Dobbelt skiftedag i skoven
I begyndelsen af maj var der skiftedag i Margrethelund Plantage. Næste ejergeneration tager over. Samtidig er der også generationsskifte på skovfogedposten.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Skovejer Peter Morville og Holger Skydt har gået ruten mange gange før. Men denne gang er det specielt. Det er sidste tur – i dag er det skiftedag i Margrethelund Plantage. Både ejer og skovfoged giver tøjlerne videre.
– Tyve år. Det må være deromkring, siger skovfoged Holger Skydt.
– Ja, der er gået tyve år. Det var i begyndelsen af 00’erne, du startede med at arbejde herude, nikker Peter Morville. De to makkere går længere ind i skoven, imens de taler om store og små projekter i skoven igennem de seneste to årtier. Himlen er blå og majsolen glimter ned igennem store hugstklare sitkagranbevoksninger.
– Det er specielt. Det er det bare. Men det er dejligt at overlevere en smuk og sund skov med store mængder godt træ til den næste generation, siger skovfoged Holger Skydt.
På ejersiden overtager Peter Morvilles Søn Anders ansvaret for pasningen af plantagen. På skovfogedsiden overtager Simon Kortnum Fabricius fra Holger Skydt.
Familieskov siden 1853
Margrethelund Plantage ved Viborg er på 115 hektar. Den har været i familiens eje i over 170 år. Ejerskabet går tilbage til 1853. Dengang købte Peter Morvilles tipoldefar skoven. Det gjorde han sammen med syv andre fra Viborg-egnen. Peters tipoldefar hed Georg Morville, og han overtog senere hele ejerskabet. Georg Morville var gode venner og forretningspartner med Dalgas, der opdyrkede heden. Sammen stiftede de to Hedeselskabet. Her var Georg Morville med i bestyrelsen helt frem til sin død. Siden dengang har Margrethelund Plantage været ejet af familien Morville. Den er nu ejet af 12 direkte efterkommere. Skoven har haft en afgørende betydning for familiens historie.
– Jeg plejer at sige, at hvert hundrede år sker der store begivenheder i Margrethelund. Skoven blev købt i 1853. Jeg blev født i 1953 – og så må vi se, hvad der sker i 2053, nu hvor min søn Anders er en del af ejerkredsen, siger han og smiler til sønnen Anders, som også går med i skoven.
| 115 hektar, primært nåleskov med rødgran, sitkagran og grandis. |
| Skoven ligger vest for Viborg |
| Familieejet siden 1853, hvor Georg Morville køber den. |
| I dag ejes skoven af 12 efterkommere af Georg Morville. Georg Morville var venner og forretningspartner med Dalgas, der opdyrkede heden og store arealer rundt om Viborg. |
| Klippegrønt fra nobilisbevoksning på fire hektar |
| Jagten i skoven varetages af en af familierne i ejerkredsen. Alle ejere har mulighed for at deltage i en årlig jagt. |
Ideel jordtype til skovdyrkning
I 1853 var de 115 hektar mest egekrat, men det blev ryddet, og der blev plantet nål i løbet af de følgende år. I dag består plantagen primært af nålebevoksninger med sitka, rødgran og grandis. Der er også enkelte løvtræbevoksninger, ligesom der i rande og bryn er plantet løv for at stabilisere bevoksningerne. Nålebevoksningerne er sunde og finkvistede. Den gode kvalitet har både Holger Skydt og Peter Morville en stor aktie i efter tyves års samarbejde om skovdriften.
– Det er en glimrende bonitet herude til skovdyrkning. Jorden er god. Den er sandmuldet uden særlig mange sten. Når træerne er etableret, så går det stærkt. Vi har høj vækst og god sundhed, siger den erfarne skovfoged Holger Skydt.
Jorden er sandmuldet og optimal til skovdyrkning. På billedet står Simon Fabricius ved en grandis fra starten af 1980’erne. Til højre ses en del af de store 40-45-årige sitkagranarealer i plantagen.
Store nålebevoksninger
På vej igennem skoven går fagfolkene forbi hektar efter hektar af stort finkvistet rød- og sitkagran. 40-45-årige nålebevoksninger udgør en stor del af det samlede areal. Det skyldes 1981-stormen.
– Skoven blev hårdt ramt af stormfaldeti 1981. I årene derefter havde vi enorme udgifter til at få gentilplantet skoven – og regnskabet var blodrødt i en årrække. Men det betyder, at vi nu har store nålearealer, der snart er modne til afdrift, fortæller Peter Morville. Ejerne glæder sig over det arbejde som skovfogeden har udført – både i skoven og bag skrivebordet.
– Du har ikke gjort det helt ringe, siger Peter Morville med et glimt i øjet. – Der var jo røde tal i regnskabet, før du kom. Men du fik styr på driften. Skoven giver nu overskud hvert år. Samtidig har vi mange hugstklare bevoksninger på lager, fortsætter han. De kommende år bliver der nok at se til for den nye skovfoged.
– Det bliver først og fremmest vigtigt atfå lagt en god hugststrategi. Vi skal afvikle bevoksningerne på en fornuftig måde, sådan at der med tiden kommer en mere ensartet aldersklassefordeling. Derved kan vi opnå en relativ ensartet hugst siger skovfoged Simon Kortnum Fabricius, som fremover har ansvaret for skovdriften.
Nyplantninger og afdrifter
Der er løbende skovet bevoksninger igennem de senere år. Turen går blandt andet forbi en lysning i kanten af skoven, hvor der blev afdrevet cirka en hektar grandis sidste år. Arealet er nu gentilplantet med sitkagran. Skovfoged Simon Kortnum Fabricius bøjer sig ned og vipper en af de små nye sitkagran-planter til side, så rodhalsen blottes. Planten er fyldt med små brune mærker efter gnav fra snudebiller.
En nyplantet hektar sitkagran er ramt af gnav fra snudebiller. Der bliver nu sprøjtet imod billerne.
– Det overrasker mig. Billerne har allerede har sværmet, selvom vi ikke har haft 18 graders varme endnu i år. Vi skal sprøjte arealet hurtigst muligt. Gør vi det, er jeg ikke i tvivl om, at træerne nok skal overleve billeangrebet, siger skovfogeden. Sitkagran-planterne kom i jorden sidste efterår. Plantetallet er omkring 4000 planter pr. hektar. Det svarer til en planteafstand på 1,5 gange 1,5 meter. Forud for plantningen er der lavet en overfladisk grenknusning efterfulgt af rillepløjning, inden planterne blev håndplantet med spade. I hver anden række mangler hver anden plante. Her er der gjort plads til douglasplanter, sådan at arealet kommer til at bestå af 25 procent douglas.
– Vi vil ikke plante douglas i efteråret. De kommer i stedet i jorden nu her iforåret hvor jorden er blevet varm, siger Simon Kortnum Fabricius. Han forklarer, at det skyldes dårlige erfaringer med at plante douglas om efteråret.
– Vi har set, at douglasgran-planter kan stå og blive røde, og en del af planterne risikerer at gå ud, forklarer skovfogeden.
Nyplantning af sitkagran i efteråret 2022. Hver anden plante er udeladt i hver anden række. Her bliver der nu indplantet douglasgran, sådan at artssammensætningen bliver 75 procent sitkagran og 25 procent douglasgran.
Skovfolk og jurister
Pasningen af skoven er de seneste to årtier blevet klaret af Peter Morville sammen med skovfogeden.
– Ejerkredsen består af 12 direkte efterkommere efter min tipoldefar. Vi har lavet en aftale om, at jeg i samarbejde med skovfogeden varetager driften. En gang om året formidler jeg de beslutninger, vi har truffet til de øvrige ejere. Den model har fungeret fint for os, siger Peter Morville og tilføjer, at efter i dag vil det være hans søn Anders, der kommer til at tage beslutningerne. Ejermodellen er skruet sammen sådan, at de enkelte andele kan handles indbyrdes.
– Kravet er, at vi som ejere skal være i direkte familie. Vi kan godt opkøbe hinandens ejerandele. Derved undgår vi, at ejerskabet nødvendigvis bliver spredt ud på mange hænder som generationerne udvikler sig, siger Peter Morville Han forklarer, at der både er skovfolk og jurister imellem ejerne.
– Det er helt perfekt. Det handler om at have gode kræfter blandt ejerne, så vi kan trække på folk, uden at de skal have timeløn, siger Peter Morville og smiler.
Yngre kræfter tager over
Efter en times gennemgang i skoven lakker det mod enden. De parkerede biler dukker op i udkanten af plantagen. Snart har de to makkere diskuteret hugst, nyplantninger og ukrudtsbekæmpelse for sidste gang. Tilbage ved bilerne finder Peter Morville en kurv med chokolade og gode flasker. Han rækker den over til skovfoged Holger Skydt.
– Værsgo, Holger. Tak for 20 års fortrinligt samarbejde, siger han. Holger Skydt tager imod. Med kurven under armen kigger han ud over skoven.
– Det er altså et specielt øjeblik, det her. Jeg har altid nydt at være her og at arbejde sammen med dig, Peter. Du har vist mig stor tillid og frihed i arbejdet. Jeg mener også, at vi nu afleverer en velpasset skov i topform til den unge generation. Der er store mængder træ i høj kvalitet. Det glæder jeg mig over at aflevere, lyder det fra skovfoged Holger Skydt. Efter en lille pause fortsætter han.
– Jeg er også glad for, at skovdriften nu kommer over til gode unge hænder. Din søn Anders og skovfoged Simon Kortnum Fabricius er dygtige. De skal nok passe godt på skoven, lyder det fra Holger Skydt. Han forsikrer, at selvom han har sluppet tøjlerne officielt, så vil han fortsætte med at gå forbi skoven og følge med i det arbejde, som de unge fremover har ansvaret for.
