Vesterskoven skal producere råtræ og være rig på biodiversitet
Vesterskoven ved Ringsted drives forstligt, og der er fokus på at fremme af biodiversiteten. Målet er sorte tal i regnskabet, samtidig med at biodiversiteten får masser af plads.
Enorme 80-årige douglasgraner tårner sig op ved siden af det lille terrængående UTV-køretøj, som ruller afsted på skovvejen.
Bremsen bliver trukket, og ud hopper Jørn Pohl Nielsen og Bjørn Krüger Veng.
– De her kæmper kan altså blive til nogle flotte gulve, siger Jørn Pohl Nielsen og sender blikket til toppen af træerne.
– Ja, her står råtræ af meget høj værdi,supplerer Bjørn Krüger Veng, skovfoged hos Skovdyrkerne Øerne.
Douglasgranerne står i en afdeling afVesterskoven ved Ringsted. Afdelingen er et godt billede på skoven som helhed. Der står masser af råtræ i høj kvalitet, mensamtidig ligger der dødt ved og skabergode forhold for biodiversiteten.
– Vi vil producere råtræ i god kvalitet, men samtidig har vi fokus på biodiversiteten.Det er vores mål at vise,at vi kan drive en sund og artsrig
produktionsskov, som ogsågiver økonomisk overskud, sigerdirektør Jørn Pohl Nielsen.
Der er blandt andet rødgranbevoksninger, som står til afdrift i løbet af få år
425 hektar forstligtdrevet skov
Familien Følsgaard har ejet Vesterskovensiden 2015. Den har tidligere være en del af Skjoldenæsholmskovene. Med sine 565 hektar fylderskoven en del i det midtsjællandske område. 425 hektarer forstligt drevet skov. Totredjedele er løv og en tredjedel er nål. Den resterende delaf Vesterskoven er agerbrug,urørt – og biodiversitetsskov.En stor del af nåletræet står i blandingsbevoksninger.Men der er også modent rød- og douglasgran i renbestand.Løvskoven er domineret af bøg. Indimellem er der arealer med ahorn i godkvalitet, og der er også større arealer medung og mellemaldrende eg.
Skoven er dobbeltcertificeret
Ejerskabet og driften ligger i selskabetVesterskoven I/S, hvor Jørn Pohl Nielsener direktør. Han kom ind for godt to år siden meden finansiel uddannelse ogmere end 20 års erfaring fra den finansiellebranche samt en landbrugsbaggrund fra de unge år.
– I dag bruger jeg det meste af min arbejdstid som administrationschef i selskabetFølsgaard Family Office. Derudover erjeg direktør i Vesterskoven I/S, hvor der fra første dag har været mange spændende opgaver, siger han.Han nævner blandt andet den grønne driftsplan og skovens certificering.
– Den tidligere skovfoged havde alleredeudført et godt forarbejde. Jeg skulle bare udarbejde den skriftlige dokumentation for at vi kunne færdiggøre den grønnedriftsplan og få skovencertificeret.
– Vi har valgt at blive både PEFC- ogFSC-certificeret. På den måde holder vi alle salgsmuligheder åbne samtidig med,at grundpillerne er lagt for god fordeling mellem produktion og natur. Det betyderogså, at hvis der er opkøbere, som kunønsker træ fra den ene certificering, kanvi altid levere. Det ser vi som en stor styrke, siger Jørn Pohl Nielsen.
Hugstmodne nålebevoksninger
Tidligere har der været fokus på at skabe klippebevoksninger. Der er plantet nordmansgran, nobilis, cypres og ædelgran i blanding.
– Det har man gjort for at få noget forskelligt pyntegrønt at klippe i samme afdeling. Bevoksningerne er overgået til råtræ, og træerne producerer nu store mængder træ pr. hektar, siger Bjørn Krüger Veng. Udover de gamle klippebevoksninger er der også modent rødgran, som vil blive afdrevet indenfor de kommende år.
– I løbet af de kommende 10-20 år vil der være op imod 40 hektar hugstmodenrødgran, som skal afdrives. Vi har også en del bøg, som kan skoves, når de store arealer med hugstmoden rødgran er afdrevet, siger skovfogeden. Bjørn Krüger Veng gør det klart, at han arbejder med rødgran, sitka og douglas, når der genplantes på nålearealerne.
– Vi vil gerne have douglas med ind igen i blanding med rødgran eller sitka. På den måde får vi først rødgran og sitka klar til afdrift. Derefter har vi douglas tilbage på arealet som overstandere. Der har vi mulighed for at lave specialtræ i høj kvalitet, siger skovfogeden og tilføjer, at målet er at fastholde fordelingen imellem løv og nål.
Ahorn med underskov af selvforynget bøg. Der er meget ahorn i god kvalitet i Vesterskoven, oplyser Bjørn Krüger Veng.
Mange biodiversitetstiltag
Der er store mængder dødt ved i skoven. Seneste optælling viser 17,3 kubikmeter dødt ved pr. hektar, siger Jørn Pohl Nielsen og tilføjer, at det ligger en del over gennemsnittet på 6,3 kubikmeter for danske skove og 11,5 kubikmeter pr. hektar for europæiske. Det døde ved er en vigtig forudsætning for udvikling af biodiversitet – og det har høj prioritet for ejerne.
Bjørn Krüger Veng hiver et papir frem fra sin taske.
– Her er den plan, jeg arbejder med lige nu. Planen indeholder en række mulige tiltag, som vil forbedre biodiversiteten i skoven, siger han.
– Hernede i den ene ende er der skel til en skov, som primært drives med udgangspunkt i at højne biodiversiteten, og skoven er artsrig. Her arbejder vi med at skabe en grøn korridor, som gør det attraktivt for sjældne sommerfugle og andre truede arter at finde vej ind i vores skov, fortæller han.
Direktør Jørn Pohl Nielsen kigger med. Han supplerer med et andet eksempel.
– Vi har også et projekt på tegnebrættet i et område, hvor jorden er lav. Her vil vi gerne åbne mere op. Det vil få et smukt gammelt egetræ frem i lyset. Vi kan få etableret et lysåbent vådområde, som er placeret tæt ved en sø. Søen er i forvejen rig på biodiversitet, siger han. De to fagfolk arbejder også med planer om skov-enge, græsning og en række andre tiltag.
– Vi tænker biodiversitet ind i alt det, vi gør herude. Men det sker på en måde, så vi ikke kolliderer med skovdriften, lyder det.
Skoven giver overskud
Det er vigtigt for familien Følsgaard at vise andre skovejere, at der kan produceres træ i et artsrigt miljø med fokus på biodiversitet – og at skovdriften stadig kan give et løbende overskud.
– Skoven er nu og skal også fremover være en produktionsskov. Den skal på ingen måde være et naturreservat. Det er slet ikke der, vi vil hen. Vi dyrker skoven forstligt, vi skover og sælger råtræ fra skoven bæredygtigt, og vil gerne være ’forgangsskov’ for alle de skovejere, der ikke selv har mulighed for forskning i det omfang, som vi har i Vesterskoven, siger Jørn Pohl Nielsen. Han oplyser, at skovdriften har givet overskud de seneste år.
Skovfoged Bjørn Krüger Veng arbejder tæt sammen med direktør Jørn Pohl Nielsen (t.h) om de nye biodiversitetstiltag, der skal udføres i skoven.
Skovens Jord-til-bord-koncept
Ambitionen er at drive skoven flersidigt og derigennem sikre høj produktion på en bæredygtig måde.
– Vi mener, at flersidig skovdrift er det mest bæredygtige, da det tilgodeser klima, skovdrift og biodiversitet, lyder det fra direktøren. Der er også planer om at sikre bedre sporbarhed af det råtræ, der sælges fra skoven.
– Det skal forstås på den måde, at vi gerne vil have mere sikkerhed for, at vores solgte råtræ rent faktisk kommer til at gøre en forskel for klimaet.
– Derfor vil vi udarbejde et koncept, hvor vi kan dokumentere, at vores råtræ bliver brugt til klimavenlige produkter. Du kan kalde det et jord-tilbord-koncept for råtræ. Det kommer vi til at arbejde mere med på længere sigt, siger direktør Jørn Pohl Nielsen.
Københavns Zoo kortlægger biodiversitet
Eksperter fra Københavns Zoo undersøger og kortlægger Vesterskovens biodiversitet. Formålet er at skabe et overblik og derfra dokumentere arternes udvikling i løbet af de kommende år.
Et lille insekt og familien Følsgaards lyst til at gøre en forskel på naturområdet har sat gang i et stort projekt i Vesterskoven ved Ringsted. Det forklarer direktør Jørn Pohl Nielsen.
Hvad er det nu, den hedder, Bjørn?
– Grøn pragttorbist-bille.
– Nå, ja. Det er den bille, som er en stor del af årsagen til hele projektet, siger Jørn Pohl Nielsen og kigger ud på skovbrynet, hvor de 565 hektar skov begynder. Han forklarer, at projektet med at gøre en forskel for naturen i første omgang handler om at kortlægge biodiversiteten i skoven – og her spiller Københavns Zoo en vigtig rolle.
– Det hele begyndte faktisk med, at Zoo lavede nogle kasser til os, som skulle støtte udbredelsen af billen grøn pragttorbist. Derfra tog det hele fart, og vi kom i gang med et stort samarbejde om kortlægning af biodiversiteten, siger Jørn Pohl Nielsen.
Kortlægger arter i skoven
Samarbejdet har været i gang i et års tid, og der er nu tilknyttet specialister fra zoo.
– Det er dygtige fagfolk, der er eksperter i dyr, planter og insekter. Faktisk har vi to eksperter fra Zoo, som er fast tilknyttet, siger Jørn Pohl Nielsen. Zoo-specialisterne beskæftiger sig i øjeblikket især med at optælle og registrere biodiversitet i skoven.
– Derudover har vi jævnligt besøg af Skovfoged Bjørn Krüger Veng arbejder tæt sammen med direktør Jørn Pohl Nielsen (t.h) om de nye biodiversitetstiltag, der skal udføres i skoven. deres øvrige fagfolk, som kommer herud med diverse måleinstrumenter. Der har blandt andet været opsat instrumenter, som automatisk tæller insekter i luften, siger direktøren.
En af de større søer i skoven. Søen vil blive renset op i løbet af den kommende tid, og arealet vil blive holdt lysåbent.
Rig på biodiversitet
De første målinger dokumenterer, at Vesterskoven er rig på biodiversitet.
– Målingerne viser, at vi har en meget artsrig skov. Fagfolkene peger på, at det blandt andet skyldes vores mange blandingsbevoksninger. Den type af bevoksninger er gavnlig for biodiversiteten, siger Jørn Pohl Nielsen.
– Ja, og samtidig betyder det, at der er ret høj træ-sundhed i skoven – også i gamle bevoksninger, supplerer skovfoged Bjørn Krüger Veng. De peger også på, at store mængder dødt ved i skoven skaber gode rammer for høj biodiversitet.
Produktion og biodiversitet
Skoven ejes af familien Følsgaard, somgerne vil vise, at skovdrift kan foregå bæredygtigt og med høj biodiversitet. Forhåbningen er, at samarbejdet med Zoo-eksperterne resulterer i videnskabelige data, der viser, at flersidig skovdrift kan udføres sammen med høj biodiversitet.
– Vi mener, at en artsrig produktionsskov vil være mere bæredygtig end en urørt skov. Det skal forstås sådan, at vi også kigger på andre faktorer end kun biodiversitet.
– Vi lægger også vægt på skoven som klimaredskab og som råtræ-leverandør. Du kan sige, at vi vil være gode til alt det, som skoven kan – ikke kun biodiversiteten, siger Jørn Pohl Nielsen.
Nye tiltag
De foreløbige registreringer har givet et grundigt overblik over skovens aktuelle tilstand.
– Vi har fået en baseline. Vi ved ret præcist, hvilke planter, dyr og svampe, vi har herude netop nu, siger direktøren. Det er nu planen at følge biodiversitetens udvikling i de kommende år.
– Vi fortsætter med vores forstlige tilgang til skovdriften, og vi fortsætter med at lave nye tiltag til gavn for biodiversiteten. Det kan for eksempel være at afgræsse et område i skoven for at komme ahorn-opvækst til livs. Det kan være at ridse i jorden for at få en frøpulje til at spire og meget andet. Alt sammen små tiltag, som ikke kolliderer med driften, siger han.
Der er meget dødt ved i skoven. Gennemsnitligt er der 17,3 kubikmeter pr. hektar.
Samarbejdet fortsætter
Zoo-specialisterne fortsætter registreringerne i de kommende år.
– Det bliver utroligt spændende at følge registreringerne. Min egen forventning er, at vi kan begynde at se effekt af vores tiltag i løbet af fire til seks år. Det er naturligt, at der går noget tid, inden tiltagene får konkret effekt på skovens biodiversitet, siger Jørn Pohl Nielsen.
Der er ikke aftalt et endeligt sluttidspunkt for samarbejdet imellem Vesterskoven og Københavns Zoo. Han tilføjer, at man dog er meget bekymret over den praksis, som for nyligt er fremgået af medierne vedrørende fredning af private skove på grund af fund af særlige planter, insekter og dyr, da forskningen i Vesterskoven jo netop forsøger at kortlægge særlige hensyn. Det vil nu pludselig kunne lukke fremtidig produktion.
– Hvis det bliver almindelig praksis, vil vi være nødt til at lukke for forskningssamarbejdet, siger direktør Jørn Pohl Nielsen.
|
