Tekst og foto: Jens Mathiasen

Sitka, douglas og så en sitka igen. Plantemaskinen ruller afsted, og tre erfarne folk skubber nåletræer i jorden. Det er april, og det blæser en pelikan. Sandkorn fyger hen over de reolpløjede marker i det, der skal blive til Kjærballe Plantage vest for Brande. Det ligner opstarten på et almindeligt skovrejsningsprojekt i Vestjylland. Men det her er større. Meget større, faktisk.

– Vi vil rejse skov på omkring 10.000 hektar. I dag er premieredag, og vi kommer til at fortsætte projektet flere år frem i tiden, siger Peter Vind Larsen, da Skovdyrkeren møder ham i marken. Peter Vind Larsen er ansat i Legofamiliens investeringsselskab Kirkbi og ansvarlig for det enorme skovrejsningsprojekt. Der blev plantet 50 hektar skov i første etape ved Kjærballe Plantage.

– Vi planter primært for klimaeffekten, men vi vil også sikre en god balance imellem produktion og biodiversitet, siger Peter Vind Larsen, projektleder ved Kirkbi.

To milliarder til projektet

Skovrejsningen er en del af det ambitiøse projekt Evergreen. Her har Kirkbi afsat op til to milliarder til at rejse skov på 10.000 hektar. Det svarer nogenlunde til hele Amager. Ifølge Peter Vind Larsen vil man opkøbe ringe landbrugsjord rundt om i Danmark og tilplante jorden med skov.

– Formålet er at lave en investering, der ud over et økonomisk afkast også har en positiv klimaeffekt. Klimaeffekten får vi på kort sigt ved at træerne lagrer CO2 fra atmosfæren – og på lang sigt ved at producere det træ, som vi behøver for at komme i mål med den grønne omstilling, siger han.

– Men udover klimaeffekterne, så har vi i Kirkbi også øje for de gavnlige effekter, som de nye skove vil få for biodiversitet og natur, lyder det fra Peter Vind Larsen.

CO2-optimeret skovrejsning

Plantningen af første etape i Kjærballe Plantage sker i samarbejde med Skovdyrkerne Vestjylland. Her har skovrider Michael Sheedy Gehlert og skovfoged Anders Brøgger Jensen sammensat en skov, hvor der er fokus på højt optag af CO2 og produktion af kvalitetstræ. Der er især plantet douglas, grandis, sitka, skovfyr, og lærk.

– Kirkbi lægger specielt vægt på klimaeffekten. Høj tilvækst og højt CO2-optag hænger sammen. Derfor har vi valgt hurtigvoksende nåletræarter. Udover højt CO2-optag vil en skov med de arter også forholdsvist hurtigt producere råtræ, som kan bruges til at substituere klimatunge byggematerialer, siger Michael Sheedy Gehlert. Et andet vigtigt virkemiddel er at sikre høj arealudnyttelse.

– Vi har anlagt et minimum af veje i skoven. De fremtidige spor er plantet til med hurtigvoksende lærk – netop for at optimere tilvæksten på arealet. Det er store arealer – og vi skal udnytte stordriftsfordele, men uden at gå på kompromis med en robust skovopbygning, siger skovrider Michael Sheedy Gehlert.

– Høj tilvækst og højt CO2-optag hænger sammen. Derfor har vi valgt hurtigvoksende nåletræarter, som blandt andet douglas, grandis og sitka, siger Michael Sheedy Gehlert, skovrider ved Skovdyrkerne Vestjylland.

Balance imellem produktion og biodiversitet

Rundt om skoven er der etableret løvtræsbælter med blandt andet eg, lind, kirsebær og flere buskarter. Bælterne skal sikre stabilitet i den nye skov. På lave områder er der plantet rødel og birk. Ifølge Peter Vind Larsen fra Kirkbi er det vigtigt, at der er god balance imellem produktion og biodiversitet.

– Vi planter primært en produktionsskov her i Kjærballe Plantage. Men det bliver en skov, hvor der også bliver god plads til biodiversiteten og naturen generelt. Vi skal ramme en god balance imellem produktion og de øvrige hensyn, fastslår han.

Skovrejsning i to etaper

Ud på eftermiddagen lakker premieredagen mod enden. Traktoren er parkeret, og planteholdet samler kræfter til næste plantedag. Fra Kirkbi er der tilfredshed med debuten.

– Det har været en rigtig god premieredag. Ved tretiden var der allerede kommet mange tusinde planter i jorden, så alt er gået efter planen. Vi glæder os over en god start på projektet, siger Peter Vind Larsen. Han forklarer man i år vil plante 50 hektar skov på Kjærballe plantage. Det er første etape.

– Til næste år kører endnu en etape af projektet, som bliver på omkring 100 hektar. Når de to etaper er plantet, er vi foreløbigt i mål med Kjærballe Plantage, siger Peter Vind Larsen.

– Men skulle der opstå mulighed for at tilkøbe naboarealer er vi også klar til at udvide plantagen, tilføjer han.

Skovrejsningen blev markeret med stenen med indskriften: År går – træer gror.

Skovrejsning markeret med mindesten

Skovdyrkerne har rejst en mindesten ved debuten på Kirkbis gigantiske skovrejsningsprojekt. Mindestenen er rejst for at skabe et varigt mindesmærke om skoven.

– Sådan en sten sætter man i Vestjylland, når man har gjort noget vigtigt. Projektet her er særdeles vigtigt. Skoven kommer til at suge CO2 ud af atmosfæren og vil bidrage med grønne byggematerialer til vores kommende generationer, sagde skovrider Michael Gehlert i forbindelse med markeringen. Mindestenen har indskriften: ’År går – træer gror’ – og stenen er udsmykket med Kirkbis logo.

– Ordene beskriver meget godt, at vi arbejder for uendeligheden her i projektet, og imens gror den nye skov, sagde han. Ved siden af stenen blev der også plantet et evighedstræ. En tre meter høj vinter-eg, som på samme måde skal markere starten på projektet. Skovrejsningsprojektet er en del af Kirkbis overordnede strategi om at tage ansvar for klimaaftryk og arbejde hen imod en mere bæredygtig fremtid.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #89

Læs andre artikler inden for For Kommunen