Skovdyrkerne og entreprenørerne
Skovdyrkerne laver langt det meste af arbejdet ude hos medlemmerne ved hjælp af underentreprenører. Uden disse var både vi og medlemmerne ilde stedt. Hvordan fungerer dette system i praksis? Er Skovdyrkerne bare et fordyrende mellemled? Hvordan sikrer vi den rette kvalitet og den rette pris i dette brogede marked? Vi har besøgt en entreprenør og en skovfoged på Fyn.
Svanninge Skovservice A/S er et af de entreprenørfirmaer, som Skovdyrkerne har haft et fast og mangeårigt samarbejde med. Firmaet blev startet i 1945, men blev i 1986 købt af den dengang kun 21-årige Peder Frederiksen, der stadig er ejer i dag – nu sammen med sine tosønner. Farmand har dog 52 % af aktierne. Man kører både for Skovdyrkerne, for HedeDanmark og for private kunder, primært nogle af godserne på Fyn. Mere om Svanninge Skovservice senere i artiklen. Først om det principielle.
Hvorfor arbejder Skovdyrkerne med underentreprenører?
Hvorfor arbejder Skovdyrkerne i det hele taget med arbejdsudførelse? Skovdyrkerne er jo primært sat i verden for at rådgive sine medlemmer. Når man så har rådgivet, kunne man jo overlade det til medlemmet enten selv at udføre arbejdet eller til selv at finde en entreprenør.
Svaret er, at det kan medlemmerne ikke være tjent med. Skoventreprenørbranchen er en broget verden, og som skovejer at skulle finde en god entreprenør, der ikke bare optimerer forretningen her og nu, men tager hensyn til den langsigtede udvikling i skoven, er langt fra enkelt.
Det er derfor blevet en af Skovdyrkernes vigtige opgaver at finde de dygtigste entreprenører, henvise arbejdsudførelsen til dem, og på ejernes vegne løbende eller efterfølgende kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde. Hvis arbejdet ikke er i orden, så henvises der ikke fremover til den pågældende entreprenør.
Vi spurgte i en medlemsundersøgelse i 2016, hvordan man så på det entreprenørarbejde, som Skovdyrkerne formidlede på medlemmernes ejendomme. Der var mange positive kommentarer, men også nogle kritiske. Eksempler på kommentarer til vores entreprenørvirksomhed fra Skovdyrkernes medlemsundersøgelse:
– Rigtig godt gennemarbejdet. Arbejdstilrettelæggelsen har bare klappet. – Hurtigt, effektivt og overraskende billigt.
Men der er også enkelte negative kommentarer:
– Der kunne godt være lidt bedre styr på dem, som udfører arbejdet i skoven. Når Skovdyrkerne skaffer entreprenører, så burde man også føre tilsyn med arbejdet. – Tror nogen gange, at man er venner med entreprenørerne.
Som man ser, er det ikke altid, at medlemmerne føler, at vi følger entreprenørerne tilstrækkeligt under arbejdsudførelsen. Det er beklageligt. Nogle entreprenører og nogle opgaver behøver hyppigt tilsyn, andre ikke. Men når det er Skovdyrkerne, som har anvist entreprenøren, så er det under alle omstændigheder også Skovdyrkerne, der har ansvar for arbejdsudførelsen.
Når nogen opfatter det sådan, at vi kan være for gode venner med entreprenøren – så er det rigtigt, at vi normalt har et godt og tæt forhold til vore entreprenører. Men der skal ikke være tvivl om, at det altid skal være skovejerens interesser, som kommer først. Vi skal altid være på skovejerens side i forholdet til entreprenøren. Hvis du føler, at det er anderledes, så henvend dig til din skovfogeds chef.
Men hvorfor anskaffer Skovdyrkerne ikke selv personale og maskiner til arbejdsudførelsen. Svaret er: For at sikre en uafhængighed i rådgivningen. For at man ikke skal få det indtryk, at vi igangsætter arbejde for at få egne maskiner udnyttet. I princippet er det af samme grund, at vi ikke har egen planteskole, hvor en bestemt plantebeholdning kunne mistænkes for at ville påvirke rådgivningen. Vi har kun det tøj, vi går og står i. Samt vores viden, vores erfaringer og vores kontakter.
Prisspørgsmålet
Hvordan fungerer prissætningen?Er Skovdyrkerne ikke et fordyrende mellemled? Nej – det er vi ikke. Snarere bør involveringen af vores skovfoged være en økonomisk fordel for skovejeren, idet skovfogeden sikrer, at arbejdet bliver udført korrekt, at der bliver taget hensyntil skovens udvikling på langt sigt, at der ved skovning bliver aflagt de bedst betalte effekter, og at salget indbringer størst muligt provenu.
Men Skovdyrkerne lægger jo en provision til entreprenørens pris? Ja, men den pris, Skovdyrkerne får hos entreprenøren, er en rabatteret pris. Det er klart, at entreprenøren kan give Skovdyrkerne en bedre pris end prisen til en engangs-strøgkunde, idet Skovdyrkerne ofte skaffer entreprenøren en betydelig del af hans omsætning, uden at han skal ud og bruge tid på opsøgende arbejde. Den rabat, vi får hos entreprenøren, bør være mindst lige så stor som Skovdyrkernes provision hos skovejeren. Derved skal det ikke blive dyrere for skovejeren at bruge Skovdyrkerne end at handle direkte. Og så får han en uvildig fagmand involveret, hvilket giver en sikkerhed for, at der bliver gjort det rigtige.
Men tilbage til vores fynske entreprenør.
Svanninge Skovservice og Skovdyrkerne
Peder Frederiksen har samarbejdet med Skovdyrkerne, siden han overtog firmaet i 1986 som relativt nyuddannet smed. Nu står Skovdyrkerne vel for omkring en tredjedel af hans omsætning.
Hans to sønner, som begge er skov- og naturteknikere, har netop købt sig ind i firmaet med henblik på en fuld overtagelse senere. I alt er man 12 mand i firmaet, som har to skovningsmaskiner, tre udkørselstraktorer og to flishuggere. Derudover blandt andet et par knusere, en rodfræser og en plantemaskine. Tidligere arbejdede man også i juletræerne, men det gør man ikke mere. De to skovningsmaskiner kan ret let monteres med akkumulerende fældehoveder til nedskæring til flis.
Stort set alt skovningsarbejde bliver lavet på timeløn. Det kan man gøre med folk, man stoler på, og det sikrer i princippet, at ingen bliver snydt, hvis arbejdet udvikler sig lidt anderledes end forudsat.
Han er også inde i lidt politisk arbejde, blandt andet som bestyrelsesmedlem i Skoventreprenørforeningen, hvor han har arbejdet med skovbrugsuddannelserne og med certificering. Han har personligt ikke noget imod certificeringsordningerneog mener, at de faktisk har ført til større respekt for naturværdier og for fortidsminderne i skovene. Men han er (som vi andre) træt af den nedgøring af produktionsskovbruget, der ser ud til at være blevet mainstream i medierne.
Vi spørger også Skovdyrkernes skovfoged i området, Klaus Kristensen, som har samarbejdet med Peder Frederiksen i rigtig mange år. Han understreger den tillid, der er opbygget, og de fordele for medlemmerne, der ligger i dette samarbejde. Tilliden betyder for eksempel at det ikke er nødvendigt i detaljer at beskrive alle arbejderne, som man ville have været nødt til, hvis arbejdet skulle ud i licitation hos helt fremmede. Det letter og billiggør arbejdet, hvilket i den sidste ende også kommer skovejeren til gode. Marginalerne i skovbruget tåler ikke mange overflødige gøremål.
Så Skovdyrkerne takker alle de entreprenører, som laver det grove arbejde landet over. Uden disse entreprenører ville vi hverken kunne stikke eller bekende.
