Det spiselige landskab
Skovdyrkeren har besøgt en planteskole, der har specialiseret sig i træer og buske med spiselige frugter – Westergaards Planteskole ved Kerteminde på Fyn. Her eksperimenteres med krydsning og podning med henblik på introduktion af nye og forbedring af kendte arter.
Produktionen i planteskolen har rod i en årelang interesse for at forædle og formere sorter til `det spiselige landskab´. Man arbejder med et bredt sortiment af frugttræer og bærbuske, blandt andet valnød, hassel, hjertenød, spisekastanje, fersken, mandel, abrikos, morbær og figen. Alle sorter søges udvalgt efter krav om sundhed, hårdførhed, vækstkraft, frugtudbytte og selvfølgelig kvalitet. Hovedarterne må siges at være hassel og valnød. Produktionen bygger på økologiske principper.
Lars Westergaard har en baggrund som hortonom (havebrugskonsulent)ved Landbohøjskolen i 1986. Han har undervist på Søhus Gartnerskole, deltaget i udviklingsprojekter rundt om i verden, og i en del år været ansat som videnskabelig medarbejder på planteavlsstationen i Årslev. For ni år siden blev han selvstændig med produktion af spiselige planter som speciale.
Planteskolen har også en socialt ansvarlig side, idet man fra kommunen modtager langtidssygemeldte og ptsd-ramte personer, som går til hånde i produktionen eller får lov at udfolde sig i den lille skov, der hører til ejendommen. Den helende / helbredende effekt af at opholde sig i naturen er tydelig, og flere er vendt tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår efter forløbet hos Westergaards.
Hasselnødder
Der er to hasselnøddearter, som er relevante hos os. Dels den gamle almindelige hassel (Corylus avellana), dels den indførte tyrkiske hassel (Corylus colurna). Arbejdet med disse to hasselarter er vel det område, der fylder mest hos Westergaard. Således har man på ejendommen en større kommerciel plantning, hvorfra man høster nødder til de finere københavnske restauranter.
Det normale i skove og skovrejsninger er at plante almindelig hassel. Den er billig og sikker. De forædlede typer giver imidlertid mange flere og større nødder. Men de er også betydelig dyrere. Westergaard har i en del år arbejdet med podninger, hvor storfrugtede typer af almindelig hassel podes højt på en grundstamme af tyrkisk hassel, der af naturen giver ret små nødder. Herved får man en storfrugtet hasselbusk sat på en stamme af tyrkisk hassel, hvorved vores kendte hasselbusk bliver mere som et træ (se billedet herover). De storfrugtede hasler er almindelig hassel, som gradvist er forædlet gennem århundreder. Man er også begyndt at arbejde med krydsninger af de to arter, hvor man opnår en meget tidlig blomstring og frugtsætning samt store velsmagende nødder. Denne krydsning har været kendt i næsten 200 år, og gamle eksemplarer kan ses blandt andet i Landbohøjskolens have.
Hasselen har gennem årtusinder været vigtig for befolkningens ernæring, og Lars Westergaards vision er, at det skal den være igen. Men det kræver, at man kan billiggøre høsten. Det gør man på ejendommen ved at høste nødderne maskinelt med en kirsebærhøster, som man lejer udenfor kirsebærsæsonen. Han mener naturligvis også, at den særlige statsafgift på 20 kr./kg nødder bør fjernes.
Ægte kastanie (Castanea sativa)
En anden vigtig fremtidsart er ægte kastanie. Den vokser vildt i Sydeuropa, Vestasien og Nordafrika, men blev allerede for 2000 år siden indført af romerne til England, hvor den er hyppig. Den vokser også godt her hos os, og der findes gamle pæne eksemplarer mange steder i Danmark. Især de forventede klimaændringer må formodes at gøre den endnu mere almindelig på vore breddegrader. I England har den opnået aldre helt op til 600 år. Den er prøvet som skovtræ, men er ikke slået igennem.
Den ægte kastanie har ifølge Lars Westergaard rigtig mange gode egenskaber. Frugten er som bekendt en delikatesse (”som kartofler på træer”), den er vindstærk,den er fantastisk god for vores bier, og veddet er både smukt og meget holdbart – også i jorden.
Der findes en række sorter – de fleste af fransk oprindelse – men også en krydsning mellem europæisk og japansk spisekastanie.
Valnød
En tredje hovedart i planteskolen er valnød. Og valnød er ikke bare valnød, men flere forskellige arter og sorter. Den hyppigst dyrkede er almindelig valnød (Juglans regia). Det er en gammel kulturplante, som er udbredt fra Sydøsteuropa og helt til Kina, men med centrum i Iran. Også i Danmark har vi mange gamle og store træer, især i de sydlige og østlige egne.
Ud over nødder til spisning giver de umodne nødder en fortrinlig snaps, alle plantedele kan bruges til farvning, og veddet er efterspurgt til mange formål.
Tidligere tog det mindst en generation, inden den barnødder, men podede træer af moderne sorter starterbæring efter 1-3 år. Samtidig er der kommet flere svagtvoksende sorter, der er velegnede i private haver. En vigtig faktor er sorternes hårdførhed, som igen hænger sammen med træernes vækstrytme. Kun træer, der stopper væksten i god tid inden vinteren, undgår at fryse tilbage i skudspidserne, hvor næste års hunblomster befinder sig. Det er svært at pode valnød. Sortimentet i Danmark er i stadig bevægelse, og der er helt nye sorter fra Kina, Ukraine og Hviderusland under afprøvning.
Foruden den almindelig valnød, der findes i mange varianter, findes sort valnød (Juglans nigra) og grå valnød (Juglans cinerea), begge fra det østlige Nordamerika samt andre valnøddearter fra Japan og fra Kina / Manchuriet. En særlig variant er hjertenød (Juglans ailantifoliacordiformis), en biologisk variant af den japanske valnød, som her er podet på Juglans nigra.
Morbær
Morbærtræet findes i 10 arter, hvoraf de tre kan dyrkes hos os. Hvid morbær (Morus alba) fra Kina, rød morbær (Morus rubra) fra USA og sort morbær (Morus nigra) fra Vestasien. Den sorte anbefales klart, idet den hvide ikke er rigtig vinterhårdfør i Danmark. Den sorte kendes på de ru blade i modsætning til den hvides blanke blade.
Den sorte morbær har traditionelt været dyrket en del på Bornholm, på Lolland og på Sydfyn, men kan i virkeligheden vokse de fleste steder i landet. Den er ikke sart med hensyn til jordtype, men foretrækker sol og læ. Den sorte morbær blomstrer sent forår og undgår derfor oftest eventuel frost. Kræver meget lille vedligeholdelse: Man kan styne morbærtræer for at holde demlave og lettere få adgang til blade og bær.
Frugterne ligner nærmest store brombær og er meget velsmagende. De plukkes over en længere periode i taktmed, at de enkelte frugter modner. De bør ikke opbevares længe og behandles ligesom hindbær. Bladene fra den hvide morbær har i årtusinder været brugt som føde for silkeorme. De er faktisk også spiselige – efter kogning.
Westergaard gør et stort arbejde for at opformere de gamle sorter eller varianter, der som nævnt er karakteristiske i den sydøstlige del af landet. Næsten alle disse tilhører arten sort morbær, der er fine, små og håndterbare træer. Mange af de importerede planter er forkert navngivet og tilhører i virkeligheden arten Morus alba, hvid morbær, også selvom frugten bliver sort. Der findes også en amerikansk hybrid, som er kraftigt voksende, hårdfør og meget frugtbar samt en svensk fremavlet variant af Koreansk morbær, der ikke bliver ret stor, og som er meget hårdfør.
Figen
Figner er et helt kapitel for sig. Af største betydning er sortsvalget. I middelhavsområdet bestøves fignerne af en lille hveps, der ikke findes i Danmark. Derfor kan vi kun dyrke sorter, der ikke behøver bestøvning forfrugtsætning. Alle trives i koldhus, men flere sorter kan anvendes på friland på en beskyttet vokseplads, for eksempel op ad en solbeskinnet mur eller lignende. Her kan man få rigtig megen glæde af sine figentræer og høste fantastiske frugter om efteråret.
I meget hårde vintre kan der ske tilbage-frysninger, men figentræet skyder altid igen fra basis. For at stimulereudbyttet er der et par tips, man kan benytte sig af.
- Jorden må ikke være for kraftig, for så bliver væksten det også – på bekostning af udbyttet. Plantning i krukke kan være en udmærket måde at styre væksten på, men husk at flytte krukken til et beskyttetsted om vinteren, da roden ikke tåler hård frost.
- Prøv ved beskæring at skabe så mange skudspidser som muligt, da det er her, næste års figner udvikles. I praksis sker dette ved i forsommeren at knibe alle kraftige skud over det 4. blad. Så bryder knopperne i bladhjørnerne og en enkelt skudspids konverterestil 3-5 nye skudspidser.
- Tag vare på skudspidserne. I hårde vintre kan planten med fordel tildækkes. Hvis alle skudspidserne fryser tilbage, kommer der kun umodne efterårsfrugter året efter.
Pawpaw
Pawpaw (Asimina triloba) er en helt ny frugtart hjemmehørende i USA. Alle dens nærmeste slægtninge findes i troperne og er stedsegrønne, men netop denne art er vandret helt op til den canadiske grænse og er blevet løvfældende og vinterhårdfør. For frugtudviklingens skyld står man sig dog bedst ved at plante sine Pawpawtræer et lunt og beskyttet sted. Af hensyn til bestøvningen anbefales det at plante mindst to træer. Pawpawfrugten minder ikke om nogen anden frugt. Smagen rummer elementer af jordbær, mango og banan, mens konsistensen nærmest er som avocado. De blanke sorte kerner er nemme at komme uden om.
Frøplanter af Pawpaw er variable i vækst og udbytte, men generelt ikke væsentligt forskellige fra navngivne sorter. Det er fordi Pawpaw er en ny frugtart, og de fleste navngivne sorter stadig er fundet i naturen. Et alternativ til at plante de dyrere podede træer kan derforvære at plante en lille lund af billige frøplanter. På et senere tidspunkt kan man udtynde, så de bedste træer bliver tilbage. Derved er man også med til at øge den genetiske bredde i denne nye og interessante frugtart.
Andre frugttræer, frugtbuske og andet
Der findes et utal af andre frugttræer, der kan dyrkes i haver, i læhegn og i skovbryn. Ud over de traditionelle danske som æble, pære, kirsebær, mirabel, kræge (`urblomme´ med fantastisk smag) er der mulighed for at dyrke abrikos, fersken, mandel – de sidste tre bedst på solrige, beskyttede lokaliteter.
Af interessante bærbuske nævner Lars Westergaard i farten arter som Aronia, Havtorn, Goumi- og Goji-bær. Sidstnævnte (Lycium barbarum) har orange bær på størrelse med en rosin. Den hører til natskyggefamilien, som ofte er kendetegnet med indhold af mange virksomme stoffer, og den spiller en vigtig rolle i traditionel, kinesisk medicin. Bærrene er rige på vitaminer, mineraler og antioxidanter. Busken kan fint dyrkes herhjemme.
Westergård arbejder også med masurbirk, der opformeres ved podning og okulation. Han fremviser desuden træer af ær og bævreasp, som også har vimret ved (også kaldet snørkel-ved).
I medierne
Den stigende interesse for `det spiselige landskab´ afspejles af, at der i år har været en lang reportage om Westergaards planteskole i P1’s serie Natursyn (søg under P1/Natursyn den 17. april). Og det forlyder, at Frank Eriksen (Bonderøven) kommer med et program fra planteskolentil næste forår. Planteskolen har en hjemmeside: //www.westergaards.dk/ – external-link-new-window “Opens internal link in current window”>www.westergaards.dk
By: Per Hilbert
