Skovejere føler sig tromlet i fredningssag
Danmarks Naturfredningsforening vil frede omkring 500 hektar privat skov på Trelde Næs ved Fredericia. Skovejerne er kritiske og føler sig tromlet af foreningen. Erstatningerne er urimeligt lave, lyder kritikken.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Hvorfor skal vi pålægges byrder for at have passet godt på vores skove i generationer? Sådan spørger skovejer Poul Ejnar Jochumsen. Han er meget utilfreds med, at Danmarks Naturfredningsforening vil frede hans og de øvrige 50 lodsejeres skove på Trelde Næs ved Fredericia. Med fredningen vil dele af skovområdet blive tvunget urørt skov. Der kommer krav om veterantræer, begrænsninger for renafdrift – og en række andre restriktioner.
– Det er Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Fredericia Kommune, som har rejst fredningssagen. Som skovejere er vi meget kritiske. I generationer har vi passet godt på skovene – så hvorfor skal vi nu pålægges restriktioner, spørger Poul Ejnar Jochumsen. Han fremhæver, at der er stor artsmangfoldighed og biodiversitet i Trelde Skov.
– Det er der, fordi vi ganske frivilligt forvalter skovene fornuftigt og passer godt på biodiversiteten. Det har vi gjort i generationer – og det har vi selvfølgelig ingen planer om at ændre på, fremhæver han. Poul Ejnar Jochumsen er formand for Trelde Skovforening, der repræsenterer langt størstedelen af det private skovareal. Han ejer selv 30 hektar skov på Trelde Næs og er en af de omkring 50 berørte skovejere, der nu er ramt af fredningsforslaget.
Overraskede skovejere
For at forstå sagen, skal kalenderen tilbage til 2018.
– Før fredningen i 2018 var der en kort proces med Danmarks Naturfredningsforening og kommunen om nye tiltag. Men det havde mere karakter af diktering end forhandling. Det strandede hurtigt på grund af store uenigheder, siger Poul Ejnar Jochumsen.
– Dernæst blev vi i 2018 præsenteret for et fredningsudkast for hele Trelde Næs, fortsætter han.
| Trelde Skov er på cirka 600 hektar. Cirka 500 hektar ejes af 50 private skovejere. |
| Trelde Skov ligger på Trelde Næs ved den sydøstlige munding af Vejle Fjord. Den strækker sig fra spidsen af næsset til Fredericia |
| Rigt dyre- og planteliv med sjældne arter. Naturområdet er optaget i Danmarks Naturkanon, som en af landets fem bedste naturperler |
| Skovejerne på Trelde Næs arbejder sammen i foreningen Trelde Skovforening. Foreningens formål er at bevare skovejernes frie ret til at dyrke deres skove og repræsenterer 95 procent af det private skovareal. Foreningens formand er Poul Ejnar Jochumsen |
Skovejerne blev noget overraskede.
– Der har ikke været forudgående offentlig debat. Det er alene Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune, som har ønsket det her. Det er helt vildt, at naturfredningsforeningen uden videre kan gribe så voldsomt ind i private skoves drift, lyder det.
Mange restriktioner
Fredningen kommer til at lægge restriktioner på skovene.
– De yderste 300 meter af skoven vil blive lagt urørt. Der er krav om fem veterantræer pr. hektar på den resterende del af løvskoven. Der må ikke udføres renafdrift på over en halv hektar. Der må ikke sprøjtes og gødes – og der må ikke konverteres fra løv til nål. Det er nogle af restriktionerne i fredningsforslaget, siger Poul Ejnar Jochumsen. Han oplyser, at de fem veterantræer pr. hektar i praksis betyder, at 10 procent af den del af skoven bliver uproduktiv.
– Ja, og så er der endda lagt op til, at der skal etableres en ny stor sti tværs igennem alle skovparcellerne herude. Hvordan det harmonerer med en fredning, forstår jeg ikke.
– Men stien har været kommunens ønske. Vi fornemmer, at stien har været eneste begrundelse for, at kommunen er gået med i fredningen, så der bliver cykelstiforbindelse fra Fredericia til Trelde Næs, fortsætter han.
Små erstatninger
Når en fredning gennemføres, skal lodsejeren kompenseres fuldt ud. Det mener skovejerne ikke er sket i Trelde Skov.
– De erstatninger, vi har fået tilbudt, er helt urimeligt lave, fastslår Poul Ejnar Jochumsen. Han oplyser, at de er betydeligt lavere end satserne i de offentlige frivillige ordninger for omlægning til urørt skov, bevarelse af veterantræer og omlægning til biodiversitetsskov. Fredningen på Trelde Næs er meget sammenlignelig med statens frivillige ordninger.
– Vi vil ikke spises af med så små erstatninger.Det er helt urimeligt, at man pålægger os restriktioner og bagefter ikke vil betale for det. Det kan ikke være rimeligt, at vi skal eje noget skov, som skal være urørt. Hvis man virkelig vil frede skoven, burde man som minimum ekspropriere den urørte del.
– Faktisk er vi taget som gidsler i den her sag. Vi ejer skovene, men vi har ingen ret til at dyrke den del, som skal være urørt, fremhæver han.
Rådgivning af fagfolk
Skovejerne på Trelde Næs har fået faglig hjælp og rådgivning af Skovdyrkerne og Dansk Skovforening.
– Vi har hjulpet med at udregne de korrekte tab, som restriktionerne medfører. Det er ikke småpenge, siger Henrik Fredslund-Petursson, skovrider hos Skovdyrkerne Syd. Han oplyser, at restriktionerne medfører betydelige indskrænkninger i det samlede dyrkningsareal.
– Erstatningerne dækker desværre langtfra ejernes tab. Derfor råder jeg til, at man anker. Lovgivningen siger, at ejerne skal have fuld kompensation. Ejerne skal have godtgjort nedgangen i handelsværdi. Men det er tydeligvis ikke sket i denne sag, fastslår Henrik Fredslund-Petursson.
Langs kysten går den nuværende trampesti. Alligevel vil man som følge af fredningen etablere en ny stor sti på tværs af alle skovparcellerne
Føler sig kørt over
Sagen har indtil videre rullet i fem år. I løbet af den tid har skovejerne flere gange følt sig tromlet af både Danmarks Naturfredningsforening og det offentlige system.
– Vi er kommet med mange indsigelser, og vi har brugt utallige timer og kræfter på sagen. Men fakta er, at der ikke er rykket så meget som et komma. Hele sagen er kørt, uden at vi på nogen måde har kunnet få indflydelse. Det er dybt kritisabelt, siger Poul Ejnar Jochumsen. Faktisk undrer han sig over, at Danmarks Naturfredningsforening overhovedet bruger kræfter på fredningen.
– Trelde Næs er allerede medtaget i Danmarks Naturkanon. Biodiversiteten og naturværdierne stortrives herude. Hvorfor griber man ind i noget, der fungerer så godt?
– Jeg mener, at naturfredningsforeningen i stedet skulle bruge kræfterne på at sikre natur, der rent faktisk er i fare for at blive ødelagt – eller natur, der skal fredes for at blive forbedret og udviklet, lyder det. Han mener, at foreningen bruger sin magt forkert og faktisk spænder ben for naturforbedringer.
– Foreningens ret til at gribe ind og frede skov fratager jo også andre skovejeres lyst til at gøre noget for naturen – simpelthen fordi, man frygter at blive præsenteret for et fredningsforslag. Det er meget ærgerligt, for stort set alle skovejere elsker deres skove og vil gerne forbedre naturen frivilligt, siger han.
Kampen fortsætter
Lodsejernes kamp for at undgå fredningen er ikke slut endnu.
– Først blev sagen behandlet i fredningsnævnet, og her bakkede man op. Faktisk blev intet ændret – hverken på erstatningsstørrelsen eller i forhold til vores indsigelser, siger Poul Ejnar Jochumsen.
– Men spørgsmålet er, hvor uvildig fredningsnævnets tre personer er. En af personerne sidder også i kommunens byråd. En anden er medlem Danmarks Naturfredningsforening, lyder det fra Poul Ejnar Jochumsen. Han oplyser, at fredningen nu er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
– Nævnet har to år til at behandle vores klage. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet godkender fredningen, vil næste skridt være at klage til taksationskommissionen. Faktisk har vi bagefter mulighed for at rejse en retssag ved domstolene. Så alt i alt er det her en lang proces, som vil strække sig over mange år endnu, lyder det fra Poul Ejnar Jochumsen.
Trelde Skov indeholder noget af Danmarks mest unikke natur. Langs kysten, som består af lillebæltsler, forekommer der jævnligt skred. Den del af skoven lever helt sit eget liv.
DN: Vi vil sikre fremtidens naturværdier
Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår at frede Trelde Næs på grund af den helt unikke natur.
– Området er fantastisk. Vi er helt med på, at de mange lodsejere har forvaltet området fornuftigt. Man har udført skånsom hugst, og biodiversiteten har kunnet udvikle sig ganske fornuftigt.
– Men i de senere år er Trelde Næs kommet på færre hænder. Vi frygter, at det vil medføre større skovninger og en højere grad af kommerciel, effektiv skovbrugsdrift, som vil skade biodiversiteten i fremtiden. Med fredningen vil vi sikre, at naturværdierne også er bevaret om 50 og 100 år, siger Karsten Enggaard, formand Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia afdeling.
Stien er ikke vores idé
Fredningsforslaget er udarbejdet i et samarbejde imellem Fredericia Kommune og DN. Forslaget er blevet godkendt af fredningsnævnet. Det er derfor ikke længere et forslag, men en kendelse, oplyser Karsten Enggaard.
– Jeg vil gerne understrege, at det ikke er vores idé, at der skal anlægges en ny sti tværs igennem området. Det er kommunens ønske, fordi man vil forbedre adgangen til området, siger han.
– I fredningsudkastet står der, at den nye sti kan etableres. Men vi mener, at den nuværende trampesti langs kysten er en fin adgangsvej – og der skal på ingen måde tillades anden trafik end fodgængere, mener han.
Afviser kritik
Formanden er klar over, at en stor del af lodsejerne ikke ønsker fredningen. Men han afviser af DN ikke lytter til de indsigelser og ændringsforslag, der er kommet fra lodsejerne.
– Jeg mener bestemt, vi lytter. For eksempel har vi halveret antallet af veterantræer på området. Ved de første møder ønskede vi 10 til 15 træer pr. hektar. Det er nu reduceret til fem træer, siger han. Han afviser også, at DN kan bestemme erstatningernes størrelse.
– Jeg forstår godt, at lodsejerne bliver utilfredse, når man bliver mødt med fredningskrav, som betyder, at man ikke kan drive skoven, som man havde tænkt det.
– Men det er vigtigt at slå fast, at vi i DN ikke bestemmer erstatningernes størrelse. Det gør fredningsnævnet. I DN har vi kun en interesse i, at lodsejerne får den bedst mulige erstatning, siger lokalformanden.
Kun én privat forening kan rejse fredningssager i Danmark
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har siden 1937 haft ret til at foreslå et naturområde fredet. Faktisk er Danmarks Naturfredningsforening den eneste private forening, nationalt og internationalt, der har ret til at rejse fredningssager. Udover DN kan kun kommuner og Miljøministeriet rejse fredningssager. Når DN har foreslået at frede et område, er det fredningsnævnet, der afgør, om området skal fredes. Med en fredning kan man fastlægge stier, sikre landskaber og udsigter, vedtage en bestemt naturpleje eller driftsform.
Fuld kompensation
Ved en fredning skal der betales fuld kompensation for de indskrænkninger, som de enkelte ejere påføres. Når fredningen er blevet en realitet, er det kommunen, der skal forvalte fredningen og pleje naturen. I dag rejses flere fredningssager end tidligere i samarbejde med kommunerne. DN rejser årligt tre til syv fredningssager. Heraf bliver typisk fem sager gennemført. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Brancheforening: Helt forkert at DN kan foreslå fredninger
Det er principielt helt forkert, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) som den eneste private forening kan foreslå fredninger – og dermed lægge restriktioner på anden mands ejendom. Sådan lyder det fra Dansk Skovforening, skovbrugets brancheforening.
– Hos Dansk Skovforening har vi meget fokus på det her. Vi mener ikke, at Danmarks Naturfredningsforening skal kunne foreslå fredninger alene. Det er helt forkert, at en privat interesseorganisation kan pålægge private skovejere restriktioner, siger Tanja Blindbæk Olsen, afdelingsleder, erhvervspolitisk afdeling ved Dansk Skovforening.
– Vi ser gerne at retten bliver begrænset, sådan at det er et krav, at den pågældende kommune eller staten skal finde, at fredningen er nødvendig og skal være med til at foreslå fredningen. Hvis ikke det er tilfældet, kan fredningsforslaget ikke rejses, siger afdelingslederen. Hun oplyser, at DN’s fredningsmulighed faktisk kan skade den frivillige indsats i private skove.
– Vi hører jævnligt fra private skovejere, som er bekymrede for at blive mødt af et fredningsforslag fra DN. Det kan få nogle ejere til at stoppe deres frivillige tiltag, som ellers var tiltænkt at gavne natur og biodiversitet, siger hun.
Niveau for erstatninger
Når det gælder erstatninger, er det ifølge Tanja Blindbæk Olsen korrekt, at det er fredningsnævnet, som fastsætter størrelsen af erstatningen. Men i praksis udstikker DN niveauet for erstatningerne, oplyser hun.
– DN skal nemlig medsende et budget, når de rejser en fredningssag. Budgettet skal også indeholde forslag til erstatningernes størrelse. I praksis betyder det, at budgettet ofte bliver vejledende, når fredningsnævnet senere fastsætter erstatninger til lodsejerne, påpeger Tanja Blindbæk Olsen.
