Phytophthora – alvorlig plantesygdom på fremmarch
De opmærksomme har nok hørt om denne forholdsvis nye sygdom, som ser ud til at ramme bredt blandt vore løvtræer. Denne artikel opsummerer hvad vi indtil videre ved om Phytophthora, og forsøger at tage en pejling af hvor slemt det er, eller hvor slemt det kan blive.
Det er egentlig ikke meningen, at Skovdyrkeren i hvert andet nummer skal forsøge at skræmme livet af skovejere eller juletræsproducenter med en ny sygdom. Men realiteten er, at der faktisk ER kommet en række nye sygdomme og skadedyr i vor natur på det seneste. Det skyldes formodentlig ’globaliseringen’, hvor vi flytter rundt på planter, mennesker og varer som aldrig før.
Som skovejer kan man desværre ikke stille meget op mod Phytophthora. Men det er i det mindste rart at have et navn og en forklaring på de dårligdomme, man kan se derude.I værste fald kan Phytophthora ødelægge vore skove i et omfang, vi ikke har kendt til før. Erfaringerne fra udlandet er desværre ikke opmuntrende.
Hvad er Phytophthora?
Der er tale om en stor slægt med et utal af arter. En af de mere kendte herhjemme er kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Mange af arterne angriber træer og buske. Nogle arter har få værtsplanter, mens andre har rigtig mange, hvilket gør dem meget ødelæggende. Når arter fra andre verdensdele kommer til Europa kan det give store problemer, da vegetationen her ikke har nogen naturlig modstandskraft over for dem.
Man troede tidligere, at der var tale om svampe, men nyere forskning har vist, at der faktisk er tale om alger. De har været på jorden i mange millioner år, og plantevæksten rundt omkring på kloden har tilpasset sig til de lokale typer. Med globaliseringens rykken rundt på alting er billedet imidlertid ændret.
Der er tale om mikroskopiske organismer, som lever i jorden, hvor de trænger ind i rodspidserne og ”æder roden op”. Når der ikke er flere friske rødder, fortsætter de til det næste træ. Selve træets ved angribes ikke, men når træet er svækket på grund af rod-død, dukker sekundære svampe og skadedyr op.
Nye farlige arter kommer hertil ved import af plantemateriale. Herfra spredes smitten med vandet i jorden. De sidste par våde somre må formodes at have givet en del spredning, mens spredningen formodes at have været lav i dette års tørre sommer (interessant i relation til planerne om at ’få vandet tilbage i skovene’ ved at tilstoppe dræn og grøfter).
Den biologiske bulldozer – verden over
Phytophthora cinnamomi hørte oprindelig hjemme på Ny Guinea. Den blev overført til Australien, hvor den kaldes for den biologiske bulldozer, fordi den her har forårsaget nedvisning af tusindvis hektar af naturlige økosystemer.
Via planter og/eller jord er den nu overført til USA, hvor den generer juletræsdyrkningen, som det blev beskrevet i sidste nummer af Skovdyrkeren. Og til Europa, hvor den indtil videre har medført en katastrofe i de portugisiske skove af korkeg. I Frankrig angriber den også stilkeg. Arten er konstateret i Danmark, men klimaet her er heldigvis for koldt for den.
Men der er andre arter, der klarer sig fint. Blandt andet den meget ubehagelige Phytophthora plurivora, der angriber et bredt spektrum af løv- og nåletræer i Europa.
Situationen i Danmark
Mange steder i Danmark synes der at være noget galt med store flotte bøge og ahorn. En del mistrives, nogle er mere eller mindre toptørre, og enkelte er gået ud. Årsagen er højst sandsynligt Phytophthora plurivora eller andre nytilkomne arter.
Phytophthora er fundet på træer og buske i hele Danmark. Den blev konstateret i rødel i 1996. Senere er den konstateret i cypres, ask, bøg, eg, birk, hestekastanje og kvalkved. Men den vides at gå på hele rækken af løvtræer samt på de fleste af vore almindeligste nåletræer.
I foråret 2009 sendte undertegnede en forespørgsel rundt til vore folk vedrørende observationer af svigtende sundhed i rødel. Der kom indberetninger om problemer fra skovfogeder i Syd- og Vestjylland samt fra Vestsjælland. Men vi vidste endnu ikke, hvad årsagen var. Det ved vi formodentlig nu.
Hvordan opdages Phytophthora?
Angreb er ofte vanskelige at konstatere, da skaden sidder i rødderne. Træerne kan altså være angrebet uden at man kan se det. Det, man eventuelt kan se, er de afledede virkninger af, at træerne på grund af det ødelagte rodsystem ikke kan tage vand nok op.
De første symptomer er tynde trækroner med usædvanligt små og blege blade. Måske døde smågrene i toppen. Senere – når størstedelen af rodnettet er dødt – ses stor blomstring og frugtsætning, vanrisdannelse samt øgede angreb af sekundære insekter og svampe.
Sommetider ses karakteristiske sortbrune fugtige pletter(”tjærepletter”), oftest ved jordoverfladen, men også flere meter op ad stammen. Ved snit i barken her kan der ses en brunfarvning under barken.
Selv for den trænede plantepatolog kan Phytophthora være svær at isolere og bestemme. En fuld bestemmelse kræver avanceret laboratorieudstyr. Der findes dog et engelsk ’Pocket Diagnostic Kit’ til 100 kr., hvor man med simpel molekylær-teknik kan teste afskrab fra syge træer.
Det kræver dog øvelse at lave testen. Hvis den er positiv, har man helt sikkert sygdommen; en negativ test giver ikke fuld sikkerhed for fravær af sygdommen, da det kan skyldes, at prøven ikke er korrekt udtaget.
Hvad bør vi gøre på samfundsniveau?
Egentlig ved vi ikke sikkert, hvor bekymrede vi skal være. Er det noget, der mere eller mindre har været her altid? Er det noget, der går over igen? Eller er det nyt og bekymrende?
I 2009-12 etableredes under EU et forskernetværk og en arbejdsgruppe på området, hvor seniorrådgiver Iben M.Thomsen, Københavns Universitet og freelance plantepatolog Kirsten Thinggaard deltog.
Resultatet af den landsdækkende undersøgelse af Phytophthoras udbredelse, som blev igangsat i oktober 2012, forventes snart at foreligge. Den vil give et bedre grundlag for at vurdere, hvor udbredt problemerne er.
Men – der er også behov for at finde/forædle træarter og provenienser, der ikke er modtagelige for Phytophthora samt at finde tiltag, der kan mindske de negative effekter af sygdommen. Der er brug for opprioritering og tilførsel af ressourcer til dette arbejde, bl.a. til de forskningsinstitutioner, der arbejder med skovtræers sygdomme, først og fremmest Københavns Universitet.
Hvad kan du selv gøre?
Desværre ikke meget. Vigtigst er det, at indkøbte planter er fri for Phytophthora, dvs. kommer fra testede planteskoler, selv om det ikke giver fuld garanti. Man bør ikke selv indføre planter eller jord fra udlandet. De kloge er også enige om, at haveaffald ikke bør smides i skovene. Det bør køres på genbrugspladsen, komposteres på stedet eller brændes.
Det vigtigste er måske at holde skovene i ordentlig dræningstilstand ved oprensning af eksisterende grøfter. Det har også andre fordele.
Endelig har man her et nyt argument mod mountainbikere i skovene. Eftersom sygdommen smitter via jord og vand, kan cykling rundt i bevoksningerne bringe smitten ind udefra og herfra videre fra bevoksning til bevoksning. Det samme gælder egentlig også entreprenørmaskiner, men dem kan vi jo dårligt undvære, og de kommer trods alt ikke så tit i bevoksningerne.
Du kan læse mere om Phytophthora i SKOVEN 11/2009 og 5/2012, på //ign.ku.dk/nyheder/2013/phytophthora-danske-skove/ _blank – “Læs mere om phytophthora her”>www.life.ku.dk og //www.forestry.gov.uk/pramorum _blank – “Læs mere om phytophthora ramorum her”>www.forestry.gov.uk/pramorum.
By: Per Hilbert
