Tysk skovfoged måler tusindvis af træer ind med GPS
Axel Köhn har digitaliseret forvaltningen af 1200 hektar naturnær skov i Tyskland. Målet er, at alle hovedtræer er målt ind med GPS, når han går på pension om syv år. Digitaliseringen skal gøre det nemmere at overtage forvaltningen for hans efterfølger.
Tysk grundighed.
Det praktiserer skovfoged Axel Köhn.
Han forvalter 1200 hektar tysk naturnær skov, og de senere år har han for alvor ta- get digitalisering ind i arbejdet.
Han måler alle hovedtræer ind med GPS. Allerede nu er skovkortene fyldt med tusindvis af små prikker. Hver eneste lille prik markerer et digitalt registreret hovedtræ.
– Ved hvert træ har jeg registreret træart, brysthøjdediameter og tidspunkt for registrering, fortæller Axel Köhn.
Det er et kæmpemæssigt arbejde, og han har været i gang i adskillige år.
– Jeg har travlt, hvis jeg skal nå at blive færdig, når jeg går på pension om syv år. Men det er mit klare mål, siger Axel Köhn.
I gennemsnit har han opmålt 126 ho- vedtræer pr. hektar. Han ser mange fordele i de digitale registreringer på enkelt-træer.
– Eksempelvis bliver det meget nemmere at overtage forvaltningen efter mig. Der er styr på hovedtræerne, og vi ved nøjagtigt hvilke træer, vi har på lager, og hvor de står, siger han og viser et af de prikkede kort.
Axel Köhn er tysk skovfoged og praktiserer naturnær skovdrift med plukhugst. Han er i fuld gang med at måle alle hovedtræer ind med GPS på hele den 1200 hektar store skovpart.
70 år med naturnær skovdrift
Axel Köhns skovpart er på 1200 hektar. Den er en del af det tyske skovdistrikt Herzoglich Oldenburgische Forstverwal- tung Lensahn. Skovene ligger imellem Puttgarden og Lübeck.
Distriktet praktiserer naturnær skovbrug med uensaldrende blandingsbevoksninger og plukhugst. Her står op til 20 forskellige arter pr. hektar.
Den dyrkningsform har distriktet benyttet sig af siden 2. Verdenskrig, dog med flere tilpasninger igennem årene.
Axel Köhn viser rundt i skoven Damlos på 380 hektar. Overalt står der stort løvtræ i blandinger med lærk, douglas og ædelgransamt flere mindre arter.
– Vi har over 70 års erfaring med den naturnære skovdrift her på distriktet. Vores mål er at dyrke stort dimensioneret råtræ fra forskellige arter i højeste kvalitet, fortæller Axel Köhn.
Det med de mange forskellige arter ser han som en vigtig del af strategien.
– Vi skal hele tiden have hugstklar træ på hylderne fra forskellige arter. På den måde er vi i stand til at levere netop det, som markedet efterspørger og betaler fornuftigt for, siger han.
Omkring halvdelen af skovparten er bøg med selvforyngelse. Bøgen viser nogle steder svaghedstegn. For at være på forkant har Axel Köhn derfor valgt at underplante med skyggetolerante nåletræarter.
Foryngelsen skal styres
Jorden i Damlos stiller store krav til dyrkning og træartsvalg. Jorden er næringsrig morænejord, hvor grundvandet står højt.
– Vi har altid arbejdet meget med at sikre god grøftning af arealerne, så der er god afvanding af jordene, siger Axel Köhn.
Bevoksningerne består af 80 procent løvtræ og hovedparten er bøgedomine- rede.
– Ved genplantning arbejder vi konsekvent med at løfte andelen af nål. Det gør vi, fordi vi hele tiden har for øje, at vi ønsker en bred artssammensætning i skoven, fortæller Axel Köhn.
Han har været ansat som skovfoged ved distriktet i adskillige årtier. Erfaringen viser, at selvom der dyrkes naturnært med plukhugst, så er den naturlige selvforyngelse ikke tilstrækkelig. Det er nødvendigt at plante.
– Hvis vi ikke gør noget, vil bøg og ahorn være altdominerende arter om få årtier. Vi er nødt til at styre foryngelsen – og vi skal plante andre arter ind. Til den kommende plantesæson har jeg et planteprogram på 60.000 planter, siger Axel Köhn.
Om skovdistriktet |
|---|
Nedslag i historien
|
Plukhugst efter diameter
Han går ind i en bevoksning med arter i forskellige aldre. Her står bøg, eg, lærk,douglas, rødgran med flere. Afdelingen eromkring to hektar – og i den afdeling er der omkring 20 forskellige arter.
Der er netop skovet et 100-årigt lærketræ. Hugsten foregår som plukhugst af enkelttræer efter brysthøjde-diameter.Tommelfingerreglen siger hugst ved 80-85 centimeter i diameter.
– Lærken her er større end de 85 centimeter, men vi har gemt den, indtil vi kunne opnå fornuftige priser i markedet. Det er netop kernen i vores strategi. Vi vil have mange varer på lager og sende dem afsted, når markedet er fornuftigt, siger Axel Köhn.
Lærken har råd i den nederste 1-2 meter. Men det får ikke blodtrykket til at stige hos skovfogeden.
– Det oplever vi med omkring fem procent af de kævler, vi sælger. Det accepterer vi som et vilkår, når strategien er at producere stort dimensioneret træ, oplyser han.
Blandingsbevoksning fra 2016. Planterne er sat med snor på 2×2 meters plante- afstand. Siden 2015 er der tilplantet 60 hektar med blandingsbevoksninger og lavt plantetal.
Mange varer på hylderne
Det tyske marked adskiller sig fra detdanske ved, at flere savværker specialiserer sig i stort dimensioneret råtræ. Savværkerne betaler godt for råtræet.
– Lærk afregnes i øjeblikket til omkring 350 euro (ca. 2600 kr.) pr. kubikmeter. Lærken her har været opstammet i ti meters højde. Den del, som er over 10 meter, afregnes til omkring 80 euro (ca. 600 kr.) pr. kubikmeter fortæller han.
– Hvis vi ikke havde opstammet, ville vi blive afregnet med 80 euro for hele kævlen, fortsætter han.
Axel Köhn tilføjer, at udgifterne til skovning og udkørsel ligger på 20-25 euro(ca. 170 kroner) pr. kubikmeter.
Han er ikke bange for at overgemmesit råtræ.
– Den her lærk er omkring 100 år.Årringene viser tydeligt, at den har mistet tilvækst de seneste 10-15 år. Men den har ikke optaget plads eller forringet nabo- træer. I sådan nogle tilfælde kan man ef-ter min mening fint have store træer stå- ende på lager i mange år, indtil det rigtige marked er der, siger Axel Köhn.
Han nævner også douglas som en art, der kan tåle at stå på lager i mange år.
I denne afdeling på knap en hektar er der plantet artsgrupper med kun tre-fem træer. Træerne er vildtsikrede med net. Omkostningen er omkring 50 kroner pr. træ. Axel Köhn fremhæver, at det sikrer lave omkostninger og stort set ingen plejebehov. Senere vil træerne blive opstammet i ti meters højde. Her er der forsøgt med lavt plantetal helt ned til 300 planter pr. hektar.
Planter med lavt plantetal
Lensahn-distriktet er domineret af løvtræ. Før toptørren var ask meget udbredt på de grundvandsnære jorde.
– Men i løbet af få år oplevede vi at miste flere hundrede hektar ask. Pludseligstod vi med ret store arealer, som skulle genplantes, fortæller Axel Köhn.
På et af de tidligere aske-arealer viser skovfogeden en nyplantning fra 2016. Her er der plantet blandingsbevoksninger med lavt plantetal.
– Her har vi plantet efter snor på 2×2 meter, fortæller skovfogeden.
Den store planteafstand kombineres med opstamning.
– Vi planter med lave plantetal. For at skabe de gode kævler udpeger vi hurtigt kommende hovedtræer. Vi opstammer konsekvent op i ti meters højde, forklarer han.
Axel Köhn ser stor værdi i at få målt alle hovedtræer ind med GPS. I skoven er hovedtræerne markeret med hvid prik, imens de røde er tyndingstræer.
På forkant med bøgene
Asketoptørren lærte Axel Köhn, at det er vigtigt at være på forkant, og han arbejder lige nu med at fremtidssikre bøgebevoksningerne.
– Lige nu har bøgen det ok. Men nogle steder viser den svaghedstegn med toptørre. Vi ved, at klimaet bliver varmere. Derfor vil jeg gerne være på forkant, hvis bøgene skulle blive ramt i fremtiden, siger skovfogeden.
Axel Köhn er derfor begyndt at underplante bøgebevoksninger med skyggetolerante nålearter.
– Det er blandt andet Thuja, ædelgran,tsuga med flere. Vi planter 450 planter pr.hektar. Træerne kommer ikke til at vækste ret meget i skyggen af bøgene. Men de er klar til at tage fat, hvis den dag kommer, hvor bøgene forsvinder, siger han.
– Det er en billig forsikring. Der kræves ingen pleje – kun patroner til at holde vildtrykket ned, siger Axel Köhn.
Højt jagttryk er nødvendigt.
Netop jagten er en væsentlig del af skovplejen. Alle plantninger bliver lavet uden hegning. Det kan kun lade sig gøre på grund af vedvarende jagt på klovbærende vildt.
– Jeg har tidligere selv varetaget jagten. Vi har råvildt og dåvildt, og i nog- le sæsoner skød jeg 150 dyr, siger Axel Köhn.
I dag er jagten lagt ud til andre jægere.
– Nu har vi en fast stab på omkring 30 jægere som har jagten. Det er helt afgørende for succesen af vores skovbrug, at vi fortsætter med vedvarende høj afskydning af vildtet, fastslår skovfogeden.
