Droner og flydata kan skabe værdi for skovejerne
Droner, fly og satellitter kan spotte svækkede træer og billeangreb i store skovbevoksninger. Misfarvninger af trætoppe kan bruges som sundhedsindikator, fremgår det af nyt speciale.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Tiltagende klimaforandringer øger risikoen for tørkestress og angreb fra skadevoldere i skovbevoksninger.
Derfor er det vigtigt, at skovejere og offentlige myndigheder kan overvåge skovbevoksninger og reagere hurtigt, hvis problemerne opstår.
Det mener Andreas Davidsen. I sit speciale peger han på, at data fra droner, fly og satellitter kan bruges til at overvåge bevoksninger
– og dermed være det værktøj, som skovejere har brug for. – I mit speciale har jeg undersøgt, hvordan skovejere kan gøre brug af billeddata fra droner, fly og satellitter. Der ligger en masse muligheder i det, som bare venter på at blive taget i brug, forklarer han.
Misfarvning sladrer om sundheden
Andreas Davidsen gør brug af en række metoder, som kan konvertere data og overvåge skovbevoksningernes sundhed. Han benytter sig af trækronernes farve som indikator for træernes sundhedstilstand.
– I mit speciale kigger jeg alene på nåletræsbevoksninger. Her har jeg fastlagt, at træernes farve er den sundhedsindikator, jeg baserer mine resultater på, siger han.
Sammenhængen imellem trækronernes farve og sundhedstilstanden, har han efterprøvet grundigt.
– Vi har målt vandindhold og kronemisfarvninger manuelt og sammenholdt det med vores måledata fra de forskellige sensorer. Der er god sammenhæng, siger han.
– Det er meget interessant, at vi kan hente digitale data, der med høj præcision kan sige noget om træernes sundhedstilstand. Alt efter hvilke datakilder, vi anvender, kan vi komme helt ned på enkelttræsniveau, siger Andreas Davidsen.
– Den bedste detaljeringsgrad opnår man med overflyvninger med drone. Her kan man hive data ud, som er meget anvendelige helt ned i detaljerne, lyder det.
Han uddyber, at satellitdata er grovkornet og mest velegnet til at give overblik over store skovområder. Satellitdata udkommer hver femte dag. Så med en konstant strøm af data, kan der opstilles tidsserier som viser udviklingen i landets skovbevoksede arealer.
Flydata kan blive ret detaljerede og er meget anvendelige. Ulempen er, at den kun udgives en gang årligt.
– Så det er vigtigt at være helt præcis med det, man vil anvende sine data til, fremhæver han.
Mange muligheder
Konkret peger han på, at data eksempelvis kan bruges til at planlægge saneringshugst ved billeangreb.
– Med de digitale data kan man få koordinater på svækkede træer, som kan bruges til planlægge en saneringshugst. På den måde kan man tidligt spotte svækkede træer og få dem fjernet rettidigt, siger han.
Han tilføjer, at det vil være ret nemt at overflyve eksempelvis 20 hektar, hive dataene ud, og overgive gps-kordinater på dårlige træer til skovarbejderne.
– Det er en oplagt metode til at optimere produktionen af råtræ for skovejere. Det er klart, at det er mest oplagt for større skovejere, siger han.
– Eksempelvis vil det være smart for skovejere i Sverige eller i Tyskland, hvor der er store sammenhængende skove. I Tyskland har vi jo netop set, hvad billeangreb kan føre til af omkostninger. Så der grund til at sætte ind i tide, hvis man kan sikre de værdier, som findes i de dyrkede skove, fortsætter han.
Kendte teknologier kan bruges Generelt ser Andreas Davidsen store muligheder i at anvende billeddata til nye værktøjer i skovbruget.
– Vi kender jo allerede teknologierne. De har været brugt i flere år i landbruget, hvor billeddata og kunstig intelligens anvendes til at udføre en præcis bekæmpelse af ukrudt i marken, siger han.
– Vi mangler bare at konvertere teknologierne til brugbare værktøjer i skovbruget. I mit speciale peger jeg på billeddata til at vurdere træernes sundhed. Men der er mange områder, hvor vi kan konvertere eksisterende teknologier til brug i skovbruget, siger han.
