God effekt af kemifri billebekæmpelse
De første erfaringer med coatede nåleplanter er positive. Belægningen reducerer billeangreb markant, viser gennemgang af flere behandlede kulturer.
Skovfoged Søren Børsting sætter sig ved et lille lærketræ fra sidste sæson.
Han vipper det til siden og kigger efter gnavemærker fra snudebiller.
– Der er ikke meget at komme efter på denne her. Træet ser godt ud, og der er kun få bidmærker, siger Søren Børsting.
Træet er en del af en kultur fra 2023, som er plantet hos skovejerne Michael Staggemaier og Gritt Gjellerod, Silkeborg.
Kulturen består af lærk, douglas, sitka, og rødgran. Alle arter undtagen douglas er behandlet med woodcoat-belægning, som netop skal forhindre snudebiller i at gnave i træernes rodhals.
– Ud fra hvad jeg kan se i kulturerne i dag, så er der en god effekt af woodcoat-belægningen. Min vurdering er, at kun omkring 1-2 procent af planterne her i kulturen er døde af billegnav, siger skovfoged Søren Børsting.
Bider ikke i belægningen
Selvom belægningen beskytter planterne, så er billerne tilsyneladende ikke villige til at droppe deres måltid – i hvert fald ikke uden videre.
– Nogle af de behandlede træer har spredte bidmærker længere oppe på stammen ovenover belægningen. Men bidmærkerne er ikke kritiske for træets overlevelse. Det farlige er, når billerne bider hele vejen rundt i træernes rodhals. Så dør træet, siger Søren Børsting.
Her ses gnavemærkerne efter billerne på en ubehandlet plante.
Længere fremme i bevoksningen hiver han en død ubehandlet douglasgran op af jorden.
– Her kan vi netop se, at billerne har gennemgnavet barken i rodhalsen. Det har slået planten ihjel. Faktisk kan jeg tælle imellem 50 og 100 bidmærker i den her douglas, siger han.
Skovfogeden går over i en nabokultur, som også blev etableret i foråret 2023. Her blev 2,5 hektar skovet og gentilplantet. Kulturen er ubehandlet, og der har ikke været sprøjtet for snudebiller.
– Det er tydeligt, at kulturen her er langt hårdere ramt af billeangreb. Omkring 30-40 procent af planterne er døde. Hovedparten af de døde træer skyldes billeangreb, siger Søren Børsting.
Kan spare penge og kemi
Søren Børsting fik de første erfaringer med woodcoat-planter i sæson 2023, hvor han plantede nogle få tusinde planter hos skovdyrkermedlemmer. Det er de kulturer, han nu kontrollerer for billeangreb.
Woodcoat er en belægning, som sprøjtes på planternes rodhals i planteskolen. Belægningen består af meget fint sand og et ufarligt bindemiddel. Behandlingen skal forhindre snudebiller i at gnave i træernes rodhals.
Søren Børsting fremhæver flere fordele ved behandlingen.
Søren Børsting fik de første erfaringer med woodcoat-planter i sæson 2023. Erfaringerne efter første sæson ser lovende ud.
– Først og fremmest slipper ejere og vi skovfogeder for konstant at holde øje med angreb. Altså den der konstante bekymring for, om man nu får sprøjtet i tide, siger han.
Derudover er det økonomiske regnestykke også positivt.
Han oplyser, at woodcoat-behandlede planter koster 1,45 kroner ekstra pr. plante og belægningen holder to-tre år.
– Til sammenligning vil den absolut billigste billespøjtning koste omkring 80 øre pr. plante – ofte betydeligt mere. I mange tilfælde skal der sprøjtes to-tre gange for at holde billerne væk fra træerne. I langt de fleste tilfælde, vil det altså være billigere at vælge coatede planter fremfor for at sprøjte, siger skovfogeden.
– Men den enkelte skovejer skal gøre op med sig selv, hvor stor risikoen for angreb er. Hvis der skal sprøjtes to gange i løbet af de første par sæsoner, så er sprøjtningen dyrest, siger han.
For skovejerne Michael Staggemeier og Gritt Gjellerod var valget nemt.
– Vi driver vores ejendom økologisk, og vi vil gerne undgå at sprøjte. Så vi er glade for, at vi kunne benytte coatede planter, siger Gritt Gjellerod.
Skal plantes korrekt
Søren Børsting fortsætter sin gennemgang af woodcoat-planter i en skov syd for Silkeborg. Skoven er ejet af Jan og Kirsten Hjort.
Her blev der sidste år plantet en halv hektar sitkagran efter en renafdrift.
– Træerne blev plantet med spade uden nogen forudgående jordbehandling. Vi ramte samtidig ind i den tørre forsommer – så træerne har været meget pressede og dermed meget modtagelige for billeangreb, siger han.
Til trods for den barske opstart, står der nu en fornuftig kultur på anden sæson.
– Når jeg tæller op, herude så er det omkring 85-90 procent af træerne som overlever og springer ud nu.
– Hvis denne kultur var plantet ubehandlet, så ville jeg næsten garantere for, at langt størstedelen af træerne var gået til som følge af billeangreb, lyder det fra Søren Børsting.
Skovfogeden hiver en død sitkagran op ad jorden og nærstuderer den. Træet er coatet, men det har været plantet meget øverligt.
– Det er netop en af de fejl, vi skal undgå. Den øverlige plantehøjde blotter noget af den ubehandlede rodhals. På den måde har billerne kunnet gnave på rodhalsen lige under belægningen, siger han.
– Planterne skal godt i jorden – minimum i samme dybde som i planteskolen. På den måde sikrer vi, at billerne ikke kan gnave under belægningen, siger han.
Snudebillerne kan gøde stor skade i kulturer. Her har den coatede plante været plantet for øverligt. Billerne har kunnet gnave under belægningen, hvor rodhalsen er blevet blottet.
Kræver mere planlægning
Søren Børsting er begejstret for resultaterne med woodcoat som et kemifrit produkt til beskyttelse imod snudebiller.
Men for skovejere og skovfogeder vil det kræve mere planlægning at benytte coatede planter.
– Det er nødvendigt med planlægning, da det er en ekstra arbejdsgang, som skal udføres i planteskolen. Derfor skal vi bestille planterne i god tid. Det vil typisk være omkring september i efteråret før plantesæsonen.
-Men er vi ude i så god tid, så vil skovejerne kunne vælge stort set frit imellem samtlige arter og provenienser, siger Søren Børsting.
Belægningen består af sand og bindemiddel. Belægningen bevarer effekten i 2-3 sæsoner.
Kan blive standard
Søren Børsting oplever positive tilbagemeldinger fra medlemmer, som har benyttet coatede planter.
Han anbefaler gerne behandlingen til skovdyrkermedlemmer.
– Med de resultater, som jeg visuelt kan se i kulturerne efter et år, så er der en markant effekt. Det er en kemifri løsning til en fornuftig pris, der kan konkurrere med sprøjtningerne, siger han.
Faktisk tror han, at woodcoatede planter kan blive et standardprodukt i Danmark i løbet af de kommende år.
– Woodcoat er allerede meget udbredt i Sverige. Min vurdering er, at coatede planter vil blive langt mere udbredte i Danmark i de kommende år, siger han.
Er du interesseret i mere information om coatede planter, så kontakt din skovfoged ved Skovdyrkerne.
Snudebiller kan gøre stor skade
Snudebiller er en skadevolder i nyplantede nålekulturer. Billerne kan ganske hurtigt forvolde meget betydelige skader.
Snudebillerne gnaver i planternes bark – typisk ved rodhalsen og dermed ringes planten, og den dør eller svækkes.
Skader
Snudebillerne bliver aktive ved 8-9 graders varme og kan flyve ved cirka 16 graders varme.
Aktivitetsniveauet for billerne og deres gnav på plan- terne afhænger meget af temperaturen. De er mere end fire gange så aktive ved 25 graders varme som ved 10 graders varme.
Skaderne i kulturerne ses fra den første sommer efter skovning af den gamle bevoksning og kan tiltage de ef- terfølgende år indtil arealet bliver uinteressant for snu- debillerne. Det er typisk efter to-tre sæsoner.
Sprøjtning
Udover at anvende coatede planter, kan snudebiller be- kæmpes med insekticidet Axiendo 2,5 WG. Det påføres ved rodhalssprøjtning. Midlet er kun godkendt til profes- sionelt brug og udbringes med rygsprøjte. Det er god- kendt indtil sommer i år. Derefter skal midlet revurderes.
Det må forventes en behandling ikke kan vare en hel sæson, hvis der er tale om større angreb af snudebiller. Særligt udsatte kulturer hvor der er kendte problemer med snudebiller i nabokulturer kræver ekstra opmærk- somhed.
Kontakt din skovfoged, hvis du ønsker rådgivning om coatede planter, eller hvis du ønsker at få sprøjtet for snudebiller.
