Birte og Bent rejste skov på 50 hektar landbrugsjord
Et vellykket skovrejsningsprojekt giver daglig glæde hos vestjyske Bent Nielsen og Birte Sidelmann. Nu håber de på flere gode år på deres ejendom, så de kan opleve skoven.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
– Se, der står de, siger Bent Nielsen. Han finder bakgearet i sin firehjulstrukne Volvo og triller lidt tilbage.
Et par hundrede meter inde i skoven lister 12-13 krondyr af sted. De er dækket af en tæt nålebevoksning, som skjuler dem fra formiddagssolen.
– Det er alligevel pudsigt. Det er tidligt i år, vi ser krondyr, siger han og ser dyrene lunte længere ind i skoven, som er et hjørne af Theuts Plantage.
– Vi har set op til 100 krondyr på arealet. Mange sætter kalv i foråret, og vi kan nyde dem henover sommeren i vores egen skov, fortsætter han.
Nyder naturen
I dag er det otte år siden, at parret Birte Sidelmann og Bent Nielsen fik sat de første træer i agerjorden, der hører til ejendommen Øster Burlund, Idom ved Holstebro. Det er en ejendom, der blev købt i fri handel i 1963.
I dag nyder Birte og Bent at se skoven udvikle sig. Naturoplevelserne betyder alverden for parret.
– Vi kører eller går tit i skoven. Terrænet er kuperet, og vi har flere udsigtssteder. Skoven udvikler sig, og vi ser mere vildt i takt med, at skoven gror til, siger Bent Nielsen.
Landmand med ægproduktion
For at forstå hvorfor parret valgte at rejse skov på cirka 50 hektar agerjord, så skal vi en tur tilbage til sidste halvdel af 00’erne.
Dengang producerede Bent Nielsen æg fra tre huse med hver 15.000 æglæggere. Gårdens 75 hektar jord var lejet ud til en landmand i naboområdet.
– Ægproduktionen gik godt. Det gav en fornuftig økonomi. Det er ingen hemmelighed, siger han.
Men et nyt velfærdskrav om investering i berigede bure fik alligevel parret til at overveje, om der skulle ske noget andet.
– Vi overvejede, om vi skulle lave den store investering i nye bure – eller om det var tid til at prøve noget andet. Beslutningen blev, at vi tømte husene og stoppede med produktionen af æg, forklarer 78-årige Bent Nielsen.
Herlighedsværdi fremfor produktion
Flere ting har spillet ind på beslutningen om at omlægge Øster Burlund fra landbrugsejendom til skovejendom med herlighedsværdi.
– Vi har noget af Danmarks ringeste jord. Det har vi altså. Meget af jorden ligner klitterne ved Vesterhavet. Hvis det ikke regner en gang om ugen i sæsonen, så er det svært at få fornuftige udbytter i landbrugsafgrøder, siger han.
– Med andre ord er jorden ikke så attraktiv til landbrugsdrift. Det ville måske også blive sværere at leje jorden ud i fremtiden. Det var også med i vores overvejelser, da vi valgte at satse på herlighedsværdi i stedet for landbrugsdrift, siger han.
Skovrejsning i to etaper
Fra arealet med 2010-skovrejsningen triller Volvo’en over til anden etape af skovrejsningen, som ligger rundt om stuehuset. Skoven her er to år yngre og fra 2012. Her blev der rejst skov på cirka 25 hektar jord. Der er forskellige træarter som eg, lind, sitka og fyr. Popler er brugt som ammetræer.
En bred udsigtskile uden træer sikrer fortsat udsigt fra stuehuset.
– Vi kunne jo ikke forstå, at den kile skulle være så stor. Vi ville have haft mange flere træer i jorden. Men så siger ham den ansvarlige fra Skovdyrkerne, at når det hele er groet til – så vil I give mig ret, forklarer Bent Nielsen.
– Han fik også ret. For det er jo de lysåbne pletter, der giver skoven karakter. Det kan vi se nu. Efterhånden er træerne blevet så store, at vi får en rigtig fornemmelse af skov, når vi er i den, fortsætter den vestjyske landmand, imens han kører op igennem kilen.
Kaffe og skovrejsning
Ud på formiddagen bliver bilen parkeret i gårdspladsen. Der er formiddagskaffe i stuehuset. Huset er omtrent 200 år gammel, mener Bent Nielsen.
Det kan man ikke se. Lyset vælter ned i stuen fra et stort vinduesparti i taget. Væggene er vandskurede og lofterne er lyse. På væggene hænger talrige malerier. De er malet af Birte Sidelmann. Avisartikler helt tilbage fra 1960’erne fortæller om hendes passion for at male.
Bent Nielsen mistede sin første kone i 1989. Birte blev ifølge Bent Nielsen headhuntet i 1990.
– Jeg var jo en attraktiv karl og fri på markedet. Det kunne Birte selvfølgelig ikke stå for, siger Bent Nielsen og kigger smilende over på sin kone. Hun griber situationen og svarer hurtigt.
– Vi er faktisk barndomsvenner. Men jeg gad ikke være kæreste med ham som ung – for der var der for lidt krudt i ham, siger hun med et glimt i øjet.
Skovdyrkerne håndterede projektet
Ved siden af kaffekopperne kommer en tung grøn mappe på bordet. Mappen indeholder alt fra oversigtskort til ansøgninger og kontakt med myndigheder.
– Skovdyrkerne har håndteret hele skovrejsningsprojektet – også papirarbejdet med ansøgninger og så videre. Det hele er samlet her i mappen.
– Vi valgte at bruge Skovdyrkerne til skovrejsningen, fordi vi havde hørt meget godt om dem. Det har vi ikke fortrudt. De har været professionelle hele vejen igennem forløbet, siger han.
Alle etableringsomkostninger blev dækket
Bent Nielsen lægger ikke skjul på, at tilskudskronerne også har været med til at gøre projektet attraktivt.
– Vi kunne jo få halvdelen af alle etableringsomkostninger dækket allerede i forbindelse med etableringen af selve skoven. Når skoven har etableret sig, så kan vi få den sidste halvdel af tilskuddet.
– Det vil sige, at vi får alle etableringsomkostninger dækket. Derudover beholder vi EU-støtten på arealet i flere år, efter at skoven er plantet, forklarer gårdejeren.
Vil leve mange år
Parret glæder sig dagligt over den unge fredskov, som kan nydes fra stuehusets vinduer. Sådan en forårsdag med knivskarp sol og dybblå himmel gør ikke synet ringere.
– Nu har vi tænkt os at holde hinanden i live mange år endnu. Vi skal jo helst se træerne blive større, siger Bent Nielsen og kigger ud på sin skov.
Hans kone følger op.
– Du siger jo, du skal bæres væk fra ejendommen. Men husk nu på, hvad jeg plejer at sige. Når en af os dør, så flytter jeg altså ind til byen, siger Birte Sidelmann med lune i stemmen.
Næste plan er, at parret vil rejse mindesmærker i skoven med to store sten, så eftertiden kan se, hvem der rejste skoven.
Reolpløjning har mangedoblet træernes vækst
Stolpehuller fra bronzealderen betød, at en del af skovrejsningsarealet ikke måtte reolpløjes. Det har haft enorme konsekvenser for træernes udvikling.
Bent Nielsen viser rundt på sit skovrejsningsprojekt. På arealet til højre for stuehuset er træerne store og kraftige. Poplerne er fem til otte meter høje.
Helt anderledes ser det ud et par hundrede meter derfra. I det område er træerne knap nok oppe i mandshøjde.
Jordboniteten er den samme begge steder, og alle træer blev plantet i den samme uge tilbage i 2010.
Men Bent Nielsen peger på en afgørende forskel.
– Der er ikke reolpløjet på det areal, hvor træerne er små. Det er den eneste forskel. Men det har vist sig at have enorm betydning for træernes udvikling, siger Bent Nielsen.
Fortidsminder på tre hektar
Ved en skovrejsning er der krav om, at jorden undersøges for fortidsminder.
– I vores tilfælde var det Holstebro Museum, som kom ud og gravede. Museet fandt fortidsminder på arealet. Det var nogle stolpehuller fra bronzealderen. Det betød, at vi ikke måtte reolpløje på tre til fire hektar af de i alt 25 hektar, som vi rejste skov på i 2012.
Konsekvensen for træernes vækst har været enorm.
– Det er faktisk alle træarter uden undtagelse, der klarer sig markant ringere. Lærketræerne er de eneste, der ser ud til at klare sig rimeligt, siger Bent Nielsen.
Mere ukrudt og vedligehold
Den manglende reolpløjning betød blandt andet, at der var langt større ukrudtstryk.
– Med reolpløjningen vender man jorden rundt og lægger muldlaget ned til træernes rødder. Ukrudtsfrø bliver også lagt så dybt, at det ikke længere kan spire, forklarer han.
Det var ifølge Bent Nielsen helt tydeligt, at den manglende reolpløjning havde stor betydning for væksten.
– Ukrudtet groede lystigt og kæmpede om lys og næring med træerne. Vi brugte mange penge på at forsøge at holde arealet sort. Men det virkede ikke særligt godt – og det blev også for dyrt, siger Bent Nielsen.
Håber på tilskud
Sidste rate til Bent Nielsen og Birte Sidelmanns skov rejsningsprojekt udbetales, når skoven har etableret sig. Derfor er de spændte på, om de nu får tilskuddet på de hektar, der ikke er reolpløjet.
– Jeg tror og håber, at jeg får sidste del af tilskuddet, selvom skoven er langt mindre etableret der. Vi må se. Det er myndighedernes afgørelse, siger Bent Nielsen.
