Små tiltag kan skabe stor mangfoldighed i skoven
Med ganske få midler kan skovejere skabe mere mangfoldighed i skoven. Tiltagene er nemme at udføre og kan gøre en stor forskel for biodiversiteten.
Det er de mange små tiltag, der kan være med til at gøre den store forskel i mangfoldigheden på en skovejendom.
Det behøver hverken være dyrt eller svært at skabe.
Det handler om at have blik for det og kunne leve med noget, som for nogen ser uordentligt ud eller ligefrem betragtes som noget rod.
Det, der skal til, er helt overordnet variationer over lys, skygge, fugt og varme.
Sol, vand og varme er de klassiske vækstfaktorer for floraen. Føde, vand, og en sikker yngleplads er basiskrav for faunaen.
Husk at det hele begynder nederst i fødekæden med de mindste organismer. Med floraens muligheder for at sprede sig og gunstige levevilkår for noget så irriterende som mange insekter.
Begge dele er en væsentlig kilde til mange større arters ernæring. Dyr såvel som fugle og fisk.
Kvas og grene kan samles i bunker, det er med til at skabe skjul og redemuligheder for småfugle. Hvis grenbunken placeres ud til det åbne land og i lys, vil den stille og roligt gro til og skabe endnu flere rum. Placeringen op ad en fritstående hyld, som her, trækker insekter til når den blomstrer og bærrene er i sensommeren og efteråret en vigtig fødekilde. Samspillet mellem den levende busk og bunken af grene skaber endnu flere nicher og en spændende vekslen mellem skygge og lys, læ og træk, tørre og fugtige miljøer. Kort sagt basis for mangfoldighed. Stenbunken i forgrunden skaber bare endnu mere variation.
Skab nicher
Bosteder er vigtige. Her drejer det sig om at kunne være i relativ sikkerhed, at kunne skjule sårbar yngel for de mange andre dyr, fugle og fisk, der måtte efterstræbe den.
I skoven handler det om at have mulighed for at etablere sig i højden, hvor udsynet er godt og indflyvningen er let. I det tætte krat, hvor ingen kan få øje på en. Gemt under blade, grene og sten, nedgravet eller i hulheder i træer og andre steder i terrænet.
Det rationelle og økonomisk optimale skovbrug er tit fattigt på helt gamle træer, meget store og høje træer og ikke mindst på træer, der står og går ud eller er gået ud.
Skovrejsningen er som regel ensaldrende og byder derfor på et begrænset udvalg af habitater. Den er typisk foretaget på bar mark, hvor der både er samlet sten, drænet og sløjfet gærder og diger. Dertil kommer, at der normalt renholdes intensivt for at give træerne de bedste vækstog konkurrencebetingelser.
Det giver ikke plads for den helt store variation.
Træer og ved
Alderen betyder meget for de enkelte træer og bevoksningers evne til at skabe rum for mange forskellige organismer.
Dimensionen har stor betydning og hænger næsten uløseligt sammen med alderen. Spredningen i træernes størrelse, højde og tykkelse, er normalt lille i en skovrejsning.
Den kan dog fremmes gennem træartsvalget.
Ved eksempelvis konsekvent brug af hurtigt voksende arter med stor diameterog højdetilvækst, kombineret med kraftig og tidlig tynding, som også fremmer diameterudviklingen.
Det solitære træ, der altid har masser af lys og står i læ, bliver hurtigt stort og tykt.
Det er en god ide at lade enkelte udgåede og gamle træer med furet bark og hulheder stå til henfald. Sørg for, at der er tale om forskellige træarter. Det er forskellige organismer, der er knyttet til de enkelte træer. Ofte vil der være flest på de arter, der har været her længst tid og kan blive rigtig gamle. Antallet af organismer er jævnt stigende med alderen og topper, når træet begynder at dø, og de vednedbrydende organismer indfinder sig.
Lad gerne enkelte træer, der er væltet i storm eller af anden årsag, ligge. Hvis de ikke er knækkede, og der stadig er rodforbindelse, kan de gro videre og skabe nye interessante nicher. Den opad vendte rodkage, og det hul, den efterlader, er med et slag blevet et helt nyt habitat.
Når der er skovet så prøv at samle kvaset i bunker. Placer bunkerne så de udsættes forskelligt for lys og udtørring og dermed rådner i varierende tempo. Grenbunken er et glimrende skjul for flere smådyr og fugle, her kan man både yngle og overvintre.
Ved tynding kan man vælge at efterlade et antal hele træer på jorden. Hvis de lægges i en bunke oven på hinanden, vil de også rådne med forskellig hastighed. Det skaber livsbetingelser for flere forskellige organismer – særligt svampe og insekter.
Lav en højstub i ny og næ. En højstub er et træ fældet i 3-4 meters højde eller mere. Det er en god genvej til at skabe et spættetræ. Når spætterne har gjort forarbejdet, er der en glimrende og næsten indflytningsklar etagebolig til hulrugere. Selv i skovrejsninger behøver man ikke vente mere end 10-15 år med at prøve at lave et spættetræ. Birken vokser eksempelvis meget hurtigt i ungdommen og ældes tidligt.
Undlad at fælde redetræer, når der skoves. Mange reder benyttes flere år i træk og nogle af de store rovfugle har sågar gang i flere på samme tid.
Gamle træer er særligt værdifulde bidragsydere til biodiversiteten, fordi mange planter og dyr er knyttet til dem. De har ofte en egen skønhed, og der er som regel knyttet en historie til dem.
Biodiversitets-podning
Ordet biodiversitets-podning er et til lejligheden opfundet udtryk. Det dækker blandt andet over tiltag, der kan skabe nye habitater i en fart og generelt øge mangfoldigheden.
Det kunne være flytning af dårlige kævler eller stammestykker fra en anden skov til en skovrejsning. Her kan de så få lov at ligge og rådne op og skabe livsbetingelser for svampe og insekter, der ikke normalt vil være at finde i den unge skov. Brug materiale, der har ligget lidt, så de vednedbrydende organismer, svampe og insekter har indfundet sig. Flere af den slags spreder sig ikke over større afstande. Husk derfor at vælge kævler og træklodser på forskellige nedbrydningsstadier. Tilfør løbende `friskt´ materiale, indtil skovrejsningen begynder at være selvforsynende.
Det kunne også være udsåning af frø fra urter samlet andre steder. På skovengen, nær et nyanlagt vandhul eller langs et netop åbnet dræn. Plantning af urter er også en mulighed. Anemoner er f.eks. meget længe om at indfinde sig naturligt i en skovrejsning. Bliv ikke skuffet, hvis udplantede og såede blomster og urter forsvinder igen efter et par år. Tit dukker de pludselig op igen evt. andre steder. Rigtig mange planter har et tæt samspil med mykorizasvampe, som skal findes i jorden, hvor de gror, for at de i fornødent omfang kan optage næring.
Hvis de rette fødeplanter findes, og biotopen i øvrigt er tæt på rigtig, kan man have gode chancer for succes med udsætning af sommerfuglelarver. Vil man nyde synet af den overvintrede citronsommerfugl i det tidlige forår, er det en forudsætning, at der findes tørsttræeri skoven. Den voksne sommerfugl lægger æg på bladene, som larverne senere æder.
De sten, der samles på tilstødende marker, kan man smide i et par store bunker i skovbrynet. Det kan snoge, firben tudser og småpattedyr have glæde af. Sørg for at der er sten i forskellig størrelse i bunken, det skaber flere rum. Hvis man laver mere end en enkelt stenbunke så sørg for at bunkerne er placeret under forskellige læ-, skygge- og fugtforhold.
Gamle diger kan have stor værdi og opfylder ofte samme formål som insektvolde. Deres kvalitet er særligt den store variation af habitater, der skabes på, i og omkring dem, pga. det konstant fugtige bundlag i kombination med det ofte udtørrede toplag. Det er ikke så svært selv at lave et jorddige. I princippet graver man en rende og sørger for at kaste al jorden op til samme side, og så siden lade volden sætte. Ligger diget op til skoven bør man overveje, om man vil have grøften på indersiden eller ydersiden af diget. På indersiden vil der dannes et helt anderledes fugtigt miljø i renden end på ydersiden. En kombination kan jo vælges for variationens skyld.
Stendiget er ikke kun flot. I den solbeskinnede udgave er det også tilholdssted for markfirben, lækat, i visse egne af landet hasselmus og mange andre dyr og planter. At bygge et stendige, der kan stå i mange år, er lidt af en kunst. Men slet ikke umuligt.
Insekthotellet er en genvej til hurtig at sikre gemmesteder og ynglepladser til småkravl. Det kan have relevans i skovrejsninger og er under alle omstændigheder sjovt at bygge. Skovrejsning på agerjord er typisk anlagt efter grundig jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse. Der holdes intensivt rent de først 3-4 år for at fremme træernes vækst mest muligt. Det er godt for skovens træer her og nu, men for insekterne giver det boligmangel. Insekterne er vig¬tige for både mennesker, dyr og planter, så at hjælpe dem lidt på vej kan være en fornuftig investering. Det giver noget at se på, bestøvning og senere frugter og bær samt føde til mange dyr og fugle. Og ja også plads til skadelige af slagsen, som forskellige typer af lus. Foto: Per Kaufmann
Træartsvalget
Valget af træart har betydning for biodiversiteten. Grupper af lystræarter som eg, birk og pil trækker flere insekter end bevoksninger af skyggetræer som bøg og gran.
Insektbestøvede buske og træarter med blomster og nektar er selvsagt også af betydning for insektlivet.
Træer og buske med næringsrige bær, blade, knopper og frugter kan holde på mange arter hen over efteråret og vinteren.
Bær og frugter er ikke kun til glæde for dyr og fugle.
Trærødder kan med fordel placeres i større eller mindre bunker i skovbrynet eller inde i skoven. Det ser uordentligt ud, men deres knudrede former og store variation i tykkelsen på de enkelte rødder danner rigtig mange nicher. Husk både at placere rodkagerne på højkant, med bunden i vejret og oven på jorden med selve stubben opad. Brug om muligt rødder fra træarter med forskellige rodtyper. Skiverødder f.eks. rødgran, pælerødder f.eks. eg og hjerterødder f.eks. bøg.
