Trængte arter er opført på rødlisten. Der er tale om arter af dyr, svampe og planter, der efter nøje vurdering, og efter internationale retningslinjer er fundet truet på deres eksistens i større eller mindre grad. Meget ofte er det fraværet af egnede habitater, der er hovedårsagen til, at de er sjældne og/eller truede. Gammeldags trusler, som overdreven efterstræbelse, bekæmpelse af skadedyr, jagt eller æg indsamling, er med en moderne holdning til naturforvaltning bakket op af en fornuftig lovgivning på området ikke længere en primær trussel under danske forhold.

Der er næsten 2.000 truede arter på den danske rødliste. En meget stor del er tilknyttet skovmiljøer, særligt de lysåbne, og overgangszoner som skovbryn. Græsningsskove var tidligere udbredte, men i dag næsten forsvundet. Det er en af grundene til, at der findes så mange rødlistearter i en skov som Jægersborg Dyrehave. Læg hertil en relativ høj forekomst af stort dimensioneret dødt ved og fugtige områder.

gtige områder. En plads på rødlisten er et produkt af en nøje screening af den enkelte art. Først skal der være en begrundet mistanke om, hvorvidt en art kan være truet nationalt. Skønnes det at være tilfældet, undersøges det, om der er nok pålidelige data til envurdering. Er det ikke tilfældet, får arten prædikatet utilstrækkelige data og kommer ikke på listen. Er der nok pålidelige data kan følgende prædikater tildeles:

Dagsommerfuglene er blandt de insektarter, der er gået stærkt tilbage. Der findes i dag 66 forskellige arter i Danmark 37 heraf er rødlistede, 7 af dem kritisk truede og i fare for at uddø. Det store takvinge Sørgekåben er heldigvis ikke blandt dem. (Foto Fritz Raae)
Dagsommerfuglene er blandt de insektarter, der er gået stærkt tilbage. Der findes i dag 66 forskellige arter i Danmark 37 heraf er rødlistede, 7 af dem kritisk truede og i fare for at uddø. Det store takvinge Sørgekåben er heldigvis ikke blandt dem. (Foto Fritz Raae)

Natura2000

Denne udpegning må ikke forveksles med naturnationalparkerne, selvom der er mange overlap og de også, som regel huser rødlistearter. Mange privatejede skove er omfattet af Natura 2000 udpegninger. Naturnationalparkerne er placeret på offentligt ejede arealer.

Natura 2000 er et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og passe på naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU. Også her er mange områder knyttet til skov.

Udpegningen forpligter det enkelte land til at sikre en såkaldt gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at der ikke må foretages indgreb, der kan forringe betingelserne for de arter eller den naturtype der er udpeget. Ikke at gøre noget kan i mange tilfælde være lige så slemt, som at gøre noget forkert.

Den grønbrogede tudse er på listen over arter, der skal sikres en gunstig bevaringsstatus ifølge Natura 2000-udpegningerne i Danmark. Det samme gælder fx mange flagermus. Der findes målrettede tilskudsordninger til forbedring af vilkårene for flere arter også for bevarelse af gamle træer til henfald og til udlæg af urørt skov. Snak med din skovfoged om mulighederne i ordningen: Tilskud til skov med biodiversitetsformål. (Foto Fritz Raae)
Den grønbrogede tudse er på listen over arter, der skal sikres en gunstig bevaringsstatus ifølge Natura 2000-udpegningerne i Danmark. Det samme gælder fx mange flagermus. Der findes målrettede tilskudsordninger til forbedring af vilkårene for flere arter også for bevarelse af gamle træer til henfald og til udlæg af urørt skov. Snak med din skovfoged om mulighederne i ordningen: Tilskud til skov med biodiversitetsformål. (Foto Fritz Raae)

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren Øerne #81

Læs andre artikler inden for Klippegrønt