Landmand rejste skov på sin gode landbrugsjord
Sydfynsk landmand har forbedret sin ejendoms herlighedsværdi med skovrejsning. I dag glæder han sig over, at han satsede på jagt og herlighed frem for landbrug.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Tung dis hænger i luften og drivvådt græs smyger sig rundt om Mogens Christoffersens gummistøvler.
Det er januar. Landmanden er i marken for at se på den skov, han etablerede for 15 år siden.
– Vi skal ud på marken for at komme ned til skoven, siger han og viser vej på en vintergrøn kløvergræsmark.
Skoven ligger med kort afstand til ejendommen, hvorfra Mogens Christoffersen tidligere havde malkekøer. Det er for foden af Svanninge Bakker – de sydfynske alper.
‘- Det, vi går på nu, er faktisk rigtig god landbrugsjord. Nogle naboer syntes, jeg var lidt tosset, fordi jeg tog fire hektar god landbrugsjord ud af drift for at etablere skov. Men jeg kunne godt undvære jorden, siger den nu 75-årige landmand.
Del af en større plan
I dag står der en tæt blandet løv- og nåleskov på de fire hektar. Træerne blev plantet i 2005 og skød mod himlen med god vækst. De danner nu en god skovfornemmelse.
Også en grå og diset januardag nyder Mogens Christoffersen at gå tur i sin skov.
– Det er skønt at være herude, og udsigten fejler ikke noget. I klart vejr kan vi fra skovkanten se ud over det sydfynske hav, siger han.
Beslutningen om at etablere skov på landbrugsjorden var en del af en strategisk overvejelse for hele ejendommen.
– Jeg var 60 år på det tidspunkt, hvor vi tog beslutningen. Enten skulle jeg bygge ny kvægstald, købe mere landbrugsjord og gældsætte mig hårdere. Eller også skulle jeg gå en anden vej og skabe en dejlig ejendom med natur og herlighed i højsædet, siger han.
– Jeg valgte det sidste. Derfor tog vi fat i vores lokale skovdyrkerforening og fik dem til at hjælpe os med at ansøge om skovrejsning. Det var tilbage i 2004, husker Mogens Christoffersen.
Naturstyrelsen gav tilladelse til skovrejsning, og der blev plantet i december 2005. Han husker, at han fik cirka 115.000 kroner i tilskud til projektet. Tilskuddet blev dengang udbetalt i to rater.
Nem etablering
Mogens Christoffersen drev i 00’erne økologisk landbrug fra ejendommen. Skovrejsningen blev også etableret uden brug af pesticider.
– Det var nemt at etablere skoven – også uden pesticider. Træerne slog hurtigt an og kom godt i gang. Jeg husker, at vi plantede ret store planter for at sikre, at træerne fra starten havde et godt forspring overfor ukrudtet. De første firefem sæsoner udførte jeg mekanisk rensning af arealet. Derefter har det passet sig selv, siger Mogens Christoffersen.
Han går længere frem i skoven og kommer ned igennem et lysåbent areal, hvorfra der er kig til et af Fyns højeste punkter.
– Vi har holdt en korridor åben, sådan at vi bevarer den gode udsigt. Variation i skoven har samtidig stor herlighedsværdi, siger han.
Blandet løvtræ
Det var skovdyrkerne, som hjalp Mogens Christoffersen med ansøgning, etablering og træartsvalg.
– I samarbejde med skovfogeden valgte vi blandede løvtræer. Der er plantet bøg, eg, ahorn, ask og fuglekirsebær. Der er også nåletræer som rødgran og grandis i vores skov. I brynene er der buske og også rødel, siger Mogens Christoffersen.
I en afdeling længere fremme viser han nogle unge ege. – Her var hver anden række ask og hver anden eg. Aske-toptørre tog livet af asketræerne, men det betyder bare, at egene har ekstra god plads nu, og vi behøver ikke at gøre noget ved problemet. Her var det heldigt, at der var valgt en blandingsbevoksning, siger Mogens Christoffersen.
Generelt er han godt tilfreds med det arbejde, som Skovdyrkerne udførte.
– Eneste anke er, at vi plantede nogle tujaer, hvor størstedelen gik ud. Der ville jeg gerne, at Skovdyrkerne havde rådgivet mig anderledes. Men overordnet er jeg godt tilfreds med deres arbejde, siger Mogens Christoffersen.
Natursti på ejendommen.
Længere fremme i skoven dukker et blåt skilt op, som anviser en natursti til gående.
– Her kommer vi til Øhavsstien. Det er en populær rute for motionister, som er anlagt henover min jord. Der går jævnligt folk på stien. Det nyder jeg, lyder det fra landmanden.
Naturværdierne betyder meget for Mogens Christoffersen. Langs ruten har han blandt andet grøftelagt et ellers rørlagt dræn. Han forklarer, at der løber vand stort set året rundt.
– Der er noget skønt ved rindende vand. Det er der altså, siger han og kigger langs det lille vandløb.
Søer på ejendommen
Natur har altid interesseret Mogens Christoffersen. På ejendommen har han også fået udgravet to søer, som nu skaber flot natur og herlighed.
Et par håndfulde ænder letter, da han nærmer sig søerne.
– Ja, der er altid ænder hernede. Vi har også rådyr og dådyr. Specielt dådyrene er lidt hårde ved mine rødgran. De fejer på træerne og ødelægger dem, siger Mogens Christoffersen.
Han fortæller, at ejendommens jagt er blevet langt bedre i takt med at skoven er groet til.
Tynding er næste opgave
Det er nu 15 år siden, at skoven blev etableret.
Siden etableringen og den efterfølgende renholdelse har skoven fået lov til at passe sig selv.
– Men nu i de kommende år skal vi i gang med at tynde ud i skoven. Det bliver nok mig, der gør det, hvis kræfterne vil det – ellers hyrer vi en entreprenør til det, siger han.
Selvom Mogens Christoffersen sagde farvel til god landbrugsjord på arealet, har han aldrig fortrudt beslutningen.
– Absolut ikke. Jeg nyder skoven. Selv på en grå diset dag som i dag er det skønt at være herude. Naturen og skoven har altid haft min interesse. Derfor er det skønt at se, hvordan skoven hele tiden udvikler sig og gror mere og mere til, siger han.
I dag bor Mogens Christoffersen med sin kone på en naboejendom. Skovejendommen blev for år tilbage overtaget af hans datter og svigersøn. Men han har fortsat sin gang i skoven og hjælper med pasningen. Mogens Christoffersen og hans kone Lene er bedsteforældre til syv børnebørn.
