Privat skovejer i Bosnien: Lader hugstmodne træer stå
For Ibro Joldo er skovens største værdi, at den er rekreativ, og at han for eksempel kan samle sin familie og grille i skoven sammen med dem.
Tekst foto: Josipa Bicanic, Danish Forestry Extension
Landsbyen Lokve ligger på den nordøstlige side af bjerget Igman, der indgår i bjergkæden omkring den bosniske hovedstad Sarajevo, hvor der blev holdt olympiske vinterlege i 1984.
Lokve byder på en smuk udsigt over Igman og de nærliggende bjergspidser, som er dækket af skov. Folk er stolte af deres pæne og vedligeholdte huse og haver, og man kan mærke at folk sætter pris på den nærliggende natur.
Her møder vi Ibro Joldo, der er pensioneret skovingeniør og skovejer, og som hele sit liv har boet i området og arvet en skov på omkring to hektar fra sine forældre. Han tager os på en tur i sin skov på en solrig sensommerdag.
Om skoven Ibros private skov ligger 550 meter over havet på den nordøstlige skråning af Igman bjerget. En del af skoven, cirka en halv hektar, er selvsået naturskov af gran, fyr, og bøg. De resterende 1,5 hektar er en blanding af avnbøg, ahorn, birk, vilde kirsebær og andre træer i mindre antal.
Driftsformål
Der er ikke de store økonomiske gevinster fra en privatskov i Bosnien. Løvskov bliver oftest brugt til brænde, og nåleskov har tidligere været anvendt som konstruktionstræ, men er i dag i hård konkurrence med andre materialer såsom stål. Det kræver hugsttilladelse fra kantonens Landbrugsministerium ved høst af træ i privatskov.
Skoven opfylder således også et rekreativt formål. Ibro fortæller, hvordan han holder af at gå ture i sin skov for at se på bevoksningen og udføre nyttig vedligeholdelse. Han kan godt lide at hans skov er sund og rask og har for nylig tyndet ud i en 30 år gammel naturskovsbevoksning med træer af stort set samme alder. Tyndingen skal give mere lys i skovbunden og stimulere vækst i underetagen. Dermed får han en mere ensartet bevoksning.
Men der er også høstmodne træer, som han vælger ikke at hugge, da han ikke synes det er rentabelt. Den gennemsnitlige salgspris på et hugstmodent enkelttræ er omkring 370 kr. Halvdelen af indtægten går til at betale for høst, udslæbning og transport af træet. Derfor lader han træerne stå.Her møder vi Ibro Joldo, der er pensioneret skovingeniør og skovejer, og som hele sit liv har boet i området og arvet en skov på omkring to hektar fra sine forældre. Han tager os på en tur i sin skov på en solrig sensommerdag.
Om skoven
Ibros private skov ligger 550 meter over havet på den nordøstlige skråning af Igman bjerget. En del af skoven, cirka en halv hektar, er selvsået naturskov af gran, fyr, og bøg. De resterende 1,5 hektar er en blanding af avnbøg, ahorn, birk, vilde kirsebær og andre træer i mindre antal.
Driftsformål
Der er ikke de store økonomiske gevinster fra en privatskov i Bosnien. Løvskov bliver oftest brugt til brænde, og nåleskov har tidligere været anvendt som konstruktionstræ, men er i dag i hård konkurrence med andre ma
terialer såsom stål. Det kræver hugsttilladelse fra kantonens Landbrugsministerium ved høst af træ i privatskov.
Skoven opfylder således også et rekreativt formål. Ibro fortæller, hvordan han holder af at gå ture i sin skov for at se på bevoksningen og udføre nyttig vedligeholdelse. Han kan godt lide at hans skov er sund og rask og har for nylig tyndet ud i en 30 år gammel naturskovsbevoksning med træer af stort set samme alder. Tyndingen skal give mere lys i skovbunden og stimulere vækst i underetagen. Dermed får han en mere ensartet bevoksning.
Men der er også høstmodne træer, som han vælger ikke at hugge, da han ikke synes det er rentabelt. Den gennemsnitlige salgspris på et hugstmodent enkelttræ er omkring 370 kr. Halvdelen af indtægten går til at betale for høst, udslæbning og transport af træet. Derfor lader han træerne stå.
For Ibro, er det bedste ved skoven dens rekreative brugsværdi, hvor han for eksempel kan samle familien og grille. Hans vision er at forbedre skovdækket på hele arealet gennem plantning af mange forskellige arter, både for
biodiversitetens skyld og for at øge skovens modstandsdygtighed mod sygdomme, storm, og andre klimarelaterede forandringer.
Privatskovbrug i Bosnien
Ifølge Ibro er det nødvendigt, at der bliver kikket på fremtiden for både de private og statsejede skove. Det vil kræve at der dannes en institution, der skal varetage den fælles interesse, fremme af den økonomiske værdi af skoven og støtte til forbedring af privatskove, hjælpe skovejeren med adgang til prisinformation og fremme beskyttelse og fornyelse af skovene.
Han mener også at det vil være godt med en forening, hvor skovejere kan udveksle deres meninger og de i fællesskab kan kontakte staten. Gennem en forening kunne der oprettes et samlet register, som vil give staten indblik i status og muligheder indenfor den private skovsektor.
