Større ejendomme skal nu indberette sprøjtejournal
Ejendomme med over ti hektar dyrket areal skal indberette sprøjtejournal. Skovarealer tæller nu også med som dyrket areal.
Af Michael Hauberg Lehrmann, forstfuldmægtig, Skovdyrkerne Midt
Alle ejendomme med et dyrkningsareal på samlet 10 hektar eller større skal indberette sprøjtejournal.
Skovarealer tæller nu også med som dyrket areal. Det gjorde de ikke tidligere, men det er nu ændret, og dermed kommer langt flere skovejere til at være omfattet af indberetningspligt til Miljøstyrelsen.
Risiko for store bøder
Miljøstyrelsen har som noget nyt skærpet sanktionsmulighederne overfor ulovlig brug af pesticider.
Det nye er, at styrelsen kan håndhæve overtrædelser alene ud fra de indberetninger, som skovejere udfører i sprøjtejournal-indberetningssystemet (SJI). Der er dog endnu ikke praksis.
Det kan blive meget dyrt at ramme tasterne forkert. Eksempelvis vil indberetning af anvendelse af et middel med et aktivstof, der er på EU’s forbudsliste udløse en minimumsbøde på 15.000-20.000 kroner
Vær meget præcis
Når man som ejer indberetter i sprøjtejournal-systemet (SJI) skal man derfor være meget præcis med sin indberetning.
Vær også opmærksom på, at indberetningssystemet SJI indeholder en risiko for at indberette brug af ikke godkendte midler.
Eksempelvis kan der i systemet vælges flere forskellige salgs-Conshape. Midlet er et vækstreguleringsmiddel til juletræer.
De forskellige muligheder er med varierende godkendelsesnumre og -perioder. Dermed risikerer man i god tro at komme til at indberette ulovlig brug af pesticider.
Skovdyrkerne råder derfor til, at man inden indberetning i SJI, kontrollerer alle midler via godkendelsesnummer for deres gyldighed.
Det sikrer man ved at benytte middeldatabasen.dk. Her søger man midlet frem og kontrollerer, at det valgte middel med valgte kode kan findes godkendt i perioden og til valgte afgrøde.
Regler er trådt i kraft
De nye regler om, at skovarealer tæller med i indberetningsgrænsen på 10 hektar, gælder fra og med nuværende indberetningsperiode. Det er perioden, der går fra 1. august 2021 til 31 juli 2022.
Fristen for at indberette sprøjtejournal for denne periode er 31. marts 2023.
Har man ikke anvendt pesticider i perioden skal det også registreres i SJI. Det gør man med en 0-indberetning.
De nye strikse regler om håndhævelse af overtrædelser alene på baggrund af indtastningerne i SJI trådte i kraft fra forrige indberetningsperiode. Det vil sige i indberetningsperioden fra 1. august 2020 til 31 juli 2021. Perioden skal indberettes senest 31. marts 2022.
Husk at gennemgå dit kemirum med jævne mellemrum, så der ikke opbevares ulovlig kemi.
Læs mere om reglerne for indberetning af sprøjtejournal på Miljøstyrelsens hjemmeside her.
Genoprettede vådområder er fattige på natur
Et dansk studie af genoprettede vådområder på Fyn viser, at artsrigdommen af planter stadig er yderst begrænset selv efter en lang årrække.
Det er ellers den almindelige antagelse, at genoprettede vådområder øger biodiversiteten og kommer til at ligne naturlige vådområder med tiden.
Lav artsrigdom
Studiet viser, at selv efter op mod 17 års genopretning er de vådområder, som er blevet undersøgt, stadig fattige på planter. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet.
– Der har været en utrolig lille udvikling i biodiversiteten, siden vådområderne blev genetableret. Det gælder uanset om områderne har været genoprettet i syv eller 17 år. De har alle meget lav artsrigdom af planter, og de få planter der findes i områderne, er så almindelige, at de i forhold til biodiversitet er uinteressante, siger Marta Baumane, der er biolog og Ph.D.-stipendiat ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og førsteforfatter til studiet.
Næringsrige områder
Forskerne formoder, at den primære årsag til den lave biodiversitet er, at områderne er meget næringsrige. Det skyldes både resterne fra tidligere gødning, og at der fortsat siver store mængder næringsstoffer fra landbruget ud i vådområderne. Hvert år optager områderne op til 400 kilo kvælstof pr. hektar.
En anden stor barriere for udviklingen af større biodiversitet i områderne kan ifølge studiet være, at der er en meget begrænset rekruttering af arter, der er typiske for naturlige vådområder. Som konsekvens af, at områderne i mange år har været brugt til – eller har ligget tæt op ad landbrug, er den væsentligste del af frøpuljen i den naturlige frøbank i jorden forsvundet og vil formentlig ikke immigrere fra frøkilder langt væk, lyder vurderingen.
