Råvildt i ubalance
Gennem mange år steg råvildtbestanden konstant i stort set hele Europa. Alle var glade – flere fik mulighed for at betragte eller jage dette elegante hjortedyr, og ikke et læhegn eller en vildtremise var for lille til at huse en rå med lam. Med råvildtsygen på Fyn og områder med små og skravlede rålam er der ikke tvivl om, at råvildtbestanden har vokset sig så stor at den er til fare for sig selv. Hertil kommer skovdyrkerens ærgrelse over, at foryngelse af flere af skovens træer kun er mulig under hegn.
Hvor meget råvildt er der på terrænet?
Altid mere end man regner med. I Bayern har man fundet ud af, at hvis man går en time og ser 5 stk. råvildt,svarer det til 40 stk./100 hektar, og ser man 12 stk. på en time, er bestanden i omegnen af 70 stk./100 hektar.
Et eksempel fra et engelsk militært øvelsesterræn på 364 hektar giver også et fingerpræg. Vildtforvalteren på stedet anslog, at terrænet husede 35 stk. råvildt. Efterfølgende foretog man en tælling fra helikopter og gentog flyvningen i 6 år, og her viste bestanden sig at ligge på mellem 180 og 200 dyr.
Kan man fodre sig ud af problemet?
Nej, det kan man ikke. Hverken foderautomater eller fodermarker skaber balance i en råvildtbestand eller afholder råvildtet fra at æde skovens træer og buske. Et rådyr æder dagligt 2000 knopper og skud, og har man 50 dyr i skoven, og det er vinter i 120 dage, er behovet 12 millioner knopper, og så rækker de 500 ege fra forårsplantningen ikke langt. Råvildt kan ikke leve af tilskudsfoder,men har behov for at gå og nippe af knopper og skud.Fodring kan udskyde pinen ved at øge den tilgængelige fodermængde, men problematikken med overbelægning og øget smittetryk fra parasitter kan den ikke løse.
Kan man skyde sig ud af problemet?
Ja, det kan man faktisk godt, men der skal radikale metoder til, og det skal ske inden, der går sygdom i bestanden.Har man først en råvildtbestand, hvor dyrene er små, råen har et eller måske to lam, så skal afskydningen øges voldsomt, for at indgrebet har sin virkning. En forøgelse af afskydningen på 10-20 % ændrer intet på bestanden, da den øgede overlevelse blandt lammene straks lukker dette hul. Skal en råvildtbestand i ubalance gå mod balance, skal afskydningen øges med100, 300, 500 % over en årrække, før det ændrer noget.
Er der fare for at skyde bestanden væk?
Næppe. Råvildt øger reproduktionen, når fødegrundlaget øges, og leveforholdene bedres, ved at bestanden mindskes. Fra at råen får 1-2 lam, vil den i stedet få 2-3 lam. Figur 1 viser, at ved et konstant areal vil en lille og sund bestand på 60 dyr have samme reproduktion som 140 dyr i en stor og ringe bestand. En lille og sund bestand er til fordel for både jægeren og skovejeren. Tilvæksten i råvildtbestanden sker som store sunde dyr,som er noget sjovere at få på vildtparaden end de små,svagelige dyr, som den store bestand kaster af sig. Ligeledes er bidskaderne mindre ved den lille bestand, da der er færre munde at mætte.
Pejlemærker for råvildtbestandens vitalitet og sundhed
En råvildtbestands vitalitet og sundhed kan måles på vægt, vækst og fertilitet. Vil du følge din råvildtbestand,er det en god idé at føre statistik over de nedlagte dyrs vægt, længde på underkæben og antal gule legemer i råens æggestokke. Jo større vægt, jo længere underkæbe og des flere gule legemer, des stærkere er din råvildtbestand.
Hvilken jagtform skal man så vælge?
Skal råvildtbestanden minimeres på en effektiv og human måde, er trykjagt den oplagte jagtform. Et antal jægere placeres i hochsitzer rundt om i skoven. En hundefører bevæger sig stille og roligt rundt i skoven medvinden i ryggen, så råvildtet får tidlig fært af hundeføreren og stille og roligt bevæger sig væk fra forstyrreren. Råvildtet kommer således for jægerne som gode mål, og forstyrrelserne på vildtet er ganske begrænset. Det er stort set umuligt, og forbundet med megen stressfor vildtet, at nedbringe råvildtbestanden ved traditionel drivjagt med skytte- og driverkæder.
Jægernes ansvar
Med dagens landskab som passer råvildtet godt og medbegrænsede naturlige fjender, er der kun jægerne til at sikre en sund råvildtbestand i Danmark. Artiklen er skrevet på baggrund af bogen: ”Cervidés etforêt – Retablir une harmonie” af Francis Roucher
By: Ulrik Kragh Hansen
