Bed & Breakfast – en forretningsmulighed
De store byer trækker alle jobs og alle penge til sig for tiden. på landet koncentreres landbruget på stadig færre enheder. Uanset de mange kvaliteter, der er derude, så må vi erkende, at der mangler liv og økonomisk aktivitet i landzonen. Samtidig er bygningsmassen mange steder dårligt udnyttet. disse problemer skal løses på samfundsplan. Men for den enkelte kan et Bed Breakfast være en mulighed for at skabe en fornuftig bi-indtægt på ejendommen.
Et BB har naturligvis altid været en mulighed. Men det har krævet en beliggenhed i nærheden af særlige attraktioner samt dyr annoncering, og så er der alligevel ikke kommet så mange. Markedsføringen har været problemet.
Men dette problem er nu løst. Bookingsites på nettet tager sig af markedsføringen, uden at man behøver gøre andet end at lægge sit sted på. Det kendteste er //www.airbnb.dk/ _blank – www.airbnb.com>airbnb.com. Det er naturligvis amerikanere, der har konstrueret den bagvedliggende hjemmeside. Og det fungerer enkelt og effektivt. Firmaet får omkring 14%af indtægterne (halvdelen fra udlejerne, som trækkes fra prisen og halvdelen fra lejerne, som lægges oven i prisen), men det ødelægger ikke forretningen.
Lige pludselig har alle en chance for at komme i kontakt med hele verden. Et konkret BB i Østdanmark, som startede op i år med to værelser i et udhus langt ude på landet, har haft mere end 80% belægning hele sommeren. Der har været gæster fra Danmark, norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien – og endog besøg af både kinesere og indere bosat i USA.
De finder stedet på nettet, de betaler på forskud også over nettet, og de bliver guidet frem af den GPS, som snart alle har i deres bil eller på deres telefon. Vi må erkende, at den moderne teknik har givet nogle nye muligheder – også i landzonen.
Hvad kræver det?
Det kræver intet voldsomt. Et eller flere værelser med egen indgang. Et par gode senge – gerne mellemkvaliteten fra Jysk. Desuden adgang til toilet og helst også til en bruser. Et tekøkken, et køleskab og et par kogeplader vil også være fint. Måske en grill, et par havestole og et bord ude. Der skal være rent, og sengetøjet skal naturligvis skiftes efter hver gæst. (Rengøring og vask er det vigtigste arbejde i sæsonen).
Det er en fordel, hvis der er nogen hjemme, når folk ankommer, men ellers kan det også klares over mobiltelefon eller sms og en nøgle under måtten.
Det er op til én selv, om man vil tilbyde morgenmad. Langtfra alle forventer denne ekstra service. Der er visse formelle krav fra sundhedsmyndighederne, som skal opfyldes, men vi har aldrig set dem herude på landet.
Det er også en mulighed at leje hele boligen ud, f.eks. mens man er på ferie. Det er dog en lidt anden sag. Men man mindes dengang i 1957, hvor postmesteren i Årsdale på Bornholm med sin kone flyttede op på loftet for at overlade husets soveværelse til de ferierende københavnere. Den model er nok ikke så relevant mere.
Hvad gør du, hvis du er interesseret?
Du registrerer dig på en effektiv søgemaskine (//www.airbnb.dk/ _blank – www.airbnb.com>f.eks. airbnb). På siden angives, hvilke faciliteter du kan tilbyde, hvilken periode vi taler om, samt om hvilke priser du forlanger. Samtidig lægges nogle billeder af rum og omgivelser op på siden. Desuden angives mailadresse og mobiltelefon for kommunikationen med kunderne, og en bankkonto, som indtægterne kan placeres på. Det er en lille smule besværligt, men det går.
Hvordan foregår det så i praksis: Kunderne finder dig på nettet, og du får en sms og en mail, når en person er interesseret. Du kan acceptere straks, eller du kan have en kommunikation med vedkommende. Alle, der har lejet via hjemmesiden før, er registrerede, og du kan se om de har givet anledning til problemer tidligere. når der er accept fra begge parter, betaler kunden direkte til din bankkonto, og værelset er reserveret.
Efter besøget giver gæsterne stedet en karakter på nettet, som de næste interesserede så kan se. Her gælder det naturligvis om at score højt. Som vært giver man som nævnt også gæsterne karakter af hensyn til de næste steder, hvor de ønsker at leje.
Tilladelse og skat
Ifølge Planlov (kommunen) og Sommerhuslov (Naturstyrelsen) kræver et mindre bed and breakfast ingen tilladelse. Men vi anbefaler alligevel, at man henvender sig til teknisk forvaltning i sin kommune, idet kommunerne ser lidt forskelligt på sagen.
Hvis man hører til dem, der fører regnskab, så er der en skattefri indtjening på et beløb svarende til 11/3% af ejendomsværdien (dog mindst 24.000 kr./år). Indtjening derover beskattes.
Der findes en guide til en forretningsplan på hjemmesiden `//genanvendgaarden.dk/styrk-din-id%C3%A9.aspx _blank – www.genanvendgaarden.dk>genanvend gården – nyt liv i bevaringsværdige landbrugsbygninger ́.
By: Per Hilbert