Fantastisk at min unge skov gør en klimaforskel
Landmand Johan Boysen plantede fem hektar skov tilbage i 2012. Skoven er vokset godt til, og træerne er allerede 5-7 meter høje. Landmanden nyder herligheden – og at den unge skov allerede nu hiver CO2 ud af atmosfæren.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Der er langt ud til horisonten i det sønderjyske landskab ved Tønder, hvor flade afvandede marker ligger side om side med snorlige kanaler.
Men fem hektar ung skov bryder horisonten. Skoven er fra 2012 og flere trætoppe rager allerede 5-7 meter op.
– Det er næsten ikke til at begribe, at for otte år siden var det her mark, siger landmand Johan Boysen, som er i skoven med skovfoged Anders Holt holm fra Skovdyrkerne Syd.
Begge kigger op til toppen af en 6-7 meter høj hybridlærk.
– Det ser super godt ud. Specielt hybridlærkene er skudt i vejret på rekordtid. Stammerne er allerede tykke som lår. Træerne har udviklet sig helt fantastisk, supplerer Anders Holt Holm.
Det er april og forårssolen brager ned på træerne, som allerede efter få sæsoner overvoksede mandshøjde. Skoven er blandet løvskov, og der er brugt hybridlærk, rødel og birk som ammetræer.
CO2-regnskabet er vigtigt
Johan Boysen er landmand ved Tønder, og han glæder sig dagligt over sin vellykkede skovrejsning. Specielt nyder han at være med til at gøre en lille forskel i Danmarks CO2-regnskab.
– Det kan jo ikke hjælpe noget, at vi alle bare snakker. Hvis vi alle sammen gør en lille smule i forhold til klimaet, så kommer det til at gøre en stor forskel i det samlede billede. Skovrejsning var den mulighed, som jeg forholdsvist nemt kunne bidrage med, siger han.
Han er økologisk planteavler og har limousine-ammekvæg. Slagtedyrene sælges til Danish Crown.
Som kødproducent oplever han endnu ikke, at slagteriet lægger pres på, når det gælder CO2-reduktion.
– Nej, vi har ikke fået restriktioner pålagt. Men det er klart, at det kan komme. Det er jo den vej, man går i hele samfundet. Derfor er jeg glad for, at jeg allerede nu kan bidrage med en lille smule CO2- reduktion på grund af min skovrejsning, siger landmanden.
Han nævner også, at EU-støtten kan ændre sig i de kommende år.
– Allerede nu har man jo delt støtten op, sådan at den består af grundbeløbet og så den grønne pulje. Tilskuddet bliver hele tiden mere og mere afhængigt af, hvad du som landmand selv gør, siger han.
Startede ansøgningsarbejdet i 2009
Johan Boysens unge skov er plantet så langt sydpå, som man kan komme i Jylland. Den grænser op til vildsvinehegnet, som danner grænse imellem Danmark og Tyskland.
Forud for plantningen blev arealet reolpløjet, og de nye træer blev hegnet for vildtet.
– Jeg plantede skoven i 2012. Det vil sige, at den nu har vokset i syv vækstsæsoner. Da vi kom i gang med det praktiske arbejde med etableringen, så gik alt, som det skulle. Jeg kan faktisk ikke pege på ting, som vi skulle have gjort anderledes, siger Johan Boysen.
Til gengæld gik der lang tid, inden tilladelsen kom endeligt på plads.
– Jeg henvendte mig til Skovdyrkerne første gang i 2009. Vi kom også i gang med projekteringen og fik sendt en ansøgning afsted, fortæller han.
– Men selve ansøgningsfasen var lidt udfordrende. Det tog tid. Det krævede en dispensation fra å-beskyttelseslinjen. Danmarks Naturfredningsforening klagede på den sidste dag i høringsfristen. Men klagen blev afvist, og vi fik lov til at etablere skoven, forklarer landmanden.
Klassisk løvskov
Det var en tidligere skovfoged ved Skovdyrkerne, som projekterede og udførte skovrejsningen for Johan Boysen.
Traditionelle løvtræer som bøg og eg udgør de blivende træer i skoven.
– Det er jo et helt klassisk træartsvalg, som skovfogeden har truffet. Det kan vi ikke sætte en finger på, eftersom træerne er kommet så fantastisk godt og nu står helt op i 4-7 meters højde, siger Johan Boysen.
– Faktisk er det jo noget af den ringeste landbrugsjord, jeg har. Arealet lå brak i mange år. Men tilsyneladende er jorden særdeles velegnet til løvtræerne. De har i hvert fald udviklet sig enormt godt på kort tid, siger han.
Enkelte udfordringer har der dog også været. I en enkelt lavning er størstedelen af de plantede træer bukket under for vandet. Kun spredte rødel står tilbage.
– Lavningen er det eneste, der ikke er kommet så godt. Men spørgsmålet er, om det ville blive meget anderledes, hvis vi havde valgt andre træarter, siger Johan Boysen og kigger hen på Anders Holt Holm.
– Det er helt typisk, at det kun er rødel, der overlever på så lav og våd jord. Stak man yderligere 200 træer i jorden, så kunne man hurtigt rette op på det. Men ulempen er, at de vil blive bidt af vildtet uden hegning. Nogle gange er det klogeste at arbejde sammen med naturen og bare glæde sig over, at der nu bliver en naturlig lysning i skoven, råder skovfoged Anders Holt Holm.
Jagt og herlighed
Johan Boysen går længere ind i skoven. I det samme øjeblik flygter fem rådyr et par hundrede meter foran.
– De er tyske, dem der, siger han og peger på dyrene, som ganske rigtigt kommer til syne på den tyske side af vildsvinehegnet.
Johan Boysen er selv jæger, og hans søn og kone har også jagttegn.
Han bemærkede allerede efter ganske få sæsoner, at den unge skov tiltrak mere vildt, og at jagten blev meget bedre.
– Vi har også krondyr herude, som ganske vist skader træerne en del. Men sidste sommer stod der to hinder med kalv hernede i en lang periode, siger han.
Han vandrer videre over til en anden afdeling, hvor der er etableret en sitkaholm.
– Det fungerer godt med nåletræerne. De er med til at skabe skjul for vildtet, og så giver det afveksling i skoven, siger Johan Boysen.
Overalt i skoven er det de store hybridlærketræer, som fanger opmærksomheden. Træerne står op i syv meters højde og med lårtykke stammer.
– Det er helt utroligt sådan som væksten har været i hybridlærkene. Min vurdering er, at om et par år, så vil det være fornuftigt at foretage første udtynding. Der vil det være birk, lærk og rødel, man tager ud, siger Anders Holt holm.
Han fremhæver, at de store lærketræer bidrager godt til det kommende flisregnskab ved udtyndingen.
– Derudover har træerne jo allerede optaget store mængder CO2. Træers evne til at optage CO2 er afhængig af, hvor meget tørstof, de producerer. Den enorme tilvækst i hybridlærk gør træerne super effektive som CO2-støvsugere, siger skovfogeden.
Fra mælkeproduktion til kødkvæg
Johan Boysen blev selvstændig landmand i 1983. I en periode derefter forpagtede han sin fars ejendom ved den sønderjyske by Sæd.
Den nuværende ejendom købte han i 1989. Han har løbende købt til og udbygget den til mælkeproduktion. I dag er der i alt 105 hektar til gården.
– Vi startede op med 40-50 køer fra 1989 og frem. Jeg stoppede med mælkeproduktion i 2005. Jeg kunne mærke, at knoglerne i kroppen begyndte at drille lidt efter mange års malkning i bindestald. Stalden var jo ikke ny længere, siger han.
På det tidspunkt overvejer Johan Boysen, hvordan næste kapitel i karrieren skal skrives.
– Jeg overvejede, om jeg skulle bygge ny kostald og investere i malkerobot. Men allerede dengang havde jeg en fornemmelse af, at det kunne være svært at finde nogen, der ville overtage. I dag er jeg glad for, at jeg ikke investerede og i stedet droppede mælkeproduktionen og blev kødkvægsavler med limousine-dyr, siger han.
Medlemskabet af Skovdyrkerne har Johan Boysen haft siden det første skovprojekt blev etableret i 2012.
– Jeg hørte om Skovdyrkerne igennem min svigerfar, som også havde lidt skov. Jeg har været rigtig godt tilfreds med den rådgivning og det arbejde, som Skovdyrkerne har udført her på min ejendom, siger han.
Landmanden var ikke bange for at givefrihed til skovfogeden.
– Vi så på projektet sammen og blev enige om, hvad vi kunne tænke os. Men derfra lavede skovfogeden en skitse. Jeg har stor tillid til den faglighed, som skovfogeden bringer med ind i sådan et projekt. Det viste sig jo også, at det fungerede godt. Vi har fået en rigtig dejlig skov, siger Johan Boysen.
Klar til mere skovrejsning
Efter den faglige tur i skoven bliver indtrykkene og fremtidsmulighederne vendt og drejet over en kop kaffe på terrassen.
De gode erfaringer med skovrejsning har givet Johan Boysen appetit på mere.
– Jeg har faktisk bedt Skovdyrkerne om at hjælpe mig med en ansøgning til yderligere tre hektar skovrejsning. Den nye skov er planlagt til at ligge i forlængelse af den, vi rejste i 2012, siger Johan Boysen.
– De nye tre hektar er også lav jord, hvor vi ikke avler de store udbytter. Ved skovrejsning tiltaler det mig, at vi kan få statsligt tilskud samtidig med, at vi beholder EU-støtten på arealet, fortsætter han.
Ifølge landmanden skal den kommende skovrejsning følge samme skabelon som den forrige.
– Vi har haft så god erfaring med de traditionelle træarter. Derfor vil jeg gerne fortsætte på samme måde, siger han.
Planen er nu, at skovfoged Anders Holt Holm udfører ansøgningsarbejdet i de kommende måneder på vegne af Johan Boysen. Landbrugsstyrelsens ansøgningsfrist for tilskud til privat skovrejsning er til sommer.
Hvis ansøgningen går igennem, vil Johan Boysen være klar til at plante til næste forår.
– Så må vi se, om vi kan gentage succesen fra 2012, men det tror jeg. Jeg ser meget frem til at udvide skoven med yderligere tre hektar, lyder det fra landmand Johan Boysen.
