Kun en tosse kan finde på at købe det gods
Sigrid Søgaard Mortensen købte Rodvigsballe i 1979. Dengang var hovedbygningen nærmest en ruin, og der måtte hårde forhandlinger til, inden skødet blev underskrevet.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Det var lidt af en tilfældighed, at Sigrid Søgaard blev ejer af Rodvigsballe ved Brædstrup. I slutningen af 1970’erne boede hun i hus i Silkeborg med sin daværende samlever. Parret var interesseret i at flytte ud på en skovejendom.
– Min mor havde set, at Rodvigsballe var sat til salg. Så vi kørte ned og kiggede på det, fortæller hun. Efter rundvisningen var Sigrid interesseret, og hun fik en skovrider til at vurdere skoven.
– Jeg gav også et bud på Rodvigsballe, men jeg var ikke populær hos ejendomsmægleren. Han sagde, at jeg var uartig, fortæller Sigrid.
– Nå, svarede jeg. Men det er det, som mine penge rækker til. Det må jeg jo acceptere. Det sagde jeg til ham i telefonen, husker hun.
Handlen kom i hus
Hen over sommeren 1979 var der ingen kommunikation, men 28. august ringede mægleren igen.
– Nu ville han alligevel gerne handle med mig. Men jeg fortalte ham, at jeg ikke ville give mig på prisen.
– Jo, du skal lige løfte dit bud med 50.000 kroner. Sagde han. Det var jeg ikke meget for, men vi måtte jo finde hinanden, husker Sigrid. Parterne nåede til enighed, og handlen blev en realitet. Ejendomsmægleren havde fået over 50 henvendelser. Alligevel blev det Sigrid, som købte Rodvigsballe.
– Mægleren sagde, at mit bud ikke var det største, men det bedste. De ville handle med mig, fordi jeg havde en bankgaranti bag mig, husker hun. Bagefter var reaktionerne noget blandede.
– Ja, en af naboerne sagde til mig, at det kun er en tosse, der kan finde på at købe Rodvigsballe. De har altid været noget direkte, siger Sigrid Søgaard og griner.
Stort renoveringsprojekt
De første år brugte Sigrid og hendes samlever på at gøre det beboeligt. Huset trængte i høj grad til renovering.
– Det hele var groet til. Det var kun en hestevogn, der kunne køre herop. Der var ingen udenomsarealer eller græsplæne. Taget var utæt, og det regnede ned i hovedbygningen. Så det krævede en stor indsats at få gjort stedet beboeligt, fortæller Sigrid Søgaard. Efter få år på Rodvigsballe blev Sigrid og hendes daværende samlever enige om at gå hver til sit. Senere finder Sigrid sammen med sin nye mand Torben, som flytter ind på Rodvigsballe.
Kvinde i skovbruget
Sigrid har altid stået for det praktiske arbejde med skoven på Rodvigsballe. Hun fortæller, at det til tider har krævet et par dybe vejrtrækninger at være en af de få kvinder i skovbruget – og hun har oplevet lidt af hvert.
– Jo, for når telefonen ringede på Rodvigsballe i 1980’erne, så ville de jo altid snakke med ’æ mand’.
– Så svarede jeg, at hvis det handlede om skov og træ, blev de nødt til at snakke med mig. Men tænk – det var der nogle, der ikke accepterede i 1980’erne, siger hun. Torben og Sigrid havde mange gode år sammen på Rodvigsballe, men desværre døde Torben af kræft i 2003. Siden dengang har Sigrid Søgaard Mortensen boet alene i hovedbygningen. Hun klarer fortsat de allerfleste opgaver selv.
