Skov i grænselandet
En del af Frøslev Plantage har været i familiens eje i tre generationer. Senere er tilkøbt Grøngård og Grøngård Skov ved Tønder. Her har familien renoveret den gamle domænegård og skabt en fin bopæl midt i skoven.
Thomas Ørting Jørgensen er født i Frøslev, men opvokset i København. Hver eneste ferie i barn- og ungdomsårene tilbragtes på Frøslev Savværk, som mormor og morfar Mariane og Johannes Carlsen startede og drev i mange år. Til savværket hørte 50 hektar plantage, som lå op ad statens store plantage ved Frøslevlejren, som nu er omdannet til museum, samt 75 hektar plantage ved Frestrup. Da de hvide busser kom til Danmark med de overlevende fra de tyske koncentrationslejre, var Frøslev Savværk det første stop i Danmark.
Denne barndom med træ og plantage skabte en passion for skovbrug, som aldrig er forsvundet. 25 år hos A.P.Møller, heraf 13 år udenlands, gav mulighed for i 2001at supplere de 50 hektar ved Frøslev med den 75 hektar store Grøngård Plantage, som havde været ejet af Burkal menighedsråd. Tre år senere købte familien den dengang ganske forfaldne Grøngård, hvor de flyttede ind efter årene i udlandet. Sønderjylland og skoven er nu omdrejningspunktet. Og giver mulighed for at kunne fortsætte tidligere generationers arbejde i skovene.
Grøngård er en tidligere såkaldt domænegård, hvilket vil sige, at den har været i tysk statseje i en periode, da Sønderjylland var tysk. Inden den nuværende gård blev opført i 1840’erne lå oprindeligt et jagtslot, som blev opført af den jagtglade hertug Hans i 1567. Han var søn af kong Frederik 1. og var hertug i dele af Slesvig og Holsten.Dengang var hele egnen bevokset af egekrat og bød på mangfoldige jagtmuligheder. I vore dage er hertug Hans nok mest kendt fra Fuglsang-bryggeriets Hertug Hans Pilsner. På ejendommen er frilagt ruinerne af det oprindelige jagtslot, som blev revet ned efter knap 100 år.
Den danske stat drev gården helt frem til 1957 og dirigerede derfra opdyrkningen af store arealer på egnen.
Plantagen
Grøngård ligger i engområdet mellem Grønå og Sønderå på Tinglev hedeslette. Jorden er mager, og terrænet fladt. Til ejendommen var der oprindeligt 25 hektar højskov og 50 hektar landbrug, som man i 1990 omlagde til plantage. Typisk for sin tid i ret store felter med en blanding af rødgran, sitkagran og lærk, omkranset af et løvtræsbælte med eg som hovedtræart. Det meste af den 25 hektar store højskov væltede i decemberstormen1999 og blev genplantet primært med løvtræer.
Der følges op på tyndingen i de 50 hektar, der blev tilplantet i 1990, og inden længe skal stamtallet yderligere sænkes fra 1900 til 1500 træer per hektar. Det går tilflis med et fornuftigt DB. Derefter nok kun én eller to tyndinger til og så skal træerne have fred frem til afdriften.Den besøgende konsulent glæder sig over, at man anvender sig af de råd, vi gav i Skovdyrkeren i december 2014 om forebyggelse af stormfald. Der efterlades nu utyndede striber med mellemrum som stormfaldsbeskyttelse på de store flader.
Men forinden blev man ramt af det seneste, ret store stormfald i Sønderjylland den 28. oktober 2013, som især gik ud over Frøslev Plantage. Arealerne er nu genplantet – primært med nål. Nåletræ for at sikre at økonomien hænger sammen – også fremover. Thomas Ørting Jørgensen siger – med sin forretningsbaggrund:”Skovene skal samlet set opnå et positivt cashflow gennem de kommende generationer. Det er de færreste, der kan leve af herligheder alene. Der skal være en reel,økonomisk værditilvækst i skoven. Driften skal hænge sammen, både på kort og på langt sigt, også for at leve op til kravene i virksomhedsordningen.”
Han forstår dog godt samfundets ønske om mere løvtræ.Men der bør ses mere holistisk på det, hvor man overordnet ser på de enkelte landsdeles skovbrug, inklusive statens eget skovbrug, for så samlet at formulere en ambition om, hvordan skovene skal udvikle sig over tid.Det kan ikke gøres for hver lille parcel.
Grøngård Skov og Frøslev Skov (cirka 125 hektar) gav i 2014, hvor man oparbejdede stormfaldet, samlet set et overskud på 422.000 kroner, mens plantningsåret 2015 gav et underskud på 139.000 kroner. Men generelt er der overskud. Jagten i Grøngård samt 6 hektar nobilisklip er udlejet til en fast årlig pris. Ørting Jørgensen er i øvrigt indtrådt som medlem i det jagtkonsortium, der har haft jagten, siden han købte skoven.
Naturen
I skoven har man også arealer, der opfattes som natureller `herlighedsskov´. Men det ligger ikke hen – det passes. ”Hvorfor skulle man ellers have det?”, spørges der. Det er i øvrigt det løbende driftsoverskud, der giver mulighed for at lave de tiltag, der øger natur- og herlighedsværdien.
Nogle af disse mere naturprægede arealer har myndighederne så – i øvrigt uden at meddele det forinden – udpeget som §3-område på baggrund af satellitfotos.Altså et område, hvor ejeren ikke må ændre tilstanden.Naturligvis uden erstatning. Det drejer sig her om nogle lave arealer tilplantet med birk, men det udpegede §3-område indeholder også en bøgebeplantning. Her er det især vigtigt for Ørting Jørgensen, at de to gennemgående grøfter fortsat kan renses op, ellers vil dele af skoven gå til på grund af for høj vandstand. Udpegningen vil derfor blive indklaget, og Ørting Jørgensen haren forventning om, at han sammen med Tønder Kommunefinder en god løsning.
Ørting Jørgensen konkluderer, at jo mindre tillid der eri samfundet, jo mere detailregulering får vi. Tidligere tiders frihed under ansvar bliver mere og mere erstattet af regulering og kontrol, som over tid kan medføre, at passionen, ejerskabet og engagementet forsvinder. Det vil være trist.
Foreningen
Thomas Ørting Jørgensen er et aktivt medlem af bestyrelsen i Skovdyrkerne Syd. Her gjorde han personligt et stort stykke arbejde, blandt andet via medieomtale i 2014, for at få stormfaldet fra oktober 2013 anerkendt som berettiget til støtte efter stormfaldsloven. Sønderjylland blev hårdt ramt af stormen Allan,også i et omfang der opfyldte betingelserne i stormfaldsordningen. Men Stormrådet besluttede i første omgang,at Sønderjylland ikke var at betragte som en `landsdel´,og at stormfaldet skulle beregnes ud fra et endnu større geografisk areal, hvilket sønderjyderne fandt aldeles urimeligt.Senere på året kom der så endnu et stormfald højere oppe i Vestjylland (Bodil), som betød, at de to stormfald tilsammen fandt nåde for bureaukraternes blik.
I bestyrelsen arbejder han for at opretholde den fine balancemellem det at være en medlemsejet forening, også de krav der følger med, når man driver en forretning med en omsætning, der nærmer sig 100 millioner kroner. ”Som medlemsejet virksomhed er det altafgørende, at vi altid lever op til skovejernes tillid om en professionel rådgivning, der har skovejerens interesser for øje før foreningens.Vi skal være dygtige til at udnytte styrken i at have 17.000 hektar skove som medlemmer, så man kan opnå de bedste priser fra skoventreprenører og planteskoler,og de bedste priser ved afsætning af skovenes produkter. Og derigennem sikre skovejerne konkurrencedygtige dækningsbidrag, samtidig med at foreningen opnår et resultat, der står i forhold til omsætning, egenkapital, risici og forpligtelser,” udtaler Ørting Jørgensen.
Han mener, at foreningen ”har en fantastisk grund til at være her”, men den skal hele tiden udfordre sig selv på dygtighed, effektivitet og professionalisme.
Når man spørger, hvordan kontingentet vil udvikle sig i fremtiden, så er svaret: Der er dygtige konkurrenter i markedet, og vi skal ikke forvente, at vore medlemmer/ejere vil betale højere kontingenter eller mere i provision ved arbejde og salg. Derfor vil foreningen og medarbejderne hele tiden skulle dygtiggøre sig, sikre omkostningseffektive processer, og skabe værdi for medlemmerne. De ydelser, vi tilbyder, skal medlemmerne være villige til at betale for.
Men i skovene skal man holde fast i det gamle værdigrundlag: At der gøres det rigtige, det vil sige dét, der gavner skove og plantager – og ejerens økonomi – på den lange bane. Og det baserer sig på et tillidsforhold mellem skovejeren, hans skovfoged og hans forening. Her hedder skovfogeden Jakob Engsig-Karup.
By: Per Hilbert
