Elev i spidsen for nyt arboret på Djursland
Skovfoged-elev Jakob Prüfer fra Skovdyrkerne Nord-Østjylland, har stået i spidsen for etableringen af et nyt arboret på Djursland. Projektet er realiseret, og der er nu samlet over 200 forskellige arter og provenienser på 2,5 hektar.
Få hundrede meter fra Skovskolens afdeling på Eldrupgård ligger et kun fire år gammelt arboret, som nu rummer over 200 forskellige arter og provenienser.
Ideen til arboretet opstod i 2017, da man besluttede at uddanne skov- og landskabsingeniører
på Skovskolens jyske afdeling Eldrupgård ved Auning på Djursland.
Man ville skabe et arboret, så man påSkovskolens matrikel kunne stille levende plantemateriale til rådighed for SLINGstuderende inden for samtlige 93 træ- og buskarter på pensumlisten.
Ideen udviklede sig hurtigt til, at et arboret burde indeholde pensumarterne for alle de uddannelser, som tilbydes på skolens jyske afdeling. Løvenholm så et stort potentiale i at indgå et samarbejde, og de stillede et areal på 2,5 hektar til rådighed til formålet.
Hvad er et arboret |
|
Det forberedende arbejde
Det er en krævende opgave at etablere et så omfattende arboret.
Det er en langsigtet proces, som forudsætter en vedvarende indsats både i felten og ved skrivebordet.
Jeg blev tildelt projektledelsen. Tidligere har jeg erfaring fra skovrejsningsindsatsen i Det Grønlandske Arboret i Narsassuaq, og jeg var ophavsmand til ideen om Arboretet Eldrupgård.
Det viste sig at være lidt af et projekt, som jeg fik ansvaret for.
En nøje gennemgang af artslisterne tilknyttet undervisningen i botanik og plantekendskab på de forskellige uddannelser viste, at pensa i alt rummede 106 træ- og buskarter (heraf 53 løvtræarter, 26 nåletræarter og 27 buskarter) fordelt på 18 ordener, 29 familier og 61 slægter.
Arboretet er etableret på 2,5 hektar i Løvenholm-skovene på Djursland. Det indeholder nu over 200 forskellige arter og provenienser.
Sparring med fagfolk
Jeg fik hjælp af gode fagfolk til arbejdet. Mine primære sparringspartnere var professor i skovbrug ved Københavns Universitet, Palle Madsen, arboretmester i Hørsholm, Ole Byrgesen, og skovfoged ved Løvenholm Gods, Daniel Hintz.
Udover råd og vejledning i projektets indledende faser, viste det sig også, at netop Palle Madsen og Ole Byrgesen, kunne tilbyde virkelig enestående bidrag til arboretets træ- og buskartssamling. Begge rådede over unikt og meget svært tilgængeligt plantemateriale.
De første indgreb
Projektarealet på 2,5 hektar er stærkt kuperet terræn, og det var bevokset med 120-årig bøg og eg med en tæt og to-etageret underskov.
Efter omfattende planlægning med utallige overvejelser, skitser og samtaler, var visionen klar og masterplanen på plads.
Vi skovede arealet, men lod 10 eg og 10 bøg stå tilbage som overstandere. Overstanderne sørger for en jævn fordeling af lys og skygge på store dele af arealet. Samtidig tilfører de æstetik til arealet.
Den overordnede idé var at placere Prunus-, Malus- og Pyrus-arterne samt de eksotiske løvtræer på den sydvendte skråning. På den nordvendte skråning skulle generelt placeres nåletræarter. De vandlidende arter skulle placeres i den fugtige lavning og buskarterne i nærheden af lergraven. Med tiden er der plantet variationer ind, så både løv, nål og busk i dag pryder alle terræntyperne.
Plantning
Den første plantning bestod af 30 arter fordelt på otte afdelinger. Planteafstanden er en gange en meter, så planterne hurtigt vil nå sammen og hjælpe hinanden opad. Af hver art er der plantet cirka ti individer, som er placeret på tværs af mikroterrænet i en given afdeling.
I forhold til arboretets størrelse er det forventningen, at kun en af de ti individer fra hver træart vil blive stående på sigt. Når hovedtræet senere skal udvælges, kan man i samme omgang reflektere over hvilke vækstvilkår, der har været bedst for arten på netop denne lokalitet.
I afdeling to kan man allerede nu se, at tempeltræ helst vil stå på toppen, magnolie midt på i nærheden af andre, og Kinatræ helst i bunden.
Mange overvejelser
Arboretets artssamling er løbende udvidet. Det rummer nu flere end 200 forskellige arter og provenienser.
Udover de mange almindeligt kendte arter, er der også ankommet mere beskedne pensumarter som tretorn, vild pære, hanesporetjørn og korsved.
Det er fem år siden, at projektet blev startet op, og der er brugt knap 1500 arbejdstimer. Arbejdet har resulteret i et spændende arboret, som er et godt grundlag for mange generationers praktisk og teoretisk læring.
Her kan du dykke ned i en længere og mere detaljeret artikel om etableringen af arboretet.
Besøg arboretet |
|
