Plej naturen og tiltræk vildtet
Skovdyrkerne hjælper med at pleje naturen og skabe optimale forhold for vildtet. Det giver bedre jagt, og din ejendom vil ofte stige i værdi.
God jagt og høj herlighed er penge værd
Høj herlighedsværdi på din ejendom gør den mere attraktiv. Vi oplever, at skov- og naturejendomme kan blive handlet, simpelthen fordi natur- og jagtmuligheder er i top.
Skovdyrkerne kan hjælpe med at forbedre natur og pleje dine skovbevoksninger med henblik på at skabe bedre forhold for vildtet.
God vildtpleje kan gøre en verden til forskel for jagten på din ejendom.
Mange skovdyrkermedlemmer har fokus på natur- og vildtpleje. Arbejdet er derfor en vigtig del af vores daglige arbejde, og vi har oparbejdet stor erfaring med at skabe vildtmagneter på naturejendomme.
En vigtig del af arbejdet handler om at skabe ny og forbedre naturlige levesteder for vildtet. Vi kan hjælpe med at etablere vandhuller, søer, vildtremiser og fødekilder, som er med til at øge vildtets trivsel og skabe en varieret og sund natur.
Vi forhandler også vores egen serie af frøblandinger, der er specielt attraktiv til vildtet. Vi er eksperter i at etablere vildtagre og blomsterenge.
Du er altid velkommen til at kontakte Skovdyrkerne for mere information. Vi er klar til at hjælpe med dit projekt indenfor natur- og vildtpleje.
Etablér eN vildtager
Vildtagre på et terræn kan kompensere for nogle af de mangler for vildtet, som det moderne landbrug medfører.
Små vildtarter (især hare, fasan og agerhøne) har trange kår i Danmark. Det skyldes blandt andet nedgang i naturlige habitater som levende hegn, diger, små remiser og mergelgrave.
Med vildtagre og og naturpleje genopretter vi naturlige levesteder for vildtet.
Få ny inspiration
Hvornår har du sidst fået ejendommens status og potentiale for herlighedsværdi gennemgået med andre øjne?
Skovdyrkerne tilbyder et inspirationsbesøg på din ejendom. Det varer ofte et par timer og giver dig overblik over ejendommens status og potentiale. Her får du afklaret, om der ligger nogle oplagte muligheder, som ikke er udnyttet.
Besøget er gratis for medlemmer af Skovdyrkerne.
Konvertering af juletræer til vildtmagnet
En mark med juletræer, der ikke er blevet solgt, er et rigtig godt udgangspunkt for at anlægge et jagtterræn. De bløde nordmannsgraner skaber gode skjul, som vildtet kan søge ind i.
I videoen nedenfor er skovfoged Tanja Sparrewath Hansen taget på besøg hos et af vores medlemmer, der er passioneret jæger. Han har fået knust nye spor, anlagt en lysning til vildtager og etableret et par hochsitzer imellem sine nordmannsgraner.
Det område, som tidligere var lidt af en hovedpine for ham, er nu blevet til et skønt jagtområde.
Nedenfor kan du downloade de seneste faktablade om vildtpleje som PDF
Vil du vide mere?
Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med flere end 80 ansatte fordelt på fem foreninger. Klik på kortet for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Du kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.