Lille træart kan skabe variation i nåleskoven
Tsuga har højere tilvækst end rødgran og bliver ikke bidt ned af vildtet. Arten kan være god til at skabe variation og gøre fremtidens nåleskove mere robuste, vurderer skovfoged
Tsuga kan skabe mere robuste nåleskove og sprede skovejernes risiko. Sådan lyder det fra fra Casper Westphalen Mathiesen, skovfoged ved Skovdyrkerne Syd.
– Tsuga er en lille træart, som i mange år har været lidt overset. Men arten har fornuftig tilvækst og høj sundhed. Derfor vil den være oplagt til at skabe mere variation i nålebevoksningerne, lyder det fra fagmanden. Træarten vokser optimalt på typiske rødgranlokationer.
– Det vil sige let sandet, gruset jord med en vis vandgennemstrømning. Den passer godt på lette jorde, hvor man tidligere valgte rødgran, siger han.
– Omvendt er tung, leret og lav jord absolut ikke velegnet til tsuga, fortsætter han.
Fornuftig tilvækst
Casper Westphalen Mathiesen har skrevet bachelorprojekt om den nordvestamerikanske træart. Tidligere på efteråret fremlagde han projektets hovedpunkter ved skovbrugskonferencen i Vingsted.
Her gjorde han blandt andet opmærksom på, at der ikke findes mange videnskabelige forsøg i Danmark.
– Vi har faktisk kun et enkelt dansk universitetsforsøg af tilvækst. Men der er
også lavet en del engelske forsøg, som vi kan læne os opad.
– Forsøgene viser, at tilvæksten er højere end rødgran. Tsuga ligger et par procent under douglasgran, men et par procent over rødgran i årlig tilvækst, så der er bestemt en fornuftig tilvækst i denne
art, siger Casper Westphalen Mathiesen. Han peger også på god stormstabilitet.
– Den er betydeligt mere stormsikker end rødgran. Arten er mere løs i kronestrukturen, og det er en fordel, når stormen virkelig river i træerne. Derudover har den et meget tæt rodnet, siger fagmanden.
Forynger sig velvilligt
Skovfogeden forklarer, at tsuga bedst etableres under skærm – og den kan være lidt udfordrende at få etableret.
– Den skal have læ og et godt skovklima, når den startes op. Den vil egne sig særdeles godt til at blive underplantet en skærm af for eksempel rødgran, sådan som man kender det fra naturnær
skovdrift, siger han. Skovfogeden uddyber, at den til gengæld forynger sig velvilligt, når den først
er godt etableret på en velegnet lokation.
– Hvis forholdene er rigtige, så frøformerer den sig velvilligt. Selvforyngelsen
myldrer op af jorden. Det er så voldsomt, at nogle taler om, at den måske kan risikere at blive kategoriseret som invasiv. Men i praksis bør skovejere ikke være bange for at få problemer. Den vil ikke udkonkurrere andre arter eller sprede sig ukontrollabelt som for eksempel glansbladet hæg, lyder vurderingen.
Når tsuga er godt etableret på velegnede lokaliteter, selvforynger den sig velvilligt. Her er det i Gribskov i Nordsjælland.
Få skadevoldere
Da arten kun har lille udbredelse, har vildtet ikke fået øje på den endnu.
– Vildtet kender ikke arten – og de har ikke fået smag for den. Vi ser ikke bid- eller fejeskader af betydning. Risikoen er, at det vil ændre sig, hvis vi med tiden mangedobler arealerne med tsuga i Danmark, siger han.
– Der er heller ikke skadevoldere af betydning. Tsuga kan blive ramt af svampeangreb fra honningsvamp og rodfordærver på samme måde som andre arter, fortsætter han.
Ikke godkendt til konstruktion
Casper Westphalen Mathiesen forklarer, at råtræet er lyst, fint træ, men uden kerne. Det har samme kvalitet som rødgran og sitka. En stor ulempe for skovejerne er, at råtræet fra tsuga ikke er godkendt til konstruktion.
– Det betyder, at vi kun kan sælge det som containertræ eller alternativt som emballagetræ. Her falder tsuga i samme kategori som grandis, siger han. Han vurderer dog, at det kan ændre sig med tiden.
– I USA udgør tsuga over 50 procent af markedet for konstruktionstræ. Så arten har egenskaberne til konstruktion. Det handler alene om, at der ikke er ret store mængder på markedet i Danmark, og derfor heller ikke interesse for at få den godkendt til konstruktion. Men meget kan jo nå at ændre sig i løbet af en omdrift, siger Casper Westphalen Mathiesen.
Har man interesse i at afprøve tsuga, er man velkommen til at kontakte sin lokale
skovfoged hos Skovdyrkerne.
