Skovene og klimaet
Ingen er forhåbentlig i tvivl om, at skovene har en afgørende betydning for det globale såvel som vores lokale klima. Udtryk som `verdens grønne lunger´ henviser til den produktion af ilt baseret på bl.a. optag af CO2 fra atmosfæren, som skovene leverer.
Skovene er med til at begrænse erosionen og mindske risikoen for oversvømmelser. De skaber læ, kan være med til at danne og sikre nedbør selv i meget tørre områder, og så huser de globalt og lokalt en helt ufattelig biologisk mangfoldighed.
Glem heller ikke at rigtig mange værdifulde og kommercielt interessante produkter kan hentes i skoven baseret på en bæredygtig drift. Skovene er en helt enestående fornyelig ressource.
Men vidste du også at…
• 15-20% af verdens CO2-udslip stammer fra skovrydning – primært i troperne.
• En dansk skov har ophobet i gennemsnit ca. 200 ton CO2 pr. hektar.
• 1 m3 stående vedmasse, som vi måler den i skovene, stort set er det, der svarer til bindingen af ét ton CO2.
• At den mængde CO2, som er bundet i verdens skove – inkl. det som er bundet i jorden – svarer til den mængde CO2, der findes i hele atmosfæren
• Tilladelse til udledningen af et ton CO2 for tiden har en markedsværdi for en kvotebelagt virksomhed i EU på ca. 10 €. Før den økonomiske krise, da produktionen var på sit højeste i den vestlige verden, handledes udledningstilladelser til over 25 € pr. ton
• Den danske stat ”konfiskerer” den CO2-binding der stammer fra privat skovrejsning. Den indregnes i vores nationale CO2-regnskab og medvirker til, at vi kan leve op til vores reduktionsforpligtelser.
• I New Zeeland er det muligt at sælge CO2-binding fra privat skovrejsning bl.a. til staten.
Biomasse – klimarigtig energi
Klimakommissionen anbefaler, at vi i Danmark i en overgangsperiode lægger op til et betydeligt højere forbrug af biomasse, herunder flis fra skove og andre naturarealer. Der er stadig et stort uudnyttet potentiale, og når biomasse erstatter fossile brændsler mindskes CO2-belastningen. Omstillingen til biomasse synes at have stor bevågenhed i den nye regering.
Dansk biomasse kan dog ikke løse hele problemet med at skabe det ”CO2-neutrale” Danmark her og nu. Der er simpelthen ikke nok. Men det vi kan producere forsvarligt og bæredygtigt, kan og bør frem til markederne og have en permanent plads i vores energiforsyning og skovenes løbende produktion. Import i en overgangsperiode synes oplagt, og det lægges der også i høj grad op til fra energiselskabernes side. Men hvis vi baserer vores energiproduktion på import i stor stil, bliver vi lige så afhængige af leverandør landene, som mange i dag er af de lande der eksporterer olie, kul og gas. Vi skal altså have øget den danske energiproduktion.
Skovrejsning, flis og CO2-binding
Hvordan får vi bundet mere CO2 i de danske skove og samtidig øget produktionen af biomasse til energiformål? Mere skovrejsning synes at være en god løsning på den problemstilling. Det er samtidig helt i tråd med skiftende regeringers ønske om at nå en skovprocent i Danmark på over 20.
• Undersøgelser har vist, at skovrejsning er et meget effektivt middel til hurtigt og relativt billigt at mindske CO2-udslippet gennem binding af atmosfærens CO2.
• Det går langsomt – alt for langsomt med den private skovrejsning i Danmark, selv om etablerings tilskuddene for så vidt er ganske gode.
• Men det tager op mod 20 år, før de første indtægter fra en skovrejsning begynder at flyde. Da der blev givet en 20-årig indkomstkompensation i forbindelse med privat skovrejsning, steg aktiviteten væsentligt.
• Så hvorfor ikke betale lodsejerne for deres CO2-binding indtil et niveau på f.eks. 200 ton/m3 pr. ha er nået, og derefter, som i almindeligt skovbrug, begynde med at høste den yderligere årlige tilvækst til bl.a. flis til energiproduktion.
• Brug af højproduktive træarter, som en række af nåletræerne og måske forædlede poppelkloner, kunne præmieres og dermed øge energiproduktionen og sikre en endnu hurtigere CO2-binding.
Skovene kan og skal i høj grad bidrage til sikring og forbedring af vores klima og kan også gøre det uden, det behøver koste økonomisk vækst og udvikling – tværtimod.
By: Karsten Raae
