Af tidligere formand for Foreningen af Danske Vinavlere, hortonom Peter Lorenzen, Nørup ved Bredsten

Vinavl kan være en spændende produktion. Men det er sjældent en guldgrube. Til gengæld kræver det tid samt en meget stor arbejdsindsats (med mindre man har rådtil at ansætte personale til at stå for arbejdet).

Desuden kræver det en større investering i en vinmarksamt i dyre produktionsfaciliteter, der skal godkendes af fødevaremyndighederne (som i parentes bemærket kræver mejeriagtig standard, og som formodentlig kommer hyppigere på besøg end det sker hos tilsvarendesmå vinproducenter i det sydlige Europa).

Ifølge en artikel fra et nummer af ”Vinpressen” (FDV’s medlemsblad) vil det koste en lille million kroner at etablere og drive en vingård på 1 ha de første 10 år, hvis man inkluderer værdien af eget arbejde. Først herefter vil økonomien balancere, med mindre noget går galt undervejs.

Det kræver bl.a., at vi ikke løber ind i alt for mange dårlige år, hvor hele udbyttet kan gå tabt på grund af dårligt vejr, sygdomme og skadedyr. For vi skal jo ikke glemme,at vi er på den absolutte nordgrænse for vindyrkning – og meget kan gå galt hen ad vejen.

Desuden kræver det en stor viden at dyrke vinstokke, hvor ikke mindst beskæringen (både sommer og vinter) er af afgørende betydning for udbytte og kvalitet. Dertil kommer arbejdet med at fremstille vinen. Her har mange måttet erkende, at det ikke er så ligetil endda. Utallige liter vin er blevet ødelagt af iltning, eddikestik, böckser og andre vinsygdomme på grund af for lille viden hos vinmageren.

Hvis du ikke er blevet alt for afskrækket af denne indledning, så vil jeg her komme med nogle få gode råd til etablering af en vinmark/vingård:

Hvis du regner med at tjene penge på at fremstille vin, skal du også lige overveje, hvor og hvordan du ønsker at sælge din vin. Den bedste indtjening får du ved at sælgevinen selv `ved stalddøren´, hvor kunderne kan få sig en oplevelse med hjem: En rundvisning, en snak med vinbonden, en vinsmagning m.m. Det skal der så også afsættes tid til.

Produktion af vin kræver en del udstyr, som kun bruges en gang om året – nemlig når druerne skal høstes og laves til vin. Resten af året står dette udstyr ubrugt hen og samler støv – med mindre man finder ud af at bruge det til fremstilling af andre, lignende produkter f.eks. mjød og øl, som jo ikke er så sæsonpræget som friske druer og/eller frugtvin af æbler, kirsebær, solbær m.m., som modner på andre tidspunkter, som kan lagres længere og som evt. også kan fremstilles ud fra most og frosne bær.

At dyrke og fremstille sin egen vin er en meget spændende, interessant og givende hobby, men det er særdeles usikkert at skulle være økonomisk afhængig af indtjeningen.

Om Peter Lorenzen

Peter Lorenzen var initiativtager til stiftelsen af Foreningen af Danske Vinavlere (FDV) tilbage i 1993, og han var foreningens formand de første ti år, hvor medlemstallet steg fra 35 til lidt over 800.

Herefter blev han ansat på Skærsøgaard, ”Danmarks mest præmierede vingård”, hvor han virkede som vinmager og driftsleder i seks år. Sideløbende drev han et privat firma”Lorenzen vin”, hvor igennem han underviste og rådgav andre vinavlere om vindyrkning og vinfremstilling.

Han gik på efterløn fra Skærsøgaard i 2009, nedlagde sit firma i 2011, og er siden da lidenskabeligt begyndt at brygge øl – indtil videre dog kun på hobbyplan.

 Peter Lorenzen

Peter Lorenzen

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #34

Læs andre artikler inden for For Landmanden