Juletræsdyrker bruger kløver i stedet for pesticider
Juletræsdyrker Niels Knuzen har sået kløver som dækafgrøde i sine 50 hektar konventionelle juletræer. Kløveren skærmer for ukrudtet, og han har ikke sprøjtet for ukrudt i syv år.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Niels Knuzen er konventionel juletræsdyrker, men dyrker sine træer på en noget ukonventionel måde.
I en ung juletræskultur lyser et stort hvidt tæppe af blomstrende kløverblomster op.
– Som du kan se, arbejder jeg noget anderledes, end mine kolleger. Jeg bruger kløver som dækafgrøde. Kløveren skærmer ukrudtet – og jeg har ikke ukrudtssprøjtet i syv år, siger Niels Knuzen, som viser vej ind i en ung kultur fra 2019. Han er juletræsdyrker ved Nørre Snede i Midtjylland.
Det er midt i juni – og indimellem det hvide kløvertæppe er der også pletter med tidsler, følfod og andre arter, som har fundet vej op igennem kløverdækket.
Det tager Niels Knuzen med ophøjet ro.
– Det her er ikke en færdig løsning. Vi arbejder på at forbedre og udvikle hele tiden. Vi har lavet forskellige forsøg, hvor vi arbejder med at optimere effekten af dækafgrøden, siger han.
Han viser et område, hvor kløveren står bedst i hver anden række.
– I hver anden række har vi udført en forårsslåning med en Husqvarna lawn mower. I de andre rækker har vi udført letøverlig fræsning med vores 2-hjulstrukne Ferrari-fræser. De fræsede rækker er klart de bedste.
– Min foreløbige konklusion er, at hvis vi kommer rettidigt ud i foråret og fræser imellem rækkerne, så opnår vi en god svækkelse af ukrudtet, og så frigør vi kvælstof fra kløveren. Tidsmæssigt er det optimalt at fræse og slå imellem rækkerne i foråret, når man er færdig med at bruge topstop-tangen, siger Niels Knuzen.
Træerne er plantet præcist med GPS, så Niels Knuzen kan rense på kryds og tværs imellem rækkerne.
– Vi har sat alle træer på 1,20 meter. Uanset hvordan vi renser, så passer det med 1,20 meters afstand. Det er en stor fordel, siger han.
Forskellige sorter
Juletræsproducenten har eksperimenteret med forskellige sorter af kløver.
– Jeg har mest succes med sorten smalbladet Rivendale. Det er en kort og smalbladet sort, som bliver tæt og er vækstkraftig. Kløveren er flerårig og blev sået en lille måned før, træerne kom i jorden i foråret 2019, forklarer Niels Knuzen.
Han har også prøvet med krybende markkløver og en mikrokløver, der primært bruges til boldbaner. Markkløverenvar ikke til nogen nytte, og der blev derfor sået Rivendale imellem disse rækker i 2020.
Startede op i 2015
Niels Knuzen startede op med juletræer tilbage i 2015, da han skiftede karriere fra IT-branchen.
På det tidspunkt vendte han hjem til Nørre Snede-egnen, hvor han overtog sin fars ejendom. Første step var at tilplante omkring 30 hektar med juletræer.
– På det tidspunkt var jeg klar til at prøve noget nyt. Juletræsdyrkning var en beskæftigelse, som jeg gerne ville prøve af, lyder det.
Han siger, at han altid gerne har villet samarbejde med naturen.
– Jeg nyder at eksperimentere med forskellige strategier. Jeg synes det er spændende, hvis vi på en god og hensynsfuld måde kan kombinere produktion og natur, siger han.
– Selvfølgelig tænker nogle af mine branche-kolleger, at det ligner noget værre rod hos mig. Men for mig er det vigtigt at producere gode træer på naturens præmisser. Du kan godt kalde det en form for idealisme, fortsætter han.
Økonomien er vigtig
Selvom hjertet banker for natur og produktion, er det ikke rendyrket idealisme.
Økonomien spiller en vigtig rolle.
– En vigtig del af mit regnestykke er, at jeg sparer betydelige udgifter til pesticider. Derudover udnytter jeg kløverplanternes kvælstoffikserende effekt. Træerne vil kvittere for det kvælstof, som kløverne kan levere, siger han.
Han gøder med organisk, pelleteret hønsegødning. Jordprøver har vist, at det er nødvendigt at tildele ekstra kali, da kløveren er noget forslugen på kali.
– Samlet set er det min vurdering, atvi kommer til at spare betydelige udgifter fra plantning til salgstræ. Til gengæld skal vi nok forvente, at træerne bruger en ekstra sæson på at blive til salgstræer, lyder vurderingen.
Også når det gælder topskudsregulering er økonomi og bæredygtighed i fokus.
– Jeg er i gang med at udføre forsøg med mekanisk topskudsregulering. Drivkraften her er både økonomi og bæredygtighed. Kan vi klare os med mekanisk topskudsregulering, så sparer vi betydelige udgifter – og vi undgår kemien, siger han.
Natur i kulturerne
På vej rundt i kulturen dukker flyvende gæster op. – Der kommer falken, siger han og peger på en tårnfalk i luften.
– Nu er falkemor på vej hjem til sine unger – og der er en mus eller en solsort mindre i mine kulturer, siger Niels Knuzen og følger rovfuglens vej tilbage til kassen, hvor falkeungerne venter.
– Falken er et godt eksempel på det, jeg gerne vil – nemlig arbejde med naturen og ikke imod den, siger han.
Han støtter gerne op om de flyvende medhjælpere og sørger for husly.
– Jeg har sat 17 falkekasser op. Men de har været lidt svære at leje ud. Belægningsprocenten er ikke for god. Jeg har kun beboere i den ene kasse. Her er der til gengæld store tårnfalke-unger, som bliver fodret med mus og solsorte. På den måde yder mine lejere en god hjælp, siger Niels Knuzen.
I salgskulturerne får småfuglene en hjælpende hånd.
– Her har jeg sat musvitkasser op – og her har jeg mere held med udlejningen. Der er rødkælk, bogfinke, gærdesmutte med flere. Småfuglene er nyttige. De æder stammelus, stankelbenslarver, gåsebiller og andre skadedyr, lyder det.
Han siger, han nyder at arbejde med træerne, imens naturen leverer baggrundsmusikken. Hele foråret kvidrersmåfuglene lystigt. Bier summer, og sommerfugle vimser omkring i blomsterhavet i juletræskulturerne.
– Faktisk kunne det være spændende at få udført en undersøgelse af, hvor mange forskellige arter, der er herude. Biologerne er meget velkomne hos mig. Jeg gætter på, at jeg kan konkurrere med det meget omtalte molslaboratorium, hvor der bliver brugt enorme kræfter på at skabe biodiversitet, lyder det fra juletræsdyrkeren. Fra og med denne sæson forventer Niels Knuzen at levere de første store leverancer af salgstræer. Forventningen er, at der sælges 30.000 salgstræer i indeværende sæson.
