Tysk undersøgelse: Biodiversiteten er højere i dyrket skov end i urørt
En stor tysk undersøgelse viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i skov, som dyrkes, end i urørt skov. Ekspert mener, at undersøgelsen bør være en øjenåbner for politikere.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Mere urørt skov vil ikke nødvendigvis gavne biodiversiteten. Tværtimod.
En tysk undersøgelse i bøgedomineret løvskov viser, at biodiversiteten generelt er mindre i urørt skov end i dyrket.
Undersøgelsen har set nærmere på sammenhængen imellem biodiversitet og forskellige driftsformer i skove.
Hovedkonklusionen er, at der er mere biodiversitet i skov, der dyrkes med velkendte skovbrugsmetoder, end i urørt skov.
Topscorer på generel biodiversitet er skærmforyngelse. Derefter følger plukhugst. Begge skovdyrkningssystemer indgår i Naturstyrelsens naturnære skovdrift, men ofte fremhæves netop plukhugsten som det bedste for biodiversiteten. Undersøgelsen lægger altså op til et eftersyn af den opfattelse.
Blandt de tre undersøgte driftsformer findes mindst biodiversitet i urørt skov efter 20-70 år. Fremtiden kan naturligvis ændre på dette, men undersøgelsens resultater maner til besindighed.
Forfatterne bag undersøgelsen vurderer, at hovedårsagen til, at skærmforyngelse scorer højt på biodiversitet, er den store variation for skoven i sin helhed, som metoden medfører. Variation gavner biodiversiteten ved at give mange forskellige levesteder.
Stor undersøgelse
Undersøgelsen hedder: ‘The impact of even-aged and uneven-aged forest management on regional biodiversity of multiple taxa in European beech forests’.
Forfatterne er tyske forskere. Det er blandt andre den tyske professor Christian Ammer fra Göttingen.
Undersøgelsen er udført i bøgebevoksninger i Tyskland.
Den er udført på et 400 kvadratkilometer stort område. Her har forskerne sammenlignet biodiversitet i skove, som har været dyrket med forskellige driftsformer i mange årtier.
Tre forskellige driftsformer bliver undersøgt.
Den ene driftsform er jævnaldrende bevoksninger, som dyrkes med skærmforyngelse. I denne driftsform forynges skoven naturligt efter en rotation på 140-250 år. Foryngelsen resulterer i en ny generation ens-aldrende bevoksning.
Den anden driftsform er plukhugst. Her har træerne i bevoksningerne forskellige aldre, og man plukker løbende enkelttræer ud af bevoksningerne. Når man tynder sker det i princippet i alle aldersklasser og dimensioner i de enkelte bevoksninger. Dyrkningssystemet har i mange år været anerkendt som en central del af tysk naturnær skovdrift.
Den tredje og sidste metode er den urørte skov, hvor man helt overlader skoven til naturen.
Forskerne undersøgte forekomsten af 15 forskellige artsgrupper ved de tre forskellige driftsformer.
Den generelle biodiversitet var højest i de skærmforyngede bøgeskove. Men ingen af driftsformerne er bedst på alle artsgrupper. For bakterier var der størst forekomst i forskellig-aldrende plukhugst-skove. Svampe klarede sig godt i de urørte skove. For otte af artsgrupperne var der ingen forskel imellem driftsform.
Opsigtsvækkende resultater
En af de danske forskere, som har læst undersøgelsen med interesse, er seniorforsker Palle Madsen. Han mener, at resultaterne er opsigtsvækkende.
– Den skærmforyngede skov scorer bedst for de fleste artsgrupper. Men der er jo også nogle artsgrupper, som har det bedst i urørt skov. Eksempelvis viser undersøgelsen, at der er flere svampe i den udyrkede skov, siger han.
– Vi står altså tilbage med et billede af, at en mosaik af forskellige aldersklasser på tværs af bevoksninger er vigtigere for regional biodiversitet end høj variation indenfor de enkelte bevoksninger, fortsætter han.
Palle Madsen er selvstændig skovforsker med firmaet InNovaSilva ApS og var indtil i sommer professor ved Skovskolen, Københavns Universitet.
Variation er vigtigt
I den offentlige debat har urørt skov ofte været udråbt som løsningen på biodiversitetsproblemerne. Socialdemokratiet foreslog før valget at øge det danske areal med urørt skov til 75.000 hektar.
Men Palle Madsen mener, at undersøgelsen bør få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ruller generel lovgivning og én løsning ud på biodiversitetens vegne.
– Det vil være klogt at stoppe op og tænke på, om det nu også er smart at rulle urørt skov og plukhugst-driftsformen ud over det hele. Uanset hvilken driftsform, du vælger, så er der jo nogle arter, som vil have mere gavn af en af de andre driftsformer. Det er jo netop resultatet af undersøgelsen, påpeger han.
– Det er altså ikke den ene eller anden driftsform, jeg er skeptisk overfor. Men med undersøgelsen i baghovedet er jeg meget bekymret for det politiske felttog, der ønsker at udrulle naturnær skovdrift over det hele. Sker det, så fjerner man jo den variation, som er så vigtig for fremme af biodiversiteten, siger han.
Metodefrihed til skovejerne
Palle Madsen opfordrer derfor politikerne til at opretholde frihed for private skovejere.
– Det vil være fornuftigt af politikerne at sikre metodefrihed. Undersøgelsen støtter jo ikke naturnær skovdrift som den bedste for biodiversiteten – men som en del af løsningen, siger han.
– Hvis man som politiker er på en kurs, hvor man vil indføre naturnær skovdrift fra en kant af, ligesom man har gjort i nogen udstrækning i de statslige skove, så vil jeg sige, at kursen er forkert. Gør man det, så kan det betyde mindre biodiversitet for nogle artsgrupper. Det dokumenterer undersøgelsen, fortsætter Palle Madsen.
Han tilføjer, at det det kan være fint nok, at staten gør det, for statens skove udgør kun en mindre del af de danske skove, hvorved deres beslutning bidrager til at øge variationen i de danske skove.
Variation og forskellighed
Ifølge Palle Madsen skal der meget til, før tyske forskere stiller spørgsmålstegn ved naturnær skovdrift og plukhugstdrift som den eneste driftsform.
– Men det ser vi altså med denne undersøgelse. Det er jo et vink med en vognstang om, at man fra politisk side skal lade være med at ensrette, fastslår han.
Nøglen til god biodiversitet i danske skove er ifølge skovforskeren enkel.
– Man er nået langt, hvis man fra politisk side holder fast i Skovloven og supplerer med certificering. Metodefriheden er vigtig, for den vil netop sikre, at skovejerne gør noget forskelligt. Skovejere har mange forskellige mål med at drive skov – og på den måde vil man helt naturligt skabe et kludetæppe af skov-variation på landskabsniveau. Undersøgelsen viser, at det er variationen, som er vigtig for biodiversiteten, lyder det fra eksperten.
Relevant for danske forhold
Selvom undersøgelsen er udført i bøgeskov i Tyskland, er den relevant for danske forhold.
– Jeg vil bestemt mene, at man kan overføre resultaterne til danske forhold. Det er en stor og solid undersøgelse, og resultaterne er troværdige, siger han.
Men der er også svagheder ved undersøgelsen.
– Hagen er, at det ikke er et egentligt forsøgsdesign, der er stillet op. Man har derimod undersøgt bevoksninger, som allerede er etableret og allerede drives forskelligt. Men omvendt er det jo næsten umuligt at lave et egentligt forsøgsdesign, hvor man deler skov op i forskellige parceller med forskellige driftsformer og så følger biodiversitetens udvikling i større parceller af eksempelvis 500 hektar, lyder det fra Palle Madsen.
Helt overordnet glæder han sig over, at undersøgelsen er kommet og kaster videnskabeligt lys på driftsformer og biodiversitet.
– Der har været mange meninger og mange gisninger på det her område. Undersøgelsen er den første af sin art. Jeg synes, det er meget glædeligt, at vi nu får nogle empiriske videnskabelige resultater, som gør os klogere på konsekvenserne for biodiversiteten ved forskellige driftsformer, siger Palle Madsen.
