Mogens Leander finder inspiration til sine værker i bøgeskoven
Kunstner og skovejer Mogens Leander ejer fem hektar løvskov ved Kolding. Han henter kunstnerisk inspiration fra skovens mange farver, former og lysindfald. Inspirationen bruger han til at udvikle sin kunstværker.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Fine hvide anemonetæpper under nyudsprungne bøgetræer folder sig ud som naturlige kunstværker i Cathedralskoven ved Kolding. Langs en skovsti dukker en gipsfigur af Beethoven op ved et lille træklaver. En rød fluorescerende kvinde-skulptur lyser op ved en bøg, og et menneskeansigt kravler op igennem et gammelt askestød. Ophavsmanden til kunstværkerne er Mogens Leander. Han tager imod med smil og et varmt håndtryk. Han har ejet skoven i tyve år, og for ham er skoven et laboratorium, hvor kunsten udvikles og nye ideer opstår.
– For mig går kunst og natur hånd i hånd. Det er herude, jeg finder inspiration til mine kunstværker. Faktisk kan man godt sige, at skoven er en form for kunstlaboratorium, lyder det fra Mogens Leander, imens han viser rundt i skoven.
Skovejere i tyve år
Mogens Leander og hans kone Bente Brandorff har begge haft en drøm om at eje deres eget stykke af naturen.
– Jeg er opvokset i et villakvarter tæt ved Vejle – og jeg har altid nydt at være i skoven. Derfor har det også været mindrøm i mange år at blive skovejer, så jegselv kan være håndværker på de tiltag, der skal udføres i skoven, siger han. Skovejerdrømmen gik i opfyldelse i 2002, da han og konen fik mulighed for at købe fem hektar friskov i udkanten af Kolding. Skoven består primært af bøg. Men der står også meget eg i stor diameter i skoven. Der er en enkelt lille afdeling med lærk – men ellers findes kun et enkelt nåletræ i de fem hektar skov. Den tidligere ejer var en dyrlæge, som ikke havde rørt ved skoven – og den praksis har Mogens Leander fortsat.
Har aldrig fældet et træ
Kalenderen viser maj, da Skovdyrkeren er på besøg. Naturen fører sig frem, og overalt er der hvide og lysegrønne majnuancer. Det er netop skovens skønhed, som Mogens Leander nyder allermest ved at være skovejer.
– Jeg har været medlem af Skovdyrkerne i mange år, men jeg har faktisk aldrig fældet et sundt træ i skoven. Det gjorde den tidligere ejer heller ikke. Vi står i skov, der ikke har været rørt i 60 år, siger Mogens Leander. Der er mange gamle bøge og ege. En stor del af træerne er over 70 centimeter i brystdiameter og indeholder store værdier. Men det interesserer ikke Mogens Leander.
– Jeg vil gerne bevare skoven, som den er. For mig betyder det ikke noget, at her står en del kostbart træ, som ikke kommer på savværket, lyder det fra Mogens Leander. Asketoptørren har gjort et stort indhug i de store asketræer. – De døde asketræer fælder vi, og en hjælpsom nabo producerer brænde af en stor del af træet. Men ellers kommer der ikke træ ud af skoven, siger han. I en lysning står der nyplantede træer. – Her i lysningen stod der tidligere asketræer. I stedet har jeg nu plantet ægte kastanje – tyrkisk hassel og valnød for at erstatte syge asketræer, der er blevet fældet og kørt ud, forklarer han. Det ligger i tiden at tilføre de danske skove nye arter, siger han.
|
|
|
|
|
|
Kunstner og eget galleri
Mogens Leander er uddannet grafiker. Kunsten har han arbejdet med fra han var helt ung, og billedkunstfaget har han delvis selv tilegnet sig igennem årene.
– Jeg tog HF-eksamen som ung med kunst som tilvalgsfag. Jeg har senere suppleret med undervisning på Århus Kunstakademi og har speciale i bronzestøbning, siger han. Mogens Leander er især kendt for sin nyfortolkning af traditionelle russiske og græske ikoner og har udstillet på museer, gallerier og kirker i ind- og udland. Han var den første kunstner i Danmark, der fik øje på de russiske og græske ikoner. Han genfortolkede dem til et nutidigt og moderne billedsprog, og oprettede i 1984 The New Icon School of Denmark.
– I dag har jeg mit eget galleri her i Kolding, hvor jeg arbejder med forskellige installationer. Da vi fik skoven, var det meget naturligt, at jeg begyndte at inddrage naturen og træerne i mit kunstneriske virke. I mange af de moderne installationer er der netop anvendt udgåede materialer fra skoven, siger han.
Skoven bliver givet videre
På vej ud af skoven går turen forbi en lille bålplads, hvor familien ofte har været samlet. Familien tæller to børn og tre børnebørn.
– De seneste tyve år har skoven dannet ramme om utallige gode stunder hvor familien har været samlet. Vi har ofte været herude til fødselsdage og ved andre arrangementer, siger Mogens Leander. Også Koldings skoler har nydt godt af skoven. Indimellem har skoleklasser været på besøg med deres billedkunstlærer og lavet Land Art med skovens udgåede træer. Han sender blikket til toppen af en af bøgene og filosoferer lidt over skoven og dens fremtid. Håbet er, at skoven kan gå i arv til en søn eller et barnebarn.
– Vores børnebørn har alle interesse i skoven og nyder den. Jeg vil blive glad, hvis en af dem vil overtage den. Der ligger jo utallige minder og gode oplevelser herude, som vi alle husker tilbage på og værdsætter højt, siger Mogens Leander.
Træet vandt konkurrencen i Skovdyrkeren tilbage i 2013. I den originale artikel holder børnebørnene Aksel og Liza rundt om træet. Træet er nu blevet 10 år ældre og markeret som evighedstræ af Dansk Naturfredningsforening.
Et specielt bøgetræ i Mogens Leanders skov er nu markeret som et evighedstræ.
Skovejer Mogens Leander har fået et evighedstræ markeret i sin skov. Det er et stort bøgetræ, som står i den fjerneste ende af skoven.
– Træet er nok 150 år gammelt. Det har altid gjort et specielt indtryk på mig. Jeg synes, det kunne være sjovt at få det markeret som evighedstræ, sådan at træet også skiller sig ud for eftertiden, siger Mogens Leander. Han forklarer, at han har haft besøg af en medarbejder fra Dansk Naturfredningsforening, som gennemførte markeringen af træet.
– Han monterede den lille evighedsplade på træet – og målte det ind med GPS og fotograferede det. Træet har fået sit eget nummer (146) og fremgår nu af Dansk Naturfredningsforenings oversigt over evighedstræer i Danmark, fortæller Mogens Leander. Han har navngivet træet ’Tough Angel’, som nu er skrevet på træet.
Tidligere vinder af konkurrence
Tilbage i 2013 havde Skovdyrkeren en konkurrence, hvor den tidligere redaktør Per Hilbert opfordrede medlemmer til at sende sit smukkeste sted ind til redaktionen sammen med en begrundelse.
– Dengang blev træet udpeget som vinder af den lille konkurrence, fortæller Mogens Leander, som stadig har den originale udgave af Skovdyrkeren. I Skovdyrker-artiklen fra 2013 ser man et billede, hvor skovejerens børnebørn omfavner træet.
– Vores barnebarn Aksel er på billedet. Han er født i 2004. De første ture ud i skoven kunne han næsten ikke gå i anemonerne uden at falde.
– Børnene er blevet store på de år, der er gået. De er nu i gang med ungdomsuddannelser. Det er fascinerende, hvordan tiden går. Træerne gror, uden at vi egentlig lægger mærke til det, filosoferer Mogens Leander.
Træet bliver aldrig fældet
Selvom træet er optaget i Dansk Naturfredningsforenings optegnelse, er der ikke noget juridisk bindende ved udpegningen. Det er som sådan ikke fredet. Men Mogens Leander garanterer, at træet vil blive stående så længe, som det overhovedet er muligt.
– Jeg kommer aldrig til at fælde træet – og jeg håber også, at dem, der kommer efter mig, vil passe godt på træet, siger Mogens Leander.
