Selvforyngelse i bøg
Hvor bøgen ikke kommer af sig selv, kan den hjælpes på vej af jordbearbejdning. Det er en fordel, hvis bevoksningen ikke har været tyndet for nylig, så skovbunden er groet til i genstridigt ukrudt. Bøgens olden spirer bedst i mineraljord.
Tekst og foto: Karsten Raae
Når bogen er faldet skal den rigtigt i jorden. Den spirer dårligt i et lag af uomsatte blade, så den oprindelige jordbearbejdning til fjernelse af græs og andet ukrudt skal suppleres med endnu en til at dække frøene og bringe dem i kontakt med mineraljorden og beskytte dem mod at blive ædt af fugle og mus. Hvis der lysnens samtidig i de gamle bøge, kan jordbearbejdningen til dels foretages ved at trække bøgetoppene ud gennem bevoksningen til senere oparbejdning og flisning fremfor at skære brændet fra på stedet.
Forud for hugst og frødækning fjernes uønsket opvækst af hyldebuske, spredt dårligformet naturlig foryngelse mv.
Overlever bogen svampeangreb om vinteren, spirer den til foråret. Erfaringen viser, at der skal mange bog til for at sikre en foryngelse – op til flere hundrede per kvadratmeter. Normalt går langt de fleste nyspirede bøge til i kimbladsskimmel, bliver græsset ned af vildtet, gnavet af musene eller slået ihjel af forårstørke, inden de når knæhøjde.
De unge bøgeplanter skal have lys for at overleve.
På de bedste jorder er kravet til højtplantetal mindre end på de mellemgode og ringere boniteter, hvor der allerede den efterfølgende vinter bør lyshugges i den gamle bevoksning. Men husk det må ikke være så kraftigt, at der kommer græs.
Når foryngelsen har bidt sig fast efter 3-5 år kan egentlig afvikling af skærmen påbegyndes. Hold øje med de ungebøges topskud: Når de begynder at fladeud, mangler der lys.
