Metanudledning stiger år efter år
Jo flere år, der går, efter at et skovareal er genopfugtet – desto højere er metanudledningen. Det overrasker forsker Jesper Riis Christiansen
Tekst og foto: Jens Mathiasen
To minus to giver ikke altid nul. I hvert fald ikke, når det handler om udledning af klimagasser og de bagvedliggende mikrobiologiske processer i skovbunden.
Det viser flere forskningsstudier, fortæller lektor Jesper Riis Christiansen fra Københavns Universitet.
– Ret overraskende kan vi se, at når tidligere drænet skov bliver genopfugtet, så kommer vi ikke automatisk til tilstanden, før dræningen blev sat i gang, siger Jesper Riis Christiansen.
– Faktisk ser vi en stigende metankurve efter genopfugtning. Vores målinger viser, at udledningen af metan stiger for hvert år der går. Der er altså allerstørst udledning af metan i de ældste genopfugtede skove, fortsætter han.
Komplicerede processer
Jesper Riis Christiansen er ekspert i klimagasser og hydrologi og har forsket i emnet i årevis.
Han gør det klart, at man endnu ikke helt ved, hvorfor metan-udledningen tager fart for hvert år, der går, efter genopfugtning. Vi har dog en formodning om, at det skyldes, at mængden af metanproducerende organismer forøges i genopfugtede jorde over tid, lyder det fra forskeren.
– Vi har heller ikke målinger, der dokumenterer, hvornår metan-stigningen aftager og finder et stabilt leje. Min vurdering er, at vi skal 20-30 år frem i tiden. Variationen over tid er ret overraskende, og vi kan ikke forklare det til bunds, siger han.
Når det gælder CO2, er der også overraskelser.
– Logisk set bør mere vand i skoven reducere de CO2-udledende iltningsprocesser af jordens kulstof – altså de processer, som er blevet øget ved dræning. Men også her opfører biologien i skoven sig ikke helt efter lærebøgerne, siger Jesper Riis Christiansen.
Forskeren fortæller, at man ganske vist ser et fald i CO2-udledningen, når et skovområde bliver genopfugtet.
– Men faldet sker ikke så hurtigt, som vi forventede. Det er overraskende, siger forskeren.
– I kombination med den forøgede metanudledning ser vi at et område, der erblevet genopfugtet for 10 år siden, har et lige så stort klimaaftryk, som en drænet mose. Vi skal som minimum ud efter det tiende år før den totale klimapåvirkning begynder at dale – altså den samlede udledning af CO2 og metan, forklarer han.
Balancegang imellem gasser
For at blive klogere på samspillet imellem metan- og CO2-udledning skal man forestille sig en balance.
Når et område drænes, sker der en iltning af jorden. Det er det, forskerne kalder oxidation. Den proces udleder CO2.
Når man omvendt genopfugter et tidligere drænet område, falder CO2- udledningen, men derimod øges udledningen af metan.
– Vi har altså at gøre med en balance imellem metan- og CO2-udledning. Mere vand i et område giver mere metan og mindre CO2. Omvendt vil dræning af et område give mere CO2 og mindre metan, fastslår forskeren.
Metan er en kraftig klimagas. Metan er 25 gange så kraftig som CO2 set over 100 år.
CO2 fylder mest
Jesper Riis Christiansen har stået i spidsen for et forsøg i Gribskov, hvor der netop måles på udledning af klimagasser i genopfugtede skove.
Forsøget er fortsat i gang, og der er derfor endnu ikke publiceret videnskabelige resultater fra forsøget.
– Men de foreløbige tal indikerer, at når vi genopfugter et tidligere dyrket skovområde, vil CO2-udledningen falde, men ikke så hurtigt, som vi forventer. Udledningen af metan og lattergas stiger ligeledes, og de to gasser udgør hver især mellem 10 og 15 procent af den samlede klimagas-udledning.
Ifølge forskeren kommer de sidste 70 til 80 procent af den samlede udledning fra CO2.
– Konklusionen er, at når vi gør jorden vådere, så er det er stadig CO2, der er den vigtigste drivhusgas for det samlede regnskab. Men vi kan på den anden side heller ikke ignorere, at udledningen af klimagasserne metan og lattergas også stiger, siger Jesper Riis Christiansen.
Leder efter nye lokationer
Projektet i Gribskov bliver afsluttet i løbet af et par måneder. Men Jesper Riis Christiansens forskning i hydrologi og klimagasser fortsætter. Han er i øjeblikket på jagt efter nye lokationer.
– Vi leder lige nu efter skovområder med kendt historik. Det er områder, hvor der med garanti ikke har været drænet de sidste 100 år.
– Skulle der være private skovejere, som ejer sådan nogle områder, så vil vi gerne række ud efter et samarbejde, som gør det muligt for os at udføre målinger eller tage jordprøver i området, siger Jesper Riis Christiansen.
Den våde skov vinder frem |
|
|
|
|
|
Gribskov-projektets foreløbige resultater |
| Projektet i Gribskov er ikke afsluttet, men foreløbige resultater peger på: |
|
|
|
|
| Derudover har det overrasket forskerne: |
|
|
