Thomas understøtter sin forskning med bijob som skovrider
Thomas Nord-Larsen er forsker ved Københavns Universitet. Han insisterer på, at skovene skal dyrkes og produkterne bruges. Det arbejder han selv med i sit bijob som skovrider, hvor han passer 200 hektar skov i Nordsjælland.
Thomas Nord-Larsen sender blikket ind i en bøgebevoksning i Frederiksdal Skov. Der står spredte unge bøge – og der er masser af lys i bevoksningen. Friske udkørselsspor i skovbunden snor sig imellem lyse bøgestød.
– Bevoksningen her er et godt billede på resten af skoven, som også er domineret af bøg. Min forgænger har været tilbageholdende med at skove og tynde, så det har vi taget fat på, siger Thomas NordLarsen, skovrider i Frederiksdal Skov ved Virum i Nordsjælland. Den seneste tid har han haft travlt med at mærke træer med spraydåsen. Han viser selv alt ud i skoven.
– Da jeg overtog, stod der enormt meget vedmasse pr. hektar. Driftsplanen arbejder med at komme ’ned’ på 225 kubikmeter vedmasse gennemsnitligt pr. hektar. Det er fortsat ganske meget sammenlignet med resten af landet, fortæller han. Han guider videre ad skovvejen, som skærer sig igennem flere bøgeafdelinger. Langs skovvejen ligger nyskovede kævler, som venter på at blive skåret op og forarbejdet til nye gulve og møbler.
| Seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet – og skovrider ved Frederiksdal Skovdistrikt. |
| Fra 1. maj varetager Thomas rollen som sektionsleder for Sektion for Skov og bioressourcer. |
| Blandt andet ansvarlig for Danmarks Skovstatistik og en række projekter relateret til træer og skovbevoksningers vækst og statistisk modellering. |
| Har undervist på Skovskolen i Nødebo siden 2008, blandt andet i kurset Skovdrift og Samfund. |
| Uddannelse |
| 2003 – 2006 Ph.d. ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole |
| 1998 – 2000 Master i skovbrugsvidenskab, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole |
| 1994 – 1998 Bachelor i skovbrugsvidenskab, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole |
| Erhvervserfaring |
| 2016 – Skovrider, Frederiksdal Skovdistrikt, ved Virum i Nordsjælland |
| 2007 – Seniorforsker ved Skov Landskab, Københavns Universitet |
| 2006 – 2007 Postdoc ved Skov Landskab, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole |
Skoven skal dyrkes og bruges
Thomas Nord-Larsen er forsker, underviser – og så er han også skovrider ved Frederiksdal Skovdistrikt. Han taler fængende, og man bliver smittet af hans enorme engagement i klima og skovbrug. Ubesværet serverer han tal, statistik og forskningsresultater, som peger på det åbenlyst fornuftige i at dyrke skovene. For både forskeren og praktikeren Thomas Nord-Larsen står det centralt, at vi skal bruge skovens produkter i den grønne omstilling.
– Mange mener, at vi skal lade skovene stå og optage CO2. Men gør vi det, når vi slet ikke i nærheden af en bemærkelsesværdig klimaeffekt. Den store effekt kommer først, når vi høster råtræ fra skovene og bruger det klogt i den grønne omstilling, fastslår han.
– Men det er så forbistret svært at formidle. Derfor bruger jeg gerne skoven og inviterer politikere og meningsdannere herud til en snak om skovbrug og klimaeffekt. Det er langt nemmere at forstå tingenes sammenhæng, når man selv er herude og ser, hvordan driften praktiseres, fortsætter han.
Skoven er domineret af bøgebevoksninger. Her ses en bøgebevoksning, som blev stormfaldsramt i 1960’erne. Selvforyngelse har fået lov til at tage over. Bevoksningen er netop blevet tyndet.
Overtog jobbet fra kollega
Mange kender Thomas Nord-Larsen som forskeren ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Det med skovrider-jobbet har han arvet fra sin kollega, Niels Heding, som tidligere var ansat ved Center for Skov og Landskab, Københavns Universitet.
– Baggrundshistorien er den, at Niels Heding for mange år siden falder godt i snak med den tidligere ejer af Frederiksdal, nemlig Johan Schulin. Det venskab udvikler sig til, at Niels bliver skovrider – og det er han faktisk i 34 år.
– Jeg har været ven og kollega Niels Heding i mange år. Han foreslår på et tidspunkt, at jeg skal overtage skovriderjobbet – og sådan går det, siger han. Thomas Nord-Larsen overtager skovriderjobbet på Frederiksdal i 2016. Inden da har han allerede udarbejdet grøn driftsplan for skoven. Bijobbet som skovrider sluger en god sjat ekstratimer hvert eneste år.
– Men jeg nyder det. Det er alletiders at arbejde med praktisk skovbrug sideløbende med forskning. Min viden bliver sat i perspektiv her i det praktiske skovbrug. Arbejdet i skoven er med til at understøtte og validere forskningen, forklarer han.
– Og så understøtter det også undervisningen på Skovskolen, hvor en praktisk tilgang til ofte teoretiske problemstillinger er vigtig, fortsætter han. Thomas Nord-Larsen går ind i en 4-årig sitkagran-bevoksning.
– Her i denne afdeling skovede vi en superflot rødgranbevoksning. Der var tæt ved 1000 kubikmeter træ pr. hektar. For fire år siden plantede vi sitkagran som dækrodsplanter med indblanding af douglasgran, fortæller skovrideren. Dækrodsplanterne var bittesmå, da de kom i jorden, men væksten har været enorm.
Sitkagranerne blev plantet som dækrodsplanter og har haft fire vækstsæsoner. De er nu noget over mandshøjde.
– Jeg var virkelig skeptisk, da jeg så de små planter. Men planterne udviklede sig helt forrygende. Efter bare fire vækstsæsoner har vi nu sitkagraner, der er langt over mandshøjde. De sidste par sæsoner har træerne vokset næsten en meter pr. sæson, siger Thomas Nord-Larsen. Der er udført mekanisk ukrudtsbekæmpelse med buskrydder en enkelt gang i anden vækstsæson.
– Træerne står på god lerjord, som er lidt sandet og gruset. Det er fantastisk gode forhold til trædyrkning, siger han. Et stykke længere fremme går skovvejen forbi en hegning med små nordmannsgraner.
– Vi dyrker også juletræer på Frederiksdal Skovdistrikt. I de senere år er vi gået i gang med at omlægge en større andel til økologisk dyrkede træer. Vi er ved at lære, hvordan vi skal dyrke træerne økologisk, siger han. Der dyrkes juletræer på i alt 20 hektar. Træerne sælges ved direkte salg i skoven.
– Hvert år op til jul arrangerer Frederiksdal et hyggeligt arrangement med lys på slottet, og folk har mulighed for at komme og fælde deres eget juletræ. Årligt sælger vi 3500 træer direkte fra skoven. Det er den eneste måde, salget foregår på. Det er en fast strategi, som sikrer en noget bedre pris end ved eksport, siger Thomas Nord-Larsen og smiler.
Ejer er ottende generation
Frederiksdal Skov står på varierende jordtyper og i et kuperet landskab, som blev skabt under den sidste istid. Det gælder blandt andet Mølleådalen med Danmarks dybeste sø, Furesø, som Frederiksdal Skov grænser op til. Af det skovdækkede areal er 79 procent løvskov og resten er nåleskov og juletræer. En stor del af skoven er udpeget som Natura 2000-område. Ejeren er Sigismund Ahlefeldt-Laurvig, som er 8. generation på stedet.
– Sigismund vil gerne dyrke skoven forstligt og bidrage med råtræ til samfundet. Dyrkningen foregår selvfølgelig under hensyntagen til natur og biodiversitet, siger skovrideren.
– Min forgænger har i mange år dyrket med hugst efter måldiameter. Den strategi fortsætter jeg med i meget vid udstrækning, siger Thomas Nord-Larsen.
Hybridvalnød og rødel
Skovrideren peger ind i en tidligere askebevoksning, hvor kreativiteten er kommet i spil.
– Asketræerne var ødelagt af asketoptørre. Så vi skulle finde på noget andet. Jordtypen er tung og lidt fugtig. Jeg valgte at afprøve rødel i kombination med hybridvalnød. Rødel fikserer kvælstof, og valnød forbruger kvælstof. På den måde bliver rødel-træerne leverandører af kvælstof til valnøddetræerne, forklarer han. Efter den første sæson ser projektet lovende ud.
– Valnøddetræerne har vokset særdeles godt i den første sæson. Jeg tror på projektet, det skal nok lykkes, lyder vurderingen.På sigt er det målet, at Frederiksdal skal sælge mere træ til lokale virksomheder i stedet for at sende det til den anden side af jorden i containere.
– Vi vil gerne udvikle Frederiksdal Skov i samarbejde med lokale snedkere og håndværksvirksomheder. Det skal forstås på den måde, at vi gerne vil sælge mere råtræ til lokale træforbrugende virksomheder, lyder det. Thomas Nord-Larsen viser et par store egekævler, som er skovet for nyligt.
– Det kunne for eksempel være sådan et par kostbare basser her. Det ville give meget mening, at de blev solgt og forarbejdet lokalt, siger han.
– På den måde kan vi hjælpe hinanden i lokalsamfundet og fortælle forbrugerne den gode historie om lokalproducerede råvarer. Samtidig ser klimaregnskabet langt bedre ud, når råtræet forarbejdes og bruges lokalt, fortsætter han.
