands ejendom. Og stort set alle opfører sig fornuftigt.
For ethvert spor laves en folder, der kommer til at sidde i en kasse ved sporets start. Det er lodsejeren, der selv skriver teksten, og folderen trykkes i sekretariatet hos Landbrug og Fødevarer. Folderen beskriver ruten, og i den har lodsejeren mulighed for at forklare om naturen, om seværdigheder samt om driften på ejendommen.
Selve arbejdet med at etablere og vedligeholde sporet ligger hos lodsejeren – eventuelt hjulpet af lokale interesserede.`Spor i landskabet´ producerer standard pæle og skilte, som kan købes ind til det lokale projekt.
Der kan søges godkendelse og finansiering hos sekretariatet. Materialer til et standardspor koster i størrelsesordenen 40.000 kr. Halvdelen kan hentes i sekretariatet, resten må søges lokalt (LAG, lokale firmaer, fonde, kommunenel. lign.).
Et ‘Jagtspor’ – Om jagt og publikum
En del jægere vil nok være bekymrede ved tanken om at tiltrække mere færdsel til ejendommen. For at tage hånd om den bekymring har Spor i Landskabet indledt et samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Jægerforbundet vil bruge sin deltagelse til at ”understøtte den vigtige dialog mellem naturbrugerne og lodsejerne”. Man er bl.a. aktivt involveret i at lave en særlig variant af spor i landskabet – et såkaldt jagtspor.
Inspirationen kommer fra Sorøs borgmester Gert Jørgensen, der tværs gennem sin ejendom ved Dalmose har en nedlagt jernbanelinje, som er blevet til en offentlig sti. Det gav en del konfrontationer, når publikum på stien blev chokerede over jagten på de tilgrænsendearealer.
Det vil man gerne undgå i fremtiden ved at kunne skilte med, at der er tale om et jagtområde. Gert Jørgensen er derfor i gang med at etablere et 500 meter langt ‘sidespor’ med fokus på jagt. Med skilte, der beskriver de enkelte vildtarter og deres levevis, og med begrundelser for jagten på disse.
Han forventer, at det vil give en bedre og mere positiv dialog, at det vil give en bedre forståelse for jagten, og at det giver ham mulighed for at styre den færdsel, som han under ingen omstændigheder kan undgå. Stien bliver færdig til sommer.
Regionale spor
Langt de fleste udlagte spor er helt lokale. Men nogle er knyttet sammen med de længere, regionale spor, som findes en del steder i landet. Eksempelvis kan nævnes:
- Øhavsstien på 220 km Sydfyn samt Ærø og Langeland
- Hærvejsstien 216 km ned gennem Midtjylland og med forbindelse til den europæiske fjern-vandrervej E1 til Firenze
- Sjællands-leden. Et system af vandreruter på tværs af Sjælland, Møn og Lolland-Falster
- Oplev Gudenåen. Stisystemer langs Gudenåen
- Fra Kyst til Kyst. Vandresti fra Vejle til Blåvandshuk.
Alle kan findes beskrevet på nettet. Visionen for disse regionalespor er at lokke almindelige danskere såvel som turister ud i det danske land – til fods og helt uden bil.
I et andet kongerige, hvor Skovdyrkerne har arbejdet en del (i Nepal – se Skovdyrkeren nr. 30) er landet helt gennemtrukket af et net af stisystemer, som dels bruges af de lokale, dels af et stort antal vandreturister. Selvom Danmark ikke kan byde på helt de samme højder, så har også det danske landskab en lang række fantastiske kvaliteter – kvaliteter, som også kan udnyttes turistmæssigt. Især de regionale spor giver muligheder for gårdsalg og for Bed Breakfast i sommersæsonen.
Flere oplysninger om de lokale stianlæg kan findes på hjemmesiden //www.spor.dk>www.spor.dk.
Per Hilbert / phi@skovdyrkerne.dk
