Tekst og foto: Jens Mathiasen

Væltede askekæmper, ruiner af gamle bøge og masser af dødt ved i skovbunden. Rørdam Skov ved Åbenrå skiller sig ud fra de fleste andre løvskove i det sønderjyske område.

– Skoven drives meget ekstensivt. Vores absolutte førsteprioritet er at forbedre naturindhold og biodiversitet i skoven, siger Jesper Tofft, imens han går ind i skoven og hen til et af de mange vådområder, som skoven også er rig på.

– Vi sørger for, at der ikke er væltede træer på skovvejene, men ellers fjerner vi aldrig væltede træer. De får lov tilat blive liggende i skovbunden. Vi oprenser heller ikke drængrøfter, og eksempelvis lader vi vores gamle rødgranbevoksning blive stående til henfald, forklarer Jesper Tofft, som er bestyrelsesformand i selskabet, der ejer skoven. Han oplyser, at der er gravet nye søer og vådområder og sat en række andre tiltag i gang de senere år. Alt sammen for at sikre, at skoven bliver rig på biodiversitet.

Der er etableret mange søer og vandhuller, som skaber flere habitater.

Tynder mellem-aldrende bøge

Selvom biodiversiteten har førsteprioritet, bliver der alligevel udført forskellige plejeindgreb i skoven.

– Vi arbejder tæt sammen med Skovdyrkerne, og vi har lige fået tyndet en bøgebevoksning. Når vi tynder her i skoven, griber vi det lidt anderledes an, siger Jesper Tofft. Han forklarer, at der bliver tyndet ud i bøgebevoksningens mellem-etage.

– Vi tynder ud i de 30- til 60-årige bøge – altså de mellem-aldrende. Det gør vi af forstlige hensyn, men også for at skabe mere lys i skovbunden og for at forbedre muligheden for en tidlig selvforyngelse. Vi tynder også løbende i yngre bevoksninger af eg, bøg og douglasgran, forklarer Jesper Tofft. Overetagen med gamle bøge bliver der ikke rørt ved.

– Vi vil gerne have en større andel af store gamle træer i skoven. Vi har som mål at øge antallet af gamle træer over 120 år. Derfor piller vi ikke ved de store gamle bøge i bevoksningerne, forklarer han. Gammel rødgranbevoksning Længere inde i Rørdam Skov står 1,2 hektar rødgran på høj, veldrænet jord. Bevoksningen er gammel. Den blev etableret i 1939. Ud fra et forstligt synspunkt er bevoksningen overmoden. Selvom bevoksningen indeholder mange hugstklare kubikmeter, vil den ikke blive ikke skovet, forsikrer bestyrelsesformanden.

– Nej, den skal stå så længe, som den kan og siden falde sammen. Vi vil gerne se, hvor gamle og hvor store rødgraner i virkeligheden kan blive her på god sønderjysk jord, siger Jesper Toft.

En af de markante nålebevoksninger. Bevoksningen er på cirka 1,2 hektar rødgran, og den er plantet i 1939. Den blev tyndet let for et par år siden, men den vil ikke blive afdrevet. Den skal blive stående til henfald.

Skovfoged Kenni Lunding Mikkelsen fra Skovdyrkerne Syd arbejder sammen med Jesper Tofft om forvaltningen af skoven. Han forklarer, at bevoksningen blev tyndet for et par år siden.

– Vi tyndede den ganske let i 2020. Jeg tør ikke tynde yderligere, for så vil den blive for åben og eksponeret for stormfald, lyder det fra skovfogeden. Ifølge Kenni Lunding Mikkelsen vil der over tid vælte enkelte træer i bevoksningen. Derved skabes stormfaldshuller, som vil brede sig længere og længere ind i bevoksningen.

– Rødgran har mange arter tilknyttet og er nærmest hjemmehørende. Derfor kommer bevoksningens sammenbrud til at få god effekt for biodiversiteten herude, siger Kenni Lunding Mikkelsen.

Store planter

Indtil for 20 år siden blev Rørdam Skov drevet helt konventionelt – og dengang var der betydeligt mere nål i skoven end i dag. I dag er langt størstedelen løvskov. Den nuværende ejer har gradvist ønsket at reducere arealerne med nåleskov.

– Når vi skover nålebevoksninger, planter vi typisk løv i stedet – eller arealet bliver holdt lysåbent, siger Kenni Lunding Mikkelsen. Jesper Tofft nævner et eksempel.

– For eksempel har vi afdrevet et nåleareal for et par år siden, hvor vi har indplantet store planter på stor afstand – såkaldte heistere, siger han og tilføjer, at resten af arealet skal blive til skov ved selvsåning fra nabotræer.

– Vi har valgt at bruge heistere for at få mere lys ned på afdrevne areal og for at skabe stor artsdiversitet. Ideen er, at de første træer skal komme op og blive frøtræer på længere sigt, siger Jesper Tofft. Han fortæller, at der blandt andet er plantet avnbøg, spidsløn, taks, fuglekirsebær, lind og flere andre. Inspirationen til at plante taks er fundet hos det slesvig holstenske statsskovbrug. Her beskrives taks som oprindeligt hjemmehørende, men uddød- Derfor vælger vi nu at genindføre arten i området, siger bestyrelsesformanden.

For få år siden blev der skovet en nålebevoksning i skoven. Efterfølgende er der plantet store planter – såkaldte heistere, på stor afstand. Der er blandt andet plantet taks, spidsløn, avnbøg med flere. Målet er at få større artsdiversitet i skoven.

Fordele og ulemper

Kenni Lunding Mikkelsen gør det klart, at der både er fordele og ulemper ved at plante heistere.

– Store planter kan være svære at få i gang. De første år er de ret sårbare over tørke og ukrudt. Her i Rørdam Skov har vi oplevet, at ukrudtet har været massivt. Vi kommer givetvis til at fjerne ukrudt i de kommende par sæsoner, inden planterne for alvor er i gang, lyder det.

Omvendt – når det lykkes, får man hurtigt nogle store planter, der når over bidhøjde for vildtet, fortsætter skovfogeden.

Stor artsvariation

Generelt er det et mål at få flest mulige hjemmehørende træarter og buske repræsenteret i Rørdam skov.

– På nogle mere sandede og lysåbne arealer sår buskarten tørst sig selv sammen med birk. Tørst fungerer som et vigtigt habitat for sommerfuglene skovblåfugl og citron-sommerfugl, siger Jesper Tofft. Det er ikke et krav, at der skabes positiv driftsøkonomi i skovforvaltningen.

– Vi får jo indtægter ind fra vores udtyndinger. Det giver blandt andet junkertræ, flis og nogle små kævler. De penge fører vi tilbage til skoven og bruger dempå at etablere vådområder ogandre tiltag til gavn for biodiversiteten, herunder reparation af skovveje, siger bestyrelsesformand Jesper Tofft. Han oplyser, at der tydeligvis er effekt af arbejdet i skoven.

– Allerede nu ser vi, hvordan artsvariationen bliver større og større i takt med, at vi skaber flere og flere habitater for arterne. Det bliver meget spændende at følge udviklingen af biodiversitet i de kommende år, når vores mange tiltag har fået flere år til at virke, lyder det fra Jesper Tofft. Han nævner, at der for eksempel er registreret 10 arter af flagermus i området, hvilket er mange sammenlignet med andre områder. Rørdam og de andre skovparter i selskabet er erhvervet af den nyligt afdøde ejer Markus Jebsen og hans far over en lang årrække. De nyeste arealer er skovrejsning på landbrugsjord, som blev plantet i 2018. Markus Jebsen døde desværre i 2021 i en ulykke. Det er nu hans familie, som ejer skoven igennem selskabet Tanganyka A/S.

Om skoven
Rørdam, Agsø og Rønhøj med flere små arealer udgør i alt 227 hektar inklusive afgræsningsarealer
Ligger ved Åbenrå i Sønderjylland.
Primært løvskov og mindre nålebevoksninger. Der er også store afgræsningsarealer og åbne arealer.
Ejes af selskabet Tanganyka A/S. Udover skoven ejer selskabet også 14 lejemål.
Selskabet var indtil 2021 ejet af Markus Jebsen, som desværre døde i 2021 i en trafikulykke, 58 år gammel. Efterfølgende har hans familie med tre børn overtaget ejerskabet af selskabet. Familien er udlandsdanskere bosat i Hong Kong.
Markus Jebsen var frem til sin død passioneret omkring arbejdet med naturbeskyttelse. Han støttede blandt andet flere naturprojekter i det sønderjyske område.
I dag ejer Jebsen-familien også store naturreservater i Sydafrika og i Australien.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #86

Læs andre artikler inden for Biodiversitet