Fra frø til møbel
Der kan gå mere end 100 år fra bøgens bog spirer i skovbunden til man kan sætte sig i fx en Wegner model CH24 også kaldet Y-stolen fra 1949.
Om det var den skæbne, der oprindeligt var tiltænkt de bøge, der blev sået i 1894 hos foreningens formand Rudolf Iuel på Lundsgaard ved Kerteminde på Fyn, er ikke godt at vide. Men sådan ser det ud til at ende. Bøgene i afdeling 104a nåede skels år og alder i efteråret 2020. 128 vækstsæsoner blev det til for træerne, der på det tidspunkt havde nået en højde på 32 m. 420 m3 skulle der ifølge driftsplanen stå pr hektar.
I hele bevoksningens livsforløb er der blevet produceret i nærheden af 1280 m3 pr hektar. Tankevækkende er det, at omkring 1/3 af produktionen først høstes ved afdrift, hvilketi øvrigt er helt almindeligt for de fleste af vores skovtræarter, hvis bevoksningen er blevet passet og tyndet på traditionel vis. 4,3 ha. ud af bevoksningens samlede areal på 5,49 ha. blev skovet.
Anlæg og pasning
Men inden da skulle bøgebevoksningen gå så grueligt meget igennem. Olden (bog) blev sået i pløjede riller. De steder hvor spiringen var god blev planterne de efterfølgende år udtyndet med hakke. Hvor den var mangelfuld, blev der efterplantet.
Kulturen er siden blevet tyndet svagt hvert 4. til 5. år, som der er tradition for på Lundsgaard. Antallet af dårligt formede individer er møjsommeligt reduceret efter skovfogedens anvisning frem til ca. 100-årsalderen. Herefter har bevoksningen fået lov at stå frem til afdrift. Et godt marked for brænde har i den lange periode gjort dette muligt. Afsætning af tyndingstræ til flis er først noget der er blevet aktuel på Fyn inden for de sidste små 20 år. Den bedste del af træet fra de senere tyndinger er afsat til forskellige savværker.
Hovedskovningen
Bøgene havde nået en alder, hvor væksten var stagneret, og de første tegn på opløsning var begyndt at vise sig i bevoksningen bl.a. i form af døende træer. Disse er efterladt på arealet og vil kunne ses mange år endnu. De er overladt til naturligt henfald, til gavn for biodiversiteten og den samlede naturoplevelse ved en gåtur i Lundsgaards skove.
Over ½-delen af træet kunne aflægges som kævler, ca. 230 m3 pr ha., et rigtig flot resultat af de mange års omhyggelige pasning. Af toptræet blev der aflagt Håstruptræ (DTE), junckertræ, brænde til lokalt salg og flistoppe.
I dag ville man nok med en lidt mere aktiv tyndingshugst forsøge at forcere diameterudviklingen i unge bøgebevoksninger og dermed, på boniteter som Lundsgaards, prøve at skære 20-30 år af omdriftsalderen.
Arealet vil blive genkultiveret til efteråret 2021. Den høje og mest dyrkningssikre del arealet vil blive tilplantet med bøg med indslag af douglasgran. Den mere varierede og ukurante del af arealet vil blive tilplantet med eg.
