Fem vestjyder bestyrer skov for 269 ejere
Rind plantage er knap 150 år gammel, og plantagen er ejet af 269 anpartshavere. Den daglige drift klarer en demokratisk valgt bestyrelse.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Arbejdsdage, fællesspisning, socialt samvær og lodtrækning om jagter.
Et ejerskab af Rind Plantage, syd for Herning, åbner op for andre oplevelser, end hvad man normalt forbinder med at være skovejer.
– Faktisk er vi 269 ejere af Rind Plantage. Det er en såkaldt aktieplantage, som blev etableret helt tilbage i 1874, fortæller Ole Callesen, der er bestyrelsesformand.
Han sidder i sit køkken med udsigt til skoven. Side om side er to bestyrelsesmedlemmer. Samtalen flyver, og der bliver vekslet anekdoter og fortalt historier fra plantagens gamle dage.
Et af emnerne er ejerkonstruktionen, som indtil videre har fungeret i snart 150 år. – Det er klart, at det er anderledes at være skovejer i en anpartsskov med over 200 ejere. Det er os i bestyrelsen, der på vegne af ejerne, beslutter drift og tiltag i skoven, fortæller Ole Callesen.
Han er formand for bestyrelsen, som er valgt af den årlige generalforsamling.
Livsnyderdage og arbejdsdage
Det står de 269 medejere helt frit for, hvordan de benytter deres ejerskab af Rind Plantage. Der er ikke krav eller forventning om, at anpartshaverne bidrager til driften.
– Du kan opfatte din anpart som en hvilken som helst anden. Du behøver ikke være aktiv herude. Omvendt har du muligheden for at deltage i vores aktivitetsdage og vores jagter, hvis du gerne vil det, siger Ole Callesen.
Han forklarer, at der bliver afholdt aktivitetsdage og såkaldte livsnyderdage flere gange årligt.
– På de dage spiser vi sammen og arbejder med opgaver i skoven. Det er hyggeligt. Der er et godt socialt fællesskab herude. På arbejdsdagene arbejder vi for eksempel med nedskæring af opvækst, gødskning, sprøjtning eller andre småopgaver, som vi kan udføre selv, siger Ole Callesen.
Der er netop afdrevet et areal med rødgran. Træet er endnu ikke målt op. Forventningen er over 500 kubikmeter træ fra arealet.
Fællesjagter i efteråret
Ole Callesen vurderer, at en betydelig del af ejerne er med på grund af muligheden for at komme på jagt.
– Som ejer og anpartshaver har man mulighed for at deltage i vores seks efterårsjagter. Dem afvikler vi som fællesjagter.
– Forårets riffeljagter kan man også deltage i. Her trækker vi lod imellem de interesserede. De seneste gange har interessen været lidt større end antallet af pladser. Men der er en rigtig god chance for at komme på jagt, hvis man har lyst til det, siger Ole Callesen.
Hans generelle vurdering er, at det netop er jagten, som er attraktiv for mangeaf ejerne.
– Jagt er der helt sikkert mange, der værdsætter. Nogle har købt deres anpart, mens andre har arvet deres anpart fra forældre. De fleste er med for at nyde det sociale fællesskab, siger han.
Rind Plantage |
|
Bestyrelse leder selskabet
Det er bestyrelsen, som står for ledelsen, og som planlægger opgaverne. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Men selskabet drives stort set som ethvert andet professionelt selskab, hvor bestyrelsen har ansvar for drift, økonomi med mere.
– Bestyrelsen afholder 5-6 ordinære bestyrelsesmøder om året. Her diskuterer vi, hvilke opgaver vi skal have løst i den kommende tid, siger Ole Callesen, som til dagligt er revisor.
Opgaven med at bestyre Rind Plantage er ikke helt ny for ham.
– Jeg har siddet i bestyrelsen i omkring 15-18 år, mener han og kigger over på bestyrelseskollegaen Preben Østergaard.
– Ja, men husk, at jeg kom i bestyrelsen før dig, returnerer Preben Østergaard og smiler.
De to bliver enige om, at Preben Østergaard vistnok har været bestyrelsesmedlem i 20-25 år.
Så længe, der er opbakning fra den årlige generalforsamling, har de vestjyske bestyrelsesmedlemmer ikke planer om at stoppe deres mangeårige indsats i bestyrelsen.
– Vi nyder arbejdet. Der er ikke kampvalg til bestyrelsen. Men når vi har manglet folk i bestyrelsen, så har vi kunnet finde og vælge nye medlemmer uden de store udfordringer, siger Ole Callesen.
Rind Plantage består hovedsageligt af nålebevoksninger. De senere år er der plantet meget sitkagran efter skovninger.
Nåletræ på sandjord
Rind plantage er plantet på let sandjord. Der er i langt overvejende grad plantet nåletræarter på arealet.
– I plantagens første år var det i særdeleshed rødgran, som blev plantet. I de senere år har vi plantet sitkagran, lærk og flere andre nåletræarter. Størstedelen af jorden herude er meget sandet – og det stiller krav til de arter, der kan vokse her, siger Ole Callesen.
Rind Plantage er udvidet mange gange siden etableringen i 1874. En af de gange var i 1939. Her blev der opkøbt jord, som er noget bedre end de øvrige arealer.
– Her besluttede man at plante bøgeskov. 2000 bøgeplanter kom i jorden ved den lejlighed, og i dag har vi faktisk en bøgeafdeling på 25 tønder land af rigtig god kvalitet. Nogle mener, at det er landets bedste bøgeskov så langt mod vest, siger Preben Østergaard.
Tilbage i 1939 blev der plantet bøg i en afdeling, hvor jorden er mindre sandet.
Drives forstligt forsvarligt
Bestyrelsen driver skoven forstligt forsvarligt.
– Vi tynder, skover og gentilplanter løbende skoven i tæt samarbejde med skovfoged Chresten Møller Petersen, Skovdyrkerne Vest. Vi driver skoven forstligt forsvarligt. Salg af råtræ og flis er en vigtig indtægtkilde, således at vi kan holde skoven ved lige, siger Ole Callesen.
Han nævner, at man for kort tid siden har skovet et areal med rødgran, hvorfra der sælges over 500 kubikmeter gavntræ.
Rævene har nemt ved at grave i den lette jord. Jordbunden er sandet og minder mest af alt om strandsand.
Stærk økonomi
Ole Callesen fortæller, at bestyrelsen i langt overvejende grad er enige om opgaverne i plantagen.
– Selvfølgelig kan vi se forskelligt på nogle opgaver. Men vi har aldrig været så uenige, at vi har stemt om det. Det skal vi heller ikke. Vi har alle den holdning, at hvis vi er uenige, så snakker vi os til rette om tingene, og finder en løsning, som alle kan bakke op om, supplerer Preben Østergaard.
Den strategi har vist sig at fungere. Skoven er i god drift, og økonomien er solid. Sådan skal det gerne fortsætte med at være, mener bestyrelsesmedlemmerne.
– Vi har en stærk økonomi herude, som i høj grad er opbygget igennem de seneste 15-20 år. Vi har ikke gæld i selskabet, hvilket er en stor fordel for os, siger han.
Bestyrelsen vil fortsat arbejde videre med at leve op til formålet i vedtægterne. Her fremgår det, at selskabet skal bevare og udbygge Rind Plantage.
Den gamle aktie er fra 1874. Det er en af de originale aktier, som blev udstedt med 50 kroner som pålydende værdi. Ved siden af ses det nuværende anpartsbevis.
Skoven blev finansieret med 50 kroners aktier
Rind plantage blev grundlagt i 1874. Formålet var at stoppe sandflugt. I begyndelsen blev kapitalen sikret ved at sælge aktier til 50 kroner stykket.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Historien om Rind Plantage er er en fortælling om vestjysk sammenhold og handlekraft.
For at forstå hvorfor områdets stærke mænd valgte at gå sammen og etablere en skov, skal vi tilbage til 1860’erne.
På det tidspunkt er området plaget af sandflugt. Sandjorden fyger og ødelægger avlen på de marker, som skal frembringe livsnødvendige afgrøder til beboerne i Rind Sogn.
– Derfor beslutter nogle af sognets mænd, at de vil etablere en plantage, som skal dæmme op for sandflugten, fortæller Preben Østergaard, som er bestyrelsesmedlem i Rind Plantage.
Han er historisk interesseret og fortæller levende om plantagens første år.
– Forberedelserne begynder allerede i 1860’erne, men det er i 1874, at manstifter Rind Plantageinteressentskab, siger Preben Østergaard
Aktie med 148 år på bagen
Bestyrelsesformand Ole Callesen fisker et gulnet og skrøbeligt dokument op af en A4-plasticlomme, og lægger det på bordet.
– Her skal du se. Det her er en af de oprindelige aktier, som blev tegnet i marts 1874, da skoven blev grundlagt, siger Ole Callesen og peger ned på indskriften med aktionærens navn og den pålydende aktieværdi på 50 kroner.
Preben Østergaard gør det klart, at det lige fra starten var grundtanken, at Rind Plantage skulle finansieres via salg af aktier.
– Det fik man succes med. Faktisk fortsatte man med den finansieringsmetode helt op til 1960’erne, siger Preben Østergaard.
Hedeselskabet med som garant
I de allerførste år i 1860’erne var Hedeselskabet med som rådgiver og som økonomisk garant.
De første 50 tønder land blev købt fra Rind Præstegård.
– Når aktierne løbende blev solgt, så frasolgte Hedeselskabet gradvist sine ejerandele og i 1874 var hele selskabet lokalt ejet. Dermed kunne man starte plantningsarbejdet, siger han.
Da skoven blev anlagt, blev der lavet budget for hele arbejdet.
– Vi har det originale budget. Vi kan se, at hele anlægget af skoven med arbejdsløn og planter kostede 2.800 rigsdaler. Omregnet til kroner svarer det til, at det hele kostede 5-6000 kroner. Det var datidens pris for at anlægge 88 tønder land skov.
– Det var andre tider dengang, siger Preben Østergaard.
Udvider med planteskole
I begyndelsen handlede det om at få fat i gode sunde planter for at få bugt med sandflugten.
– Ret hurtigt arbejdede man på at få anlagt en planteskole, så man selv kunne producere planter. Det lykkedes man med, siger Preben Østergaard.
Planteskolen blev placeret ved foden af Taulund bakke og var en succes.
– Man begyndte at sælge planter til andre plantager, og kort efter kom endnu en planteskole til.
Gamle dokumenter viser, at i 1877 solgte man over 40.000 styk rødgran og noterede selskabets første indkomst på 122 kroner, siger han.
– Det har lige fra starten været grundtanken at Rind Plantage skulle finansieres via salg af aktier, fortæller Preben Østergaard, der er medlem af bestyrelsen.
Fra sandflugt til rekreation
Op igennem 1970’erne erkender bestyrelsen, at formålet med at stoppe sandflugt er opnået.
Herfra gik tendensen mere i retning af at skabe et smukt rekreativt område for lokalbefolkningen og et bedre miljø for skovens dyreliv.
– Man besluttede blandt andet at påbegynde etableringen af et cirka 10 meter bredt bælte af forskellige hårdføre løvtræer og bærbuske hele vejen rundt om plantagen. Det arbejde er endnu ikke helt afsluttet, siger Preben Østergaard.
Den 19. august 1919 blev det oprindelige selskab ændret til A/S Rind Plantage. I 1974 ændres navnet til Rind Plantage ApS, som selskabet fortsat hedder i dag.
I dag er digerne stadig tilbage fra de to planteskoler, som blev etableret kort tid efter etableringen af plantagen i 1874.
