Tjørn skulle advare imod smitte
Tjørn er historisk blevet plantet ovenpå gravpladser for at advare imod smitte fra pest. Derfra kommer tilnavnet pesttjørn.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Pesttjørn er ikke en træart, man kan finde i de dendrologiske opslagsværker. Der er tale om noget helt andet – nemlig tjørnebuske eller -træer, der er plantet på steder, hvor man havde begravet de mange dyr, som omkom i forbindelse med kvægpest.
Tjørnene har også været plantet over begravelser med mennesker, der døde af den pest, der lagde hele samfund øde. Det fortæller Hans Erik Lund fra Dansk Træregister.
Tjørn markerede gravsteder
Kvægpest forekom i flere omgange, blandt andet fra 1745 til 1752 og igen fra 1764 til 1767.
– Kvægpesten skyldes en virus, der overføres ved nærkontakt. Kvægpesten gik ud over både kreaturer, får, geder og heste, og har været en katastrofe for ejerne, siger Hans Erik Lund.
Man mener, at der alene i Danmark omkom en til to millioner dyr. Sygdommen var stærkt medvirkende til oprettelse af dyrlægestudiet på Veterinærskolen i 1773 og den senere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858.
De døde dyr blev ofte begravet i store grave – sædvanligvis i nogen afstand fra landsbyen.
– For at man ikke senere uforvarende skulle komme til at grave i eller dyrke jorden over begravelsespladserne og dermed risikere at pådrage sig smitte, blev der plantet tjørn. Måske er de dog også sommetider kommet af sig selv. Tjørn er jo ret effektiv til at indtage nyt land, siger Hans Erik Lund.
For mennesker var smittefaren endnu større, hvis man kom for tæt på grave efter pestofre.
Mindre græsning i skovene
Kvægpesten medførte dog også nogle fordele for skovene. Det skyldes, at kreaturgræsning tidligere (inden indfredningen og skovloven i 1805) var tilladt i skovene. Det medførte, at stort set al naturlig opvækst blev nedbidt.
Når kreaturerne døde blev bidtrykket mindre, og flere selvsåede træer og skud klarede sig igennem til de kom over bidhøjde. Der findes ifølge Hans Erik Lund flere eksempler på bevoksninger, der lykkedes med at etablere sig netop på grund af de manglende kreaturer.
Gamle tjørne på begravelsespladser
Tjørne, der har stået på disse begravelsespladser, er i dag så gamle, at de har nået deres maksimale alder.
– Der er derfor ikke mange tilbage, men der er dog nogle, siger Hans Erik Lund.
I Dendrologisk Forenings Træregister er opført to eksempler. Det ene fra Barrit ved Vejle. Det andet er fra Salløv mellem Roskilde og Køge.
På Omø skal der også findes pesttjørne, også kaldet Kirketornene. De er endnu ikke i Træregisteret.
