Styrelse finder omkring fire procent skov med særlig naturværdi
Miljøstyrelsens kortlægning af paragraf 25-skov har været i gang siden foråret. De første erfaringer peger på, at fire procent af det private skovareal bliver kortlagt.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Miljøstyrelsen kortlægger naturmæssigt særlig værdifuld skov, også kendt som paragraf 25-skov i de private skove. De første resultater peger nu i retning af, at omkring fire procent af det samlede private skovareal bliver kortlagt.
– Hvis vi ender der, så stemmer det meget godt med andelen i de offentlige skove, hvor kortlægningen blev gennemført for nogle år siden, siger Mogens Krog, projektleder ved Landskab og Skov, Miljøstyrelsen. Han tilføjer, at styrelsen har været i gang siden årsskiftet, hvor de første breve blev sendt ud til private skovejere.
– Vi arbejder i etaper. Det vil sige, at vi i hver etape sender breve ud til skovejere i et afgrænset område af landet. Derefter besøger vi de berørte skovejere i det område.
– Den fremgangsmåde betyder, at den endelige kortlægning kan blive større eller mindre, når vi er igennem hele landet. Men lige nu peger det i retning af, at der kortlægges en andel i samme størrelsesorden som man fandt i de offentlige skove. Her blev der kortlagt cirka fire procent, siger Mogens Krog.
Søgning med kunstig intelligens
Paragraf 25-skov er defineret som naturmæssigt særlig værdifuld skov. Det vil sige, at det er skov med naturværdier, som rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Miljøstyrelsen har automatiseret søgningen efter arealer og bruger satellitfotos, info om jordbundsforhold og en lang række andre data.
– Vi har udviklet en algoritme, som ved hjælp af kunstig intelligens udsøger områder, hvor der er høj sandsynlighed for at finde paragraf 25-skov. Algoritmen bruger mere end 150 datasæt, og de første erfaringer viser, at værktøjet er anvendeligt og understøtter feltarbejdet betydeligt, siger Mogens Krog.
Den automatiserede udvælgelse er dog ikke fejlfri.
– Vi kan se, at værktøjet finder lidt for mange områder, som ikke er relevante for kortlægningen. For eksempel finder den for meget ældre bøgeskov, som ikke opfylder kriterierne for at være naturmæssigt særlig værdifuld skov. Men inden endelig kortlægning bliver alle områder besøgt, vurderet – og hvis området opfylder kriterierne, så bliver det kortlagt manuelt. På den måde sikrer vi kvaliteten, forklarer han.
Skovejere tager godt imod
Skovejerne har generelt taget godt imod besøg fra styrelsens medarbejdere.
– Mange spørger interesseret ind til projektet, og ser gerne, at deres naturmæssigt værdifulde skov bliver kortlagt. Selvfølgelig er der også ejere, som er bekymrede over, hvad kortlægningen kommer til at betyde for dem. Men jeg har ikke hørt om skovejere, som direkte har nægtet at give os adgang til skoven. Nogle byder ligefrem på kaffe og rundvisning. Det er positivt, siger Mogens Krog. Mogens Krog gør det klart, at paragraf 25-kortlægningen ikke medfører restriktioner af nogen art for skovejeren. Ejeren kan fortsat dyrke skoven som hidtil og skove og sælge råtræ fra arealerne.
– Det er alene en kortlægning, vi udfører. Kortlægningen bliver gennemført, fordi man fra politisk side har manglet viden om, hvor den særlige natur findes i skovene. Det overblik skal kortlægningen skabe, lyder det. – Fra politisk side er det meldt ud, at man i fremtiden kan benytte kortlægningerne til en mulig kommende frivillig indsats, hvor skovejeren kompenseres for at udføre en frivillig beskyttelsesindsats, fortsætter han. Til sammenligning nævner han den nuværende ordning med urørt skov i private skove, hvor skovejere frivilligt kan tilvælge ordningen imod at blive økonomisk kompenseret. Når det gælder flis, er der dog restriktioner på kortlagte paragraf 25-arealer.
– Der må ikke sælges certificeret flis fra arealerne. Men det må man heller ikke i dag. Forskellen er, at i dag er det flis-skovfogedens ansvar at screene arealet og dokumentere nøglebiotoper, hvilket i vid udstrækning dækker over de samme områder som paragraf 25-skov. Områderne er altså allerede beskyttet i dag, når det gælder flisproduktion til energi, siger Mogens Krog.
Fordele for ejerne
Fra Skovrådet og skovbrugets brancheforening, Dansk Skovforening, er der opbakning til kortlægningen af paragraf 25-skov. Dansk Skovforening ser kortlægningen som en hjælp til skovejerne.
– Kortlægningen af paragraf 25-skov på private arealer er et vigtigt supplement til at dokumentere naturværdierne i de private skove.
– Kortlægningen vil samtidig være en hjælp til private skovejere i forbindelse med en bæredygtighedscertificeringaf de private skove, sådan at udbuddet af certificeret træ fra private skove kan øges, oplyser foreningen på deres webside.
Fortsætter resten af året
Fra Miljøstyrelsen lyder det, at alle berørte skovejere vil få besked med brev i eBoks. Første runde af breve blev sendt ud i januar – og der er sendt breve ud flere gange i løbet af foråret. Mogens Krog forventer at kortlægningen fortsætter de næste par år.
– Hvis alt går efter planen, har vi sendt de sidste breve ud til skovejerne i løbet af 2024. Min forventning er, at vi har kortlagt alle arealer i hele landet i løbet af 2024 til 2025, siger Mogens Krog.
Når projektet er gennemført, vil der blive udarbejdet et landsdækkende offentligt kort, hvor samtlige paragraf 25-områder fremgår. Den nuværende kortlægning sker på private skovarealer. På offentlige skovarealer blev kortlægningen af paragraf 25-skov gennemført tilbage i 2016 og 2017.
Sådan defineres paragraf 25-skov
Paragraf 25-skov er naturmæssigt særlig værdifuld skov, der ikke er omfattet af Natura 2000 og er beskrevet i skovlovens paragraf 25. Paragraf 25-skov er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som har særlig stor betydning for at bevare biologisk mangfoldighed i Danmark. Det kan også være skov, som har anden særlig stor naturhistorisk værdi. Der er især fokus på:
- Overvejende naturlig skov, det vil sige ikke-plantet skov, med særligt store forekomster af store træer, gamle træer, herunder veterantræer, hultræer og andre naturmæssigt værdifulde træer samt dødt ved.
- Skov af eller med særlige træarter som for eksempel småbladet lind, der angiver særlig lang tids skovdække.
- Skov på voksesteder, der giver helt særlige naturforhold – for eksempel kildevæld, erosion eller kalkbund.
- Skove med særlig lang kontinuitet. Skovlovens paragraf 25 gør det muligt at kortlægge ”andre naturmæssigt særlig værdifulde skove” end dem, der er omfattet af kortlægningen efter paragraf 15. Paragraf 15 omhandler kortlægning af skov efter EUhabitatdirektivet.
Læs mere her: mst.dk/erhverv/ skovbrug/naturmaessigt-saerlig-vaerdifuldskov-25-skov/
Sådan lyder paragrafferne
- Miljø- og fødevareministeren kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter § 15.
- På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed.
Kilde: Skovlovens paragraf 25
Skovdyrkerne følger kortlægningen
I forbindelse med kortlægningen af paragraf 25-skov er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra blandt andet skovbruget og grønne organisationer. Skovdyrkerne er repræsenteret i gruppen med forstfuldmægtig Casper Pleidrup.
Følgegruppen har følgende medlemmer:
Casper Pleidrup, Skovdyrkerne
Christian Holck, Landbrug Fødevarer
Henrik Wejdling, DOF
Johan Husfeldt, Friluftsrådet
Jørgen Sølvsten Skriver, Træ- og Møbelindustrien
Lisbeth Lyck Seve, SBP certificering
Sune Lundgaard Enevoldsen, PEFC-Danmark
Søren Dürr Grue, FSC-Danmark
Tanja Blindbæk Olsen, Dansk Skovforening
Tine Skafte Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Lilian Nielsen, Verdens Skove
