Ærdyrkning – ProSilva-ekskursion til Gjorslev
Gjorslev Gods er ejet af familien Tesdorpf og består af 850 hektar landbrug og 800 hektar skov. Skovene ligger på den gode kalkrige Stevnsjord, der er god naturlig dræning, og dyrkningsforholdene for mange træarter er rigtig gode.
Hovedformålet med turen var at se på ahorndyrkning på stedet. Af de 800 hektar er cirka 140 hektar ahorn (ær), det allermeste (116 hektar) er i aldersklasserne fra 41 til 70 år. De mellemaldrende bevoksninger er ret ens og karakteriseret ved en normal ret kort længde kvalitetstræ i bunden (fra 0-6 meter), et langt mellemstykke med træ af ret beskeden Junckerkvalitet (5-15 meter) og øverst ret små trækroner med en længde fra 3 til 10 meter.
Ahorndyrkningen på stedet kan betegnes som klassisk, relativ sen indsats i de unge bevoksninger efterfulgt af stadig svagere hugst – for ikke at stresse de højstammede og opknebne træer. Stresset hel- og halvgammel ahorn reagerer ofte negativt på hugstindgreb, tilvæksten går altid ned (tilvækst per hektar) – og træerne reagerer ofte på hugst med toptørhed og udslag af vanris.
Debatten gik mest på det ultrarisikable ved at hugge disse mellemaldrende ærbevoksninger for hårdt. Der var bred enighed blandt deltagerne om, at for stærk hugst ville give vanris og andre gebrækkeligheder. Set med mine øjne havde den førte hugst frembragt opknebne træer der nu var skrøbelige. Resultatet er, at man kan se frem til, at bevoksningerne først om mange år opnår tilfredsstillende dimensioner – og i den mellemliggende periode (30-50 år) vil der være meget små hugstindtægter fra de små og forsigtige tyndinger.
Bevoksningerne var ret artsrene, kun langsomt var der ved at udvikle sig en beskeden underetage af bøg – jeg savnede de stedsegrønne til klimastabilisering.
Som regneeksempel var fremdraget en 78-årig bevoksning, der, med sin gennemsnitsdiameter på 40 centimeter, var opgjort til en salgsindtægt på 240.000 kroner per hektar. Regnestykket er jo lavet inden bevoksningens bør afdrives, der var for mange træer under en hensigtsmæssig diameter. Så det er tænkeligt, at bevoksningen, når den afdrives om cirka 20-30 år, kan opgøre en betydelig større salgsværdi.
Tankevækkende var det at se en nærliggende thujabevoksning, der ved 89 år blev opgjort til en salgsværdi på godt 500.000 kroner per hektar.
Min konklusion på debat og indtryk er, at man skal knaldhugge ahorn meget tidligt i omdriften, kævlen (6 meter) skal være afsat og opstammet inden træerne fylder 20.
Derefter hugges med faldende styrke og hen ad vejen også stadig sjældnere. Så frembringer man tykstammede og lavkronede træer, der er i bedre balance mellem krone og træhøjde – og derfor sundere og mere robuste.
Altså FKL-dyrkning.
By: H. C. Graversgaard
