Douglas-graner kvitterer for god sjællandsk lerjord
Skovejer Flemming Duus Mathiesen dyrker skov på 13 hektar god sjællandsk lerjord. Tilvæksten er høj, og træerne kvitterer for de gode forhold.
Tekst og foto: Jens Matiasen
Der er fart på de unge douglas-graner i skoven hos Flemming Mathiesen. Efter bare fem vækstsæsoner står træerne op i 5-7 meters højde. Bevoksningen står som en sund sluttet skovbevoksning.
– Det er ret vildt, som træerne vokser. De kom i jorden i 2017 – og de seneste år har topskuddene strakt sig mere end en meter om året. Det er virkelig flot, siger skovfogedassistent Mette Jørgensen og sender blikket op til toppen af den unge bevoksning. Skovejer Flemming Mathiesen supplerer.
– Bevoksningen står på god lerjord. Det er moræneler med en kalkrig bund. Vores erfaring er, at træerne trives særdeles godt her på lokaliteten. Faktisk er det lige før, man kan stoppe en pind i jorden og så have et træ det efterfølgende år, siger Flemming Mathiesen, der ejer skoven ’Fruens Have’ ved Faxe på Sydsjælland. Det er Skovdyrkerne, som har plantet den unge bevoksning.
– Der er blandet 75 procent sitka i bevoksningen. Det sikrer bedre stabilitet i ungdommen, hvor douglas helst skal skærmes fra vindpåvirkning. Fra 40 års-alderen er douglas langt mere stormstabil. Vi vil derfra gradvist tynde ud i sitka-granerne. På den måde sikrer vi, at douglasgranerne får plads til at udvikle sig frem til afdrift, siger Mette Jørgensen. Hun ser mange fordele ved douglasgran.
– Det er en god lager-træart, som typisk afdrives fra ved 80-årsalderen. Men douglas kan også stå på lager op til 100-årsalderen uden at miste værdi. Samtidig bliver den fornuftigt afregnet, forklarer Mette Jørgensen.
Den unge bevoksning består af sitka og douglas. Den blev plantet i 2017 og står allerede op i 5-7 meters højde.
Ejet skoven siden 1995
Flemming Mathiesen købte ’Fruens Have’ sammen med sin kone Naja E. Mikkelsen tilbage i 1995. Parrets interesse for skov går mange årtier tilbage.
– Da vi blev gift for omkring 40 år siden, lovede vi hinanden, at vi i løbet af årene ville spare op, så vi med tiden kunne komme til at eje skov, som vi begge holder meget af, siger Flemming Mathiesen. Allerede i 1989 købte de deres første skov. Det var en nåleplantage ved Skjern i Jylland, som parret ejede og drev i flere år.
– Vi arbejdede dengang sammen med daværende skovrider i Skovdyrkerne Vestjylland, Per Hilbert. Han var en god rådgiver og hjalp meget med vores skovprojekt, husker Flemming Mathiesen. Efter nogle år vælger de at sælge skoven.
– Men der går ikke lang tid, før vi igen savner at være skovejere. I 1995 køber vi vores nuværende skov ’Fruens Have’, her på Sydsjælland. Skoven har tidligere tilhørt Lystrup og Jomfruen Egedes Godser, siger han. For små femten år siden købte parret skov igen. Denne gang var det i Sverige, hvor parret nu ejer 155 hektar nåleskov.
| Skovejere i Danmark og Sverige |
| Ægteparret Flemming Duus Mathiesen og Naja E. Mikkelsen har været skovdyrkermedlemmer i 30 år. |
| I 1989 købte parret en plantage i Vestjylland. Den blev senere solgt |
| I 1995 købte de skoven ’Fruens Have’ ved Rønnede på Sydsjælland. Skoven er på 13 hektar blandet løv og nål. |
| I 2010 købte de deres første skov i Skåne og et par år efter fulgte endnu et opkøb. I dag ejer de 155 hektar nåleskov i Sverige – svarende til omkring 21.000 kubikmeter stående ved. |
| Skovene er certificeret. |
| Skovene er generationsskiftet til parrets to børn ved et glidende generationsskifte. |
Bøg i forskellige aldre
Skovstien i den sydsjællandske skov går forbi en ung bøgebevoksning fra 1999. Proveniensen er Sihlwald. Bevoksningen er løbende blevet tyndet. Bøg fylder meget i skoven og findes i mange aldersklasser.
– Vi driver skoven forstligt, og vi bruger Skovdyrkerne til rådgivning. Det er også Skovdyrkerne, som står for aktiviteterne herude. Det fungerer godt, siger Flemming Mathiesen, som har været skovdyrkermedlem i 30 år. Længere fremme står store spredte douglas i en bøgebevoksning. Douglastoppene rager op over bøgene.
– Jeg tror, at man oprindeligt har etableret nogle holme med douglas. Som årene er gået, har det udviklet sig til det her blandede bøg- og douglas-skovbillede. Selvfølgelig er de store graner lidt udsatte, når det blæser, men bøgene yder vis beskyttelse, siger skovfoged Mette Jørgensen.
– Bøg og douglas er mine favorit-arter. Begge arter fylder meget her i skoven, supplerer Flemming Mathiesen. Længere fremme står en flot 90-årig bøgeafdeling – plantet i 1930. Bulhøjden er stor og kævlerne er rette og i høj kvalitet.
– Mette, hvad foreslår du, at vi gør her i afdelingen, spørger Flemming Mathiesen.
– Mit råd vil være, at bevoksningen får ro ti år mere, så diameteren når op over 50 centimeter. Til den tid skal vi lave et løbende rul, hvor vi begynder at tage de største kævler ud. Det vil skabe mere lys, som vi eventuelt kombinerer med lidt harvning i skovbunden. På den måde får vi den naturlige foryngelse i gang, lyder detfra skovfoged Mette Jørgensen. De to diskuterer hvordan, der kan skabes et bedre mikroklima i skovbunden.
Bøg udvikler sig også godt i skoven – her som 90-årig.
– Det vil være fornuftigt, at vi får etableret et læbælte på øst-siden af bevoksningen. På den måde forbedrer vi skovklimaet og øger chancen for vellykket selvforyngelse, siger skovfogeden.
Høj variation i skoven
Skoven er på 13 hektar – og på det areal er det lykkedes at skabe meget variation. Bøgene er dominerende, men derudover er der blandt andet nyplantninger af rødgran fra 2022. Vildttrykket er højt. Der er meget råvildt og strejf af dåvildt.
– Derfor hegner vi alle nyplantede bevoksninger herude. Det er simpelthen nødvendigt, siger Flemming Mathiesen og tilføjer, at jagten er lejet ud. På lav fugtig lerjord står en afdeling med flot 30-årig Thuja.
– De fugtige forhold ser ud til at passe thujaerne godt. De stortrives i skoven. De står fint og har allerede dannet kraftige stammer, siger Flemming Mathiesen.
30-årig thuja på fugtig bund i skoven.
Nyder den biologiske rente
På vejen tilbage falder samtalen på fremtiden for skoven.
– Vi nyder skoven utroligt meget. Det har vi altid gjort. Det fantastiske ved skovbrug er jo, at du har den årlige tilvækst helt af sig selv. Det kalder jeg den biologiske rente, siger Flemming Mathiesen og smiler. Han nævner, at parret altid har været tilbageholdende med skovninger. Det betyder, at der nu er bygget en god vedmasse op – både i den danske og svenske skov.
– Sådan vil vi gerne have det. Vi vil ikke gå til grænsen med skovningerne. I Sverige er vi lykkedes med at løfte den stående vedmasse til omkring 21.000 kubikmeter – og skoven producerer nu omkring 1000 kubikmeter årligt, fortæller han. Parrets to børn er i gang med at overtage skovene både i Sverige og i Danmark.
– Vi har en søn og en datter, som begge er meget interesseret i skovene. Vi har lavet et glidende generationsskifte, så børnene ejer og driver skovene, når vi ikke er her længere, siger Flemming Mathiesen.
Sunde nye asketræer i skoven
I et lille hjørne af skoven dukker 150 grønne planterør op. I planterørene står nye små asketræer, som er tolerante overfor asketoptørre. Træerne står på lav jordbund, og de er plantet af Skovdyrkerne i 2022 i forbindelse med en anden plantning i skoven.
– Når vi planter på Sjælland tager vi ofte 100-150 af de modstandsdygtige askeplanter med ud i planteprojektet. Vi vil gerne sikre, at vi får spredt opvækst af de nye modstandsdygtige planter rundt om på Sjælland, fortæller Rasmus Larsen, der er afdelingsleder ved Skovdyrkerne Øerne.
– Som årene går, kan vi få sunde asketræer i gang, som med tiden vil selvforynge sig selv. På den måde får vi udbredt de sunde asketræer, fortsætter han.
Stammer fra Randers
De nye asketræer i skoven er af proveniensen ’Fraxinus excelsior Randers Nordre Fælled’. Det er den eneste danske kårede askeplantage.
Ditte Olrik fra Naturstyrelsen oplyser, at træerne fra den kårede Randersbevoksning er toptørre-tolerante og størstedelen vil ikke blive syge.
I rørene er der plantet ask, som er tolerante overfor aske-toptørre. På billedet er det skovejer Flemming Mathiesen og skovfoged Mette Jørgensen, Skovdyrkerne Øerne.
Certificering foregik uden bøvl
Flemming Mathiesens skove i Danmark og i Sverige er certificeret. Han har ikke udfordringer med at overholde kravene.
Jens Mathiasen Flemming Mathiesen ejer skov både i Danmark og i Sverige. I begge lande har han valgt at få sine skove certificeret.
-Vores skov her i Danmark blev PEFCcertificeret sidste år. I Sverige blev vi dobbeltcertificeret med PEFC og FSC allerede fra dag et, siger han. For ham handler certificeringen om at vise til omverdenen, at produktionskæden er i orden.
– Certificering er en kædedokumentation, hvor vi viser forbrugerne, at der er styr på hele produktionen fra skoven og til det færdige produkt.
– Samfundet og forbrugerne efterspørger den sikkerhed. Derfor mener jeg sådan set, at certificering er en forudsætning for at drive moderne skovbrug – i hvert fald hvis man har løbende hugster i sin skov, siger skovejeren. Han gør det klart, at driftsformålet i både den danske og i de svenske skove er at producere godt træ og bidrage med gode råvarer til samfundet.
Områder til biodiversitet
I skoven på Sydsjælland har han som en del af certificeringen udlagt et areal til biodiversitetsformål.
– Vi har fredede diger rundt om hele vores skov – og vi har valgt at udlægge hele vest-randen af skoven til biodiversitet. Langs den vestlige side løber Lilleå. Det er den reneste å i hele Faxe Kommune, og ved åen er der et godt miljø, som vi gerne vil bevare, siger han. Certificeringen er gået smertefrit.
– Der var ikke noget bøvl. Skovdyrkerne hjalp os med det, og det har jeg været godt tilfreds med, lyder det. De løbende krav giver heller ikke problemer.
– Der er krav om mere dokumentation, men ikke noget, som vi ikke kan håndtere. Vi tog faktisk allerede de samme hensyn før vi blev certificerede, siger han. For Flemming Mathiesen er der også en økonomisk gulerod i at blive certificeret.
– I Sverige producerer vi træ til cellulose, og i Sverige er der ret højt tillæg for certificeret cellulosetræ. Vi har 21.000 stående kubikmeter, som årligt vækster 1000 kubikmeter. Derfor er der også fornuftig økonomi i at få del i tillæggene, siger Flemming Mathiesen.
