Familier driver plantage med brug af frivillig arbejdskraft
Efterkommerne af to erhvervsfolk driver og ejer 265 hektar plantage i Vestjylland. En betydelig del af driften klares med ejernes frivillige arbejdskraft. Alle de 120 anpartshavere er i familie med grundlæggerne.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Omkring 10.000. Så mange plantehuller bliver der boret hvert år i Jensen og Sørensens plantage, der ligger imellem Skive og Vinderup.
– Vi forbereder plantningen på en lidt dyr måde. Vi får konsekvent boret plantehuller – ikke noget med at rille op. Det gør vi for at gøre det nemt for vores anpartshavere at plante. Med hulboringen sikrer vi høj overlevelsesrate, siger Mads Tanderup Sørensen, formand for plantagens bestyrelse.
Han er i plantagen sammen med næstformanden Christian Vad Holm.
De to forklarer, at normalt tilplantes og skoves 2-3 hektar årligt, men de senere år har man været bagud med tilplantningen.
– Tilbage i 2016 fik vi muligheden forat få solgt 15-20 hektar af vores skovfyr til gavntræ til en meget fornuftig pris. Det valgte vi at gøre – men den store skovning har betydet, at vi først for nyligt er blevet færdig med gentilplantningen, siger Christian Vad Holm.
Ofte plantes fire rækker lærk og seksrækker sitka eller rødgran. To af lærkerækkerne fjernes senere, når der indlægges spor i bevoksningen.
Stor nåleplantage
I dag er Jensen og Sørensens plantage på i alt 265 hektar. Godt 100 hektar bliver dyrket forstligt som nåleplantage, hvor råtræet sælges som gavntræ.
Jorden er sandet, men velegnet til produktion af nåletræ. Hovedtræarterne er lærk, sitka- og rødgran.
Udover produktionsarealerne er der godt 100 hektar med hede, moser, kratog veje med mere.
Skoven blev grundlagt i 1926 af de tovestjyske erhvervsfolk Anders Sørensen og Marinus Jensen. De to driftige mænd gravede tørv i området fra 1899 og fremefter i deres fælles selskab.
– I 1926 beslutter de at plante skov på arealer, som de tidligere har gravet tørv på. Det gør de ved at oprette plantageselskabet, fortæller Christian Vad Holm.
I det ekstreme tørkeår 2018 blev der plantet lærk på cirka to hektar. Omkring 40 procent af træerne gik ud, og der blev efterbedret. I dag er træerne kommet godt, og mange er nu over mandshøjde.
Varierende aldre på bevoksningerne
Turen rundt i plantagen går blandt andet forbi et nyplantet areal med lærk, sitka- og rødgran.
– Vi er så langt vestpå, at det eneste, der virkelig kan producere gavntræ, er nål, siger Mads Tanderup Sørensen og peger ind på arealet med nyplantede små nåletræer.
– Her har vi plantet fire rækker lærkog seks rækker sitka eller rødgran. I det system bliver de to rækker lærk fjernet, når der senere indlægges spor. De sidste to rækker lærk står såfortsat tilbage og skærmer sitka og rødgran. Den plantemodel har vi haft god succes med herude, lyder det fra Mads Tanderup Sørensen.
Arealet blev tilplantet i foråret af frivillige anpartshavere i forborede plantehuller.
Mads Tanderup Sørensen spejder udover arealet. Med lidt besvær finder hanenkelte træer, som er gået ud.
– Overlevelsesraten er god. Min vurdering er, at 98-99 procent af træerne er i live her efter første sæson. Det kan vi bestemt ikke være utilfredse med, siger han.
Enkelte træer væltede i vinterstormen. Mads Tanderup Sørensen forklarer, at al-laget i området betyder at træerne har svært ved at komme i dybden med deres rødder.
Ejes af anpartshavere
Ejerskabet af plantagen er delt ud på 120 anparter.
En valgt bestyrelse på seks personer er ansvarlig for driften af skoven. Det sker i tæt samarbejde med Skovdyrkerne Vests skovfoged Anders Elmholdt.
– Vi har gode faglige diskussioner herude. Vi tager altid Skovdyrkerne med på råd, inden vi iværksætter større tiltag som tyndinger, skovninger eller lignende, siger Mads Tanderup Sørensen.
Formandskabet gør det klart at økonomien er sund – gældsprocenten er nul. Den eneste kredit er selskabets kassekredit, som opsuger de løbende skvulp fra driften.
– En stor del af arbejdet udføres med frivillige hænder. Den frivillige arbejdskraft hjælper godt på økonomien. Vores anpartshavere er gode til at hjælpe til, når der eksempelvis skal plantes eller udføres andre praktiske tiltag, siger Mads Tanderup Sørensen.
Han nævner den årlige plantedag, somaltid ligger i foråret.
– Vi har også en dag om efteråret, hvorvi klipper bjergfyr til pyntegrønt, siger han og tilføjer, at der også arrangeres jagter, svampeture og en lang række sociale arrangementer, som anpartshavere og anpartsberettigede kan deltage i.
– Vi har mange arrangementer i løbet af året, og der er et godt fællesskab herude, lyder det.
Familierne har mulighed for at gå på jagt i plantagen. Hjortevildtet kiggede nysgerrigt på, da Skovdyrkeren var på besøg.
Tyndet nålebevoksning
Længere fremme i plantagen viser Mads Tanderup Sørensen en blandet 60-årig nålebevoksning.
– Som du kan se, har vi lige fået den tyndet kraftigt. De bedste rødgraner er nu tyndet ud og solgt igennem Skovdyrkerne. Nu står der lærk, enkelte rødgraner og nogle ædelgraner tilbage, siger han.
– Vi valgte at tynde kraftigt og tage værdierne nu for at reducere risikoen for stormfald. Tilbage har vi lærk, ædelgran og enkelte rødgraner, som nu får lov til at stå noget længere, inden vi skover bevoksningen, siger Mads Tanderup Sørensen.
Han gør det klart, at selvom, der er skovet meget træ de senere år, er der stadig meget på lager i plantagens forskellige bevoksninger.
Bevoksningen her er for nyligt tyndet hårdt, hvor de bedste rødgran er solgt. Formålet har været at realisere værdierne og samtidig gøre bevoksningen mere stormsikker.
Fortsat produktion
Både formand og næstformand forklarer, at fortsat optimering af skoven er en vigtig del af strategien for de kommende år.
– Vi vil fortsætte med at drive plantagen med produktion for øje. Med de indtægter, skovdriften leverer, kan vi forbedre veje med mere. De senere år har vi netop optimeret og udviklet skoven, siger Christian Vad Holm.
Han nævner, at plantagen er blevetPEFC-certificeret for nyligt. Det er enstrategisk beslutning, som bestyrelsen har taget for at sikre den fremtidige af- sætning af råtræ.
Fremover kan eventuelle opkøb komme på tale.
– Vi står nu et sted, hvor vi har mulighed for at opbygge kapital. Det vil vi arbejde henimod i de kommende år, så vi står stærkere, hvis der byder sig en mulighed for at tilkøbe ekstra skov eller landbrugsjord, siger Christian Vad Holm.
Om Plantagen |
|---|
|
●Jensen og Sørensens plantage i Rønbjerg ApS. ●Plantagen er på 265 hektar. 110 hektar produktionsarealer, den øvrige del er hede, moser, natur, veje med mere. ●Produktionsarealerne består primært af nålebevoksninger, hvor hovedtræarterne er lærk, sitka- og rødgran. ●Derudover klippes bjergfyr-kulturer til klippegrønt. ●Plantagen er grundlagt i 1926 af Anders Sørensen og Marinus Jensen. ●Plantagen er en anpartsplantage, hvor alle anpartshavere er i familie med en af de to grundlæggere. |
Skoven blev anlagt på gamle tørvearealer
Jensen og Sørensens plantage er plantet på gamle tørvearealer. Den ejes af anpartshavere, som alle er i familie med to vestjyske erhvervsfolk.
To stærke erhvervsmænd står bag den 265 hektar store plantage i Rønbjerg imellem Skive og Vinderup.
Baggrunden for, at plantagen blevplantet, skal vi tilbage til 1899 for at finde.I det år grundlægger Anders Sørensen og Marinus Jensen deres fælles tørvegravningsselskab. Fra 1900-tallet og frem gravede de store mængder tørv i området.
– Anders og Marinus var to stærke erhvervsmænd. De beskæftigede mange arbejdere herude i deres tørvegrav- ningsselskab. Det var en stor industri i første halvdel af 1900-tallet, siger ChristianVad Holm.
I fælleshuset hænger billederne af de to grundlæggere og deres koner. Det er Anders og Frederikke Sørensen og den anden familie er Marinus og Else Jensen
Skoven plantes
Senere beslutter de to erhvervsfolk, at der skal rejses skov på de tidligere tørvearealer. Derfor opretter de et fælles plantageselskab, ’Jensen og Sørensens plantage i Rønbjerg A/S’. Det stiftes i 1926.
– I løbet af 1920’erne begynder man at tilplante arealer. Selve tørvegravningen fortsætter op til slutningen af 1940’erne, siger Christian Vad Holm.
Han forklarer, at de to mænd beggedør i løbet af 1920’erne. Derefter tager deres koner over.
Det er Frederikke Sørensen og Else Jensen. De beslutter, at ejerskabet af plantagen skal tilbydes til medlemmer af de to familier.
– I første omgang bliver der udstedt 30 aktier. Det er 15 til hver familie. Kravet for at være aktionær er, at du er i familie med en af de to grundlæggere, lyder det.
Formand og næstformand i plantagen. Til højre ses Christian Vad Holm, hvis farmor var en Jensen. Til venstreer det Mads Tanderup Sørensen. Mads er født ind i slægten, men efternavnet Sørensen er kommet til siden. Formandskabet i bestyrelsen repræsenterer således begge familier.
Næste generation på vej
Christian Vad Holm oplyser, at de oprindelige 30 aktier blev fordoblet til 60 i 1962. På den måde var der nu 30 aktier til hver familie.
I 1975 blev selskabet omdannet til et anpartsselskab. I 2018 blev antallet af anparter udvidet til 120 – altså 60 anparter til hver familie.
– Anparterne giver ret til at stemme ved generalforsamlingen. Men man kan også være anpartsberettiget. Det er man, når man kan vise, at man er i familie med en af de to grundlæggere. Anpartsberettigede har fuld adgang til at bruge skoven og deltage på jagter og så videre, lyder det.
– Det er altså familietilhørsforholdet, der er det vigtigste – ikke om man har en anpart, siger Christian Vad Holm.
Både Christian Vad Holm og Mads Tanderup Sørensen har meget fokus på næste generation.
– Det er vigtigt, at dem, der kommer efter os, også har lyst til at bruge plantagen. Vi fortæller blandt andet om aktiviteter og arrangementer på sociale medier, og vi prøver at lave nogle arrangementer, som børn også kan være en del af.
– Vi håber på, at plantagen kan fortsætte i familiernes eje mange år frem i tiden – og derfor er det afgørende, at vores børn kommer til at holde lige så meget af skoven, som vores generation gør. Det er vi meget bevidste om, lyder det fra de tobestyrelsesmedlemmer.
