Natura 2000 i Skoven
Godt 10 % af det danske skovareal er udpeget som Natura 2000-områder – og dermed pålagt en forøget naturbeskyttelse. Som skovejer er det i første omgang væsentligt at vide, om skoven er omfattet af Natura 2000. Og hvis skoven ligger i et Natura 2000-område, er det vigtigt at være bekendt med pligten til at anmelde en række driftstiltag.
Hvad er Natura 2000?
Natura 2000 er et EU-netværk af beskyttede naturområder.Områderne er udpeget på basis af EU-direktiver for at bevare og beskytte en række naturtyper, dyre- og plantearter,der er sjældne, truede eller karakteristiske i Europa.
Der er udpeget godt 250 danske Natura 2000-områder,som dækker knapt 1/10 af det danske landareal – samt en betydelig del af havarealet. De udpegede skovområder udgør 13 % af det samlede danske skovareal.
Hvilke arter og naturtyper er beskyttede?
En række skovnaturtyper samt en række dyre- og plantearter med tilknytning til skov søges beskyttet i de skovbevoksede dele af Natura 2000-områderne.
Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan der sikres en forbedring af de vigtigste naturområder. Der er udarbejdet naturplaner for alle Natura 2000-områder, og hver plan er en kogebog for, hvordan man her skal beskytte og forbedre naturværdierne.
Natura 2000-skovhandleplanerne fastlægger rammerne for naturbeskyttelsen af skovene i Natura 2000-områderne. Målet er at beskytte de særligt udpegede arter og naturtyper, der findes i skovene.
Med skovhandleplanerne skal 10 forskellige skovnaturtyper beskyttes. Der drejer sig blandt andet om en række bøge- og egeskove samt et par `våde´ skovtyper(de beskyttede skovnaturtyper ses i boksen herunder).
I nogle områder vil der også være behov for en særlig indsats for en række dyre- og plantearter (en liste overbeskyttede arter med særlig relation til skov kan ligeledes ses i boksen herunder).
De beskyttede naturtyper er udpegede og udgør i de private skove i alt cirka 10.000 hektar. Udpegningen kan som regel findes på styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Udbredelsen af de beskyttede dyre- og plantearter er kun udpeget i et yderst begrænset omfang.
Hvad indebærer anmeldepligten?
Den enkelte private skovejer har ikke pligt til af egendrift at følge Natura-planerne. Men myndighederne skal sikre, at planerne følges i de private skove.
Som privatskovejer i et Natura 2000-område har man derfor en pligt til at informere myndighederne, såfremt man påtænker at iværksætte visse aktiviteter i skoven. Myndigheden skal nu inden for 4 uger meddele, såfremt den påtænkte aktivitet forventes at stride mod Natura2000-beskyttelsen – ellers kan man blot gå i gang.
For fredskovpligtige arealer skal følgende aktiviteter anmeldes til styrelsen for Vand- og Naturforvaltning:
• Renafdrift af løvskov
• Plantning i løvskov
• Fremme af nåletræer i løvskov
• Nyetablering af intensiv pyntegrøntproduktion, juletræer med videre som forudsætter brug af hjælpestoffer(gødning og pesticider)
• Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet,for eksempel driftsbygninger (herunder boliger,skovveje, liggepladser med videre)
• Ændringer i afvandingsforholdene.
For ikke-fredskove gælder en nogenlunde tilsvarende liste for de skovbevoksede arealer, men her skal anmeldelsen foretages til kommunen. Anmeldelse er lovpligtig,og udeladelse kan straffes med bøde – også selv om den planlagte aktivitet ikke strider mod Natura2000-beskyttelsen.
Hvad omfatter beskyttelsen?
Såfremt den ansøgte aktivitet skønnes at stride mod Natura2000-planen for det pågældende område, skal myndigheden sikre, at driften er i overensstemmelse med den ønskede beskyttelse. Det kan ske enten ved at ejeren indgår en frivillig aftale eller ved et decideret pålæg.
Såfremt ejeren vælger at indgå en aftale med myndigheden om driften i området, kan denne suppleres medtilskud til en række tiltag. Tilskud udbetales typisk overen årrække – i op til 20 år.
Såfremt lodsejeren fravælger en egentlig aftale om driften,kan myndigheden pålægge en bestem drift i området, der flugter med Natura 2000-planen og -handleplanen. Et pålæg skal følges op med en erstatning, som skal kompensere skovejerens økonomiske tab ved rådighedsindskrænkningen.
Tilskudsordningen er administrativt set tung – især hvis der er tale om relativt få og små arealer. I tilskudsordningen er forpligtelsen for nogle tiltag indskrænket til en årrække. Erstatning som følge af et pålæg vil indebære, at kompensationen udbetales på én gang og ofte med mere lempelig beskatning end ved tilskud. Erstatningsudmåling kan dog være en langvarig proces. Ved pålæg er rådighedsindskrænkningen varig.
Hvor kan du få mere information og rådgivning?
Du kan finde mere information om Natura 2000 på en række hjemmesider (for eksempel hos styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Dansk Skovforening og Skovdyrkerne). Du kan få rådgivning om Natura 2000 hos Skovdyrkerne.Desuden yder Dansk Skovforening i princippet gratis rådgivning om Natura 2000 til alle ejere af fredskovspligtige arealer beliggende i de udpegede områder.
By: Torsten Hansen
