Skilte skal vejlede uden at skræmme
God skiltning i skovene er blevet ekstra nødvendigt, efter at corona-nedlukningen har fået danskerne ud i skovene i stort antal.
Tekst og fotos: Jens Mathiasen
I løbet af det seneste års tid har danskerne for alvor fået øjnene op for skovenes natur og herlighed. Corona-nedlukningen har betydet mange nye gæster i skovene.
Det har givet udfordringer for et stigende antal ejere, oplyser Dansk Skovforening.
– I Dansk Skovforening har vi udført en undersøgelse, hvor flere end halvdelen af skovejerne svarer, at de har oplevet stigende antal gæster, men også flere problemer på grund af de nye skovgæster, siger Tanja Blindbæk Olsen, der er afdelingsleder ved Dansk Skovforening.
Det er specielt skovejere i nærheden af de store byer, som har oplevet helt store rykind.
Flere ting har udfordret.
– Et af problemerne har været løse hunde i skoven. Folk ved det ofte ikke, eller de tænker ikke lige over, at de skal have hunden i snor.
– Derudover er det færdsel på veje og stier, som folk ikke altid overholder. Vi har også fået nogle ejer-henvendelser om, at publikum færdes i skovene før og efter solnedgang, siger Tanja Blindbæk Olsen og nævner også parkering.
– Nogle steder har gæsterne ikke kunnet finde egnede p-pladser. Så er familiebilen blevet parkeret, så den spærrer for skovvejen, siger hun.
Færdsel på stier og veje
Tanja Blindbæk Olsen slår fast, at der gælder klare færdselsregler for skovgæster i private skove.
– Der står i bekendtgørelsen, at skovgæster må færdes på ’veje og stier’, som i adgangsvejledningen defineres som ’permanente menneskeskabte færdselsbaner’. Eller sagt på en anden måde ’en af ejeren villet vej/sti’, lyder det.
– Det vil altså sige, at gæsterne ikke må gå på en dyreveksel eller på andre små passager, som ligner en sti, ligesom at ejeren kan nedlægge ulovligt etableredetrampestier. Det skal være veje eller stier, som ejeren har anlagt og har villet skal være en sti, fastslår Tanja Blindbæk Olsen.
Hun oplyser, at skovejerne kan udføre flere tiltag, hvis skovgæster ikke respekterer skovens adgangsregler.
– Hvis gæsterne eksempelvis går på en lille dyreveksel, må ejeren gerne lægge en kvasbunke eller lignende på stien for at signalere, at man ikke ønsker trafik på denne sti i skoven, lyder det.
Skiltning skal vejlede
Skiltning er også et muligt redskab til at vejlede og ændre publikums færdsel. Der er ret klare regler for skiltning. Man må ikke benytte skræmmeskiltning.
– Skræmmeskiltning er, hvis man skriver hårde budskaber. Det kan for eksempel være: ’Privat – adgang forbudt’. Sådanne hårde budskaber er ikke lovlige, siger hun.
– Derimod må man skrive vejledende budskaber som: ’Velkommen i skoven. Husk at holde hunden i snor’. Det budskab guider skovgæsterne, og det vil være helt lovligt, fortsætter Tanja Blindbæk Olsen.
Hun gør det klart, at i praksis er det en hårfin balance at formulere passende budskaber på skiltene. Der vil altid være nuancer.
– Generelt vil jeg opfordre til, at skovejere læser skiltevejledningen. Den kan findes på Miljøstyrelsens webside, siger hun.
Overvågning med video
Vildtkameraer og overvågning i skoven er tilladt, men der skal skiltes.
– Man må opstille kameraer og overvåge områder i skoven, hvor der ikke er offentlig adgang. Det vil sige udenfor stier og veje med publikumsadgang. Samtidig skal man skilte med, at man videoovervåger, siger Tanja Blindbæk Olsen.
Naturmedarbejder ved Herning Kommune – og tidligere skovdyrker-medarbejder – Katrine Bang Hauberg, har oplevet sager med skræmmeskiltning. Hun fortæller, at skovejerne ofte er bekymrede for at overtræde lovgivningen, når de sætter vildtkameraer op.
– Bekymringen får skovejerne til at bruge brede budskaber som for eksempel ’Videoovervågning’ ved indgangen til skoven. Men det virker afskrækkende for skovgæster. Det er skræmmeskiltning, som ikke er lovligt, fastslår hun.
Hun forklarer, at hun i samarbejde med en skiltemager har udviklet et bedre forslag til god skiltning, der informerer om vildtovervågning med kamera.
– I løbet af et par timer udviklede skiltemageren et mere imødekommende skilt, der samtidig sørger for, at folk holder sig til veje og stier. Der skal altså ikke altid såmeget til at ændre det signal, man sender med skiltene, siger Katrine Bang Hauberg.
Oplysning er vigtigt
Tanja Blindbæk fra Dansk Skovforening opfordrer til, at ejerne altid henvender sig i en god tone til gæsterne.
– Ofte ved folk ikke, at de ikke må gå, hvor de gør. Nogle folk reagerer meget hårdt, hvis de bliver hårdt tiltalt. Rådet herfra er, at man bruger et par minutter på at forklare, hvorfor reglerne er, som de er, siger hun.
Oplysning og viden er nemlig et effektivt værktøj til at ændre skovgæsters adfærd, lyder vurderingen.
– Når vi forklarer gæsterne, at man tramper vegetation ned udenfor stierne, og at løse hunde er en trussel for vildtet, forstår ni ud af ti gæster det udmærket og retter gerne ind. Det bedste, vi kan gøre, er at oplyse og forklare. Lykkes vi med det, så kommer accepten fra befolkningen også, siger Tanja Blindbæk Olsen.
Sådan er reglerne |
|
|
|
|
|
|
|
| Kilde: Dansk Skovforening og skiltevejledningen |
