Flere agerhøns – det kan lade sig gøre
Bestanden af agerhøns har været i en trist tilbagegang gennem mange år. Hovedårsagen er de ændrede strukturer og produktionsformer i landbruget. Skovdyrkeren har besøgt en landmand, der har forsøgt at vende denne udvikling – og det ser ud til at lykkes.
Lars Foverskov er en af vore 8.000 heltidslandmænd.
Af familiehistoriske grunde en sjælden kombination af både grise og malkekøer. Producerer 10.000 slagtesvin om året samt mælken fra 200 køer. Der er 5-8 fuldtidsansatte på gården. Gårdens egne 420 hektar er over tid sammenlagt fra 28 mindre ejendomme, og der er forpagtet 150 hektar. Vi er på Orø i Isefjorden.
Som alle andre steder savner man tidligere tiders fine bestand af agerhøns, de har faktisk været væk fra øen ide sidste 30 år. Det har man dog besluttet sig for at gøre noget ved.
På initiativ af nogle af jægerne på Orø blev der lavet et3-årigt projekt, hvis formål var at afprøve, om det på en simpel, lavpraktisk måde var muligt at hæve bestanden af agerhøns. Projektet blev støttet af 15. Juni Fonden.Landboforeningen Gefion var projektansøger sammenmed Skovdyrkerne Øst, og projektets koordinator var skovfoged og vildtforvalter René Didriksen. Projektet har ved sin start været omtalt i Skovdyrkeren nr. 22.
Projektidé
Tanken var langs med hegn og markskel at lave en 5-meterstribemed samme afgrøde som på resten af marken,men udsået meget tyndere (eksempelvis hvede med 30kilo per hektar). Nok til at give dækning, men så åbent at striben er ideel for agerhønsene til at pigge diverse insekter i. Mellem denne stribe og marken en yderligere smal stribe, for eksempel en 2-meterstribe, som holdes bar ved gentagne harvninger i løbet af vækstsæsonen.
Det skulle være let, det skulle ikke koste på enkeltbetalingen,og striberne skulle kunne flyttes hvert år efterbehov. Parallelt med terrænplejen er der udsat familie- flokke af agerhøns, og der er flyttet en enkelt flok vildeagerhøns til området.
Resultat
Projektperioden er nu gået, og virkningerne på agerhønsebestanden kan evalueres. Overordnet er resultatet, at det har fungeret. Så godt, at Lars uden tøven erklærer,at han sammen med jægerne vil fortsætte bestræbelserne i samme spor. Jægerne står for udsætningerne af familieflokke og for driften af vildtstriberne. Og set med produktionsøjne er det minimalt, hvad det koster i forhold til, hvad man får ud af det.
Men naturligvis vil der være behov for at justere ensmule på det oprindelige koncept. En af besværlighederne har været kommunikationen med de – ofte udenlandske og måske skiftende – medarbejdere i markbruget om, hvor striberne ligger eller skal ligge. Det betyder,at man overvejer at gøre striberne permanente, således at de ligger på samme sted hvert år.
Det har også været svært med moderne såmaskiner atkomme ned på den meget lave udsædsmængde i striberne.Det går nogenlunde med kornafgrøder, men er sværere med raps. Det problem regner man dog med at kunne løse. Det bedste har vist sig at være helt tyndt udsået raps.
Man har i øvrigt konstateret, at det er i de tre forårsmåneder,hvor barjordsstriben har sin store betydning.Derefter kan man i virkeligheden godt lade den gro til eller tage striben med i driften igen.
Udsætningerne fortsætter man også med, i hvert fald en tid endnu. I 2015 sattes 100 fugle ud. Succesen afhænger meget af vejrliget. I 2015 har flokkene været relativt små (7-8 fugle), mens de de forrige år var betydeligt større (15-20 fugle). Men efterhånden er det lykkedes at få en fast bestand, der reproducerer sig selv, så man på et tidspunkt kan indstille udsætningen.
Flere detaljer kan ses på projektets hjemmeside www.agerhønspåorø.dk.
By: Per Hilbert
