Vejen til god økonomi går også gennem dine løvtræer
Selv i urørte skove vil der helt af sig selv blive produceret kvalitetstræ efter dagens standarder. Dog kan man med en lille indsats øge udbyttet betydeligt til glæde for egen økonomi og fremtidige generationers behov for mere træ.
Tekst og fotos: Skovfoged Casper Pleidrup, Skovdyrkerne Midt
Som skovdyrkere kan vi have en tendens til at fokusere mest på nåletræ, når det handler om dyrkning af skoven. Artiklen her nedprioriterer ikke nål. Tværtimod er den skrevet som en opfordring til også at huske løvtræsdyrkningen.
Løvtræ er nemlig en vigtig del af skovens drift og økonomi.
Også for den mindre skovdyrker er der gode muligheder for at øge det økonomiske udbytte fra løvtræsarealerne. Som fagfolk overrasker det os ofte, hvor mange værdier, der står gemt i de glemte løvtræbevoksninger ud mod marken eller godt gemt inde i skoven.
Det er værdier, der er opstået, helt uden at nogen har gjort ret meget for det. Måske er der bare hugget lidt brænde, når naboen en gang i mellem havde behov. Tænk på hvad disse bevoksninger var blevet til, hvis råtræ-opkøberen havde bestemt hvilke træer, der løbende skulle have været tyndet bort.
Salg af løvtræ
Salget af de fleste løvtræarter starter typisk med bøg i august og de andre løvtræer kort efter. Salget stopper så igen i det tidlige forår, enten fordi markedet er mættet, eller for ærs vedkommende, fordi der kommer for meget vand i stammen. Egen er lidt speciel, da den i et vist omfang også efterspørges af lokale savværker på alle tider af året.
I Danmark og store dele af Europa er bøgen meget dominerede inden for markedet for løvtræ. Det betyder en forholdsvis åben konkurrence, og at den derfor oftest sælges til verdensmarkedspriser til ret ens priser.
Da Kina er en stor aftager af bøg fra Europa, er transportomkostningerne ofte en afgørende faktor for de opnåelige priser. Da bøgen er så dominerede på markedet for løvtræ, har den også fået sin egen klassificering, som den oftest sælges efter.
De næstmest solgte arter er ask, ær og eg, som stadig klassificeres efter traditionel model med A, B og C-kævler. Til eksport slås disse klasser dog ofte sammen, og prisen afhænger i så fald meget af diameteren på kævlerne. Det gør markedet temmelig svært at gennemskue for den almindelige skovejer, så her er brug for fagfolk til at få træet dirigeret træet hen til den højst betalende kunde.
Til sidst findes der en gruppe løvtræer, der oftest sælges som små partier – helt ned til enkelte stammer med deraf følgende fordyret oparbejdning. Sådan en handel kommer tit med specielle kvalitetskrav og skal bruges til eksempelvis knivskæfter, legetøj, hegnspæle, skåle, unikke møbler eller gulve. Her er tale om arter som rødeg, fuglekirsebær, rødel, poppel, avnbøg, birk, tarmvridrøn, valnød eller vild pære.
Store stammer er bedst betalte
Prisen på løvtrækævler afhænger af en række faktorer. Generelt er store stammer velbetalte, da de som regel har den højeste andel af knastfrit ved. Samtidig betyder deres store diameter, at en større procentdel af træet kan udnyttes på savværkerne.
Det er vigtigt at have for øje, hvornår den konkrete træart når sin maksimale pris pr. kubikmeter. Typisk bestemmes afdriftstidspunktet efter dette mål – såkaldt måldiameter-hugst. Eksempelvis stiger ær med 200 kroner pr. kubikmeter, hvis midtdiameteren kommer over 40 centimeter. Derudover spiller rethed og eventuel misfarvning også en rolle i prissætningen.
Træarten har også en stor betydning, men faktisk kan de fleste løvtræarter i Danmark sælges. De mest solgte arter har en større afsætningssikkerhed og mere ensartet prisdannelse. Nichearter sælges mere til private eller små savværker, der har specialiseret sig i et bestemt produkt. Her kan opnås en god pris, hvis du forstår at have det rigtige produkt og finde frem til kunden.
Dyrkning og økonomi
Som den naturlige bevoksningstype i Danmark er løv nem at dyrke. Løv er stabil og forynger sig uden vildttryk velvilligt. Uden menneskelig aktivitet vil bøgen være dominerende de fleste steder i landet og er derfor også et oplagt valg mange steder.
Bøgen er desværre ikke særlig godt betalt i disse år. Netto til ejer er typisk 300 til 700 kroner pr. kubikmeter for kævlekvaliteterne. Med en årlig gennemsnitlig produktion på 10-14 kubikmeter pr. hektar, gælder det dog selv for bøg om at få mest mulig over i kævler og mindst mulig i flisstakken.
Andre arter kan også sagtens dyrkes imellem bøgene eller i særskilte partier. Med få undtagelser kan alle driftstiltag godt udskydes nogle år uden det betydernoget for kvalitet eller stabilitet. Derfor er løvtræer også den mest sikre obligation, du kan have i skoven.
Løvtræer har den fordel, at veddet ikke bliver dårligere, hvis træet vokser meget hurtigt, som det sker for nåletræer. Når træerne har udviklet en tilpas høj bulhøjde (højde til første levende gren), gælder det derfor lidt forsimplet om at få puttet mest mulig tilvækst på bevoksningen hurtigst muligt.
I normalt drevne løvtræsbevoksninger opnås de bedst betalte dimensioner først mange år efter den maksimale årlige tilvækst er indtruffet. Derfor får mange løvtræ-bevoksninger også lov til at stå i længere tid, end det egentlig er ønskeligt set ud fra et rent tilvækstsynspunkt. Dette dilemma kan dog imødegås ved en meget intensiv pleje af kulturerne.
Ved udvælgelse og opstamning af hovedtræer og herefter hård hugst omkring disse indtil afdrift, sikres mest muligt knastfrit ved og maksimal tilvækst på de mest værdifulde individer. Dette kan der læses meget mere om på vores hjemmeside under emnet ”forceret kvalitets løvtræ”.
Også mindre partier og specielle arter kan sagtens have sin berettigelse. Bliver du kendt som den bedste producent af stor tarmvridrøn i Danmark, kan der (nok) godt laves forretning, selvom du måske kun har få træer til salg over en 20-årig periode.
Individ- og artsvalg i den unge skov
Mange medlemmer står i disse år med skovrejsninger, hvor de kan begynde atoverveje, om de vil dyrke deres løvskov intensivt eller tage en mere klassisk tilgang og vente med første hugstindgreb, indtil der kan laves et positivt dækningsbidrag.
På det tidspunkt er artvalget måske taget for en. Men ved ethvert indgreb i sin løvskov er der mulighed for at prioritere de mest rette individer med den højeste bulhøjde. Det er faktisk ikke engang specielt svært. Særligt her om vinteren er der gode muligheder for at komme ud og mærke træer op til den kommende flistynding.
Med flismarkedet i ryggen har de fleste nu en god anledning til at få plejet sine løvtræsarealer.
