Forskere klar med nyt CO2-verdenskort
Forskere kortlægger potentiel CO2-effekt af, at landområder springer naturligt i skov eller at skov selvforynger sig. Men effekten er markant lavere end dyrket skov, viser nyt studie, publiceret i tidsskriftet Nature. Dansk skovforsker er medforfatter.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Hvor stor er CO2-effekten, hvis skov naturligt indtager nye landområder eller selvforynger sig?
Det svarer et nyt stort internationalt studie på. Her har fagfolk og forskere undersøgt, hvor stort kulstofoptag, man kan forvente ved at lade skoven komme af sig selv i forskellige dele af verden.
– Det er et interessant studie. Man har undersøgt CO2-effekten af skov, som enten forynger sig naturligt, eller bliver til skov igen ved naturlig tilgroning efter historisk skovrydning. CO2-effekten kan absolut være betydelig. Men det ses også tydeligt, at den er væsentligt mindre end ved dyrket skov og klogt træartsvalg, forklarer medforfatter og skovforsker Palle Madsen.
Studiet viser, at i vores del af verden vil naturligt forynget skov gennemsnitligt optage 1,8 ton kulstof pr. hektar pr. år i løbet af de første 30 år, men med store variationer. Det svarer til 3,6 ton tørstof eller knap syv ton CO2 pr. hektar pr. år.
Palle Madsen nævner til sammenligning Odense Kommunes skovrejsning i Elmelund skov.
– I Elmelund Skov har Fjernvarme Fyn sponseret en forkultur af popler i foråret 2013. Poplerne er nu estimeret til at optage omkring 13-14 ton tørstof pr. hektar pr. år. Det svarer til et niveau, der er tre til fire gange højere end gennemsnittet ved at lade skoven komme af sig selv her i vores del af verden, siger Palle Madsen.
– Derfor glæder det mig, at vores artikel konkluderer, at naturlig tilgroning af skov er en af en række virkemidler. Artiklen peger ikke på en one-size-fitsall-løsning. Det findes simpelthen ikke. Det afhænger naturligvis af, hvor man er i verden – og hvad man vil med skoven nu og i fremtiden, siger han.
Palle Madsen er tidligere professor ved Skovskolen, IGN, Københavns Universitet og arbejder nu som selvstændig skovforsker med firmaet InNovaSilva ApS. Han er medforfatter på studiet, som for nyligt var beskrevet i tidsskriftet Nature.
Stort studie
Studiet er udført som et metastudie, der har kortlagt, det forventede kulstofoptag ved at lade skov indtage nye landområder. Det er det, forskerne kalder ’natural regrowth’.
Studiet er baseret på tal og data fra 256 videnskabelige undersøgelser med i alt mere end 13.000 målinger af CO2-optag. De er udvalgt efter en evaluering af, om data fra disse kunne samles i metastudiet – og efter at have gennemgået 11.360 videnskabelige publikationer.
– De mange tal og data er mundet ud i, at vi nu for første gang har et egentligt verdenskort over CO2-potentialet for naturlig tilgroning med skov. Det er bestemt interessant, siger Palle Madsen.
– Der findes nu en samlet reference for kulstof-potentialet ved at skov forynger sig naturligt i forskellige dele af verden.
Palle Madsen, skovforsker og indehaver af InNovaSilva ApS
Skovdyrkernes stemme
Hovedforfatter på artiklen er Susan CookPatton fra det amerikanske TNC. Det er en forkortelse fra The National Conservancy og er sammenlignelig med Danmarks Naturfredningsforening.
Med til udarbejdelsen er også fagpersoner fra World Resources Institute (WRI) samt fra en række universiteter og forskningsinstitutioner.
– Jeg var skovbrugsstemmen i forskergruppen, og jeg er glad for, at vi har lyttet til hinandens faglige input. Et af mine aftryk har været at gøre opmærksom på, at naturlig tilgroning blot er et af mange værktøjer i skovdyrkerens værktøjskasse, siger Palle Madsen.
– Andre virkemidler kan være, at man planter eller sår skov, som er optimeret til størst mulig klimaeffekt på eksempelvis dele af arealet. I konklusionen kommunikerer hovedforfatteren og hendes organisation åbent, at det er muligt at opnå højere kulstofophobning i skov, som dyrkes og drives med dette mål, fortsætter skovbrugsforskeren og tilføjer, at naturlig tilgroning absolut også ses som en del af porteføljen af muligheder.
Palle Madsen gør det klart, at vi nu har et verdenskort, som viser hvor stor gennemsnitlig kultstofbinding, der kan forventes rundt om i verden, hvis vi lader skoven komme af sig selv.
– Det vil sige, vi har en reference for mere intensive og dyre måder at gøre det på som eksempelvis plantning. Den store variation omkring gennemsnitsværdierne viser også, at usikkerheden ved naturlig tilgroning er ret høj på det enkelte areal, lyder det.
Relevant for danske skovejere
Han vurderer, at studiets resultater også er relevante for danske skovejere.
– Jeg mener, at lokal dansk handling på klima- og skovområdet giver mest mening, hvis den ses i relation til det globale billede. Vi skal tænke globalt, men kan jo kun handle ud fra vores lokale forhold, siger Palle Madsen.
Nature-artiklen udkom tidligere på efteråret. Artiklens resultater kommer til at indgå som reference, når FN’s klimapanel udarbejder nye fremtidige analyser.
